Annonce

Dét er der ingen ryttere og hesteejere, der magter at høre på

Vi har sikkert alle sammen et eller flere ord og sætninger, vi hestemennesker ikke magter at høre. Måske du også bliver lidt stram i betrækket, når folk siger: “Ej, ridning er da ikke en sport” eller, at hesten “bare er fræk”, når den måske i virkeligheden siger fra. Vi har samlet en liste af redaktionens erfaringer med de mest bøvlede kommentarer og ord i hesteverdenen. Er du enig, og har du måske andre eksempler?

“Det er da bare en rød hoppe”

Af en eller anden mystisk årsag er det blevet en helt almindelig kommentar i hesteverdenen, at er din hest temperamentsfuld eller måske lidt sensitiv, så er det helt legitimt at skyde skylden på hestens farve og køn – lidt som med kvinder der er rødhåret. Men der er altså ingen grund til at tro, at hopper som er røde faktisk har et andet humør end hopper med andre farver. Der er som oftest en årsag til, at en hest reagerer, som den gør, så det mest optimale er at finde frem til problemstillingens udgangspunkt.

At blive kaldt “hestepige” af ikke hestemennesker

“Nååå så du er nok en rigtig hestepige?” Har du også hørt den kommentar af mange ikke-hestemennesker, som samtidig siger det med et grin? Til tider kan det altså godt virke en lille smule nedladende, når folk, der ikke ved noget om vores elskede heste, skal putte et mærkat på os. Vi siger det bare.

Læs også: 8 verdensrekorder – derfor er heste bare de sejeste.

Trense eller hovedtøj – hvad det skal hedde?

Det er en anelse forvirrende, at et hovedtøj ikke alle steder i landet hedder netop det. Nogen kalder det også for en trense og hvorfor egentlig? Kan den ikke bare have et navn? Her på redaktionen foretrækker vi hovedtøj. Hvad kalder I det?

“Den er bare fræk”

Som udgangspunkt handler en hest ud fra instinkter. Den kan altså ikke agere ud fra en udspekuleret tankegang om at genere sin rytter eller lave fis og ballade med ejeren. Vi har nok alle sammen en lille tendens til at tillægge hesten en smule mere menneskelig adfærd, end den egentlig er berettiget til.

Ridning er ikke en sport – sagt af ikke-hestemennesker

Jo det er så. Og faktisk en meget fantastisk én af slagsen, hvor Danmark som land klarer sig virkelig godt på diverse ranglister og discipliner. Topryttere og heste er som med al anden sport atleter, der præsterer på et ekstremt højt niveau.

Man får ikke motion af ridning

Og igen jo man gør så. En halv eller hel times dressurundervisning kan få enhver fitnesstime til at blegne. Man både sveder, puster og pruster. Desuden er der også mange hestejere, der selv står for al staldarbejdet – det er ikke for slapsvanse. Desuden er ridesporten meget tidskrævende, og al den tid vi er i stalden, som ofte er flere timer ad gange, jamen det er tid, hvor vi eksempelvis ikke putter mad i munden.

Er din hest i fol? Nej, den er bare tyk

Ja, for det er altså ikke os alle sammen, der har en hest, som løber rundt på folden og kun nipper til foderet. Nogle heste (sådan virker det hvert fald) kan nærmest blive tykke af vand, og det er en evig kamp at få hesten i en ordentlig foderstand.

Hov, det er da vist ikke en dansk varmblod

Det er korrekt, for der findes andre hesteracer, og de kan også godt gå pænt til stævner.

Koldblodsheste kan ikke springe

Det passer bare ikke. Måske vinder de ikke verdensmesterskaber, men der er altså flere koldblodsheste, som kan springe en hæderlig bane og samtidig ikke bliver bange for hver eneste farvestrålende bom, de møder på deres vej.

“Tænk at kunne ride udenfor i november”

Øhm, vi er faktisk nogen, der ikke har adgang til et ridehus og kun rider udenfor. Så ja man kan sagtens ride på udendørsbane i november.

Skovtur er ikke rigtig træning

Ahhhh, det kommer vel an på, hvordan du rider din hest, når du er afsted i naturen? Det er klart, at skal hesten aldrig bruge ryggen og bare dalrer afsted, så kan der med tiden måske være en anelse meningsløst. Men en god træning kan sagtens foregå i skoven eller i rabatterne. Med gode temposkift, skiftevis samling og afslapning, så er den gode træning efter vores erfaring helt sikkert i hus også på ture.

Læs også: 10 ting som kun hestepiger forstår.

Relaterede tags

Lignende artikler

Kategorier

Advertisment

Instagram