Psykologi. Ordet psykologi kan være lidt afskrækkende for nogen, men i virkeligheden er din psykologi dine følelser og tanker. Og de er i fuldt udbrud 24/7. Din psykologi er derfor ikke noget, du bare kan gå at gemme dig fra. Du kan ikke sætte dine tanker eller følelser på standby – heller ikke når du er hos hesten. I vores moderne verden, bliver vi bombarderet med en masse indtryk hver dag. Især teknologier er med til, at nærvær og mentalt fokus kan være mere krævende end nogensinde før.
Sammen med ridesportens mentaltræner nr.1, Rasmus Bagger, der hjælper ryttere på alle niveauer, retter vi fokus mod rytternes psykologiske påvirkning af hesten i trænings- og stævnesituationer. Denne artikel handler om, hvordan du etablerer det naturlige lederskab over for din hest. Hesten skal følge dig, fordi den har lyst, og ikke fordi du tvinger den. Rasmus’ filosofi er, at følelser og tanker er alt, og at du kan være i stand til at nå ethvert mål, du ønsker i livet – uanset om det er inden for erhvervslivet, sport, relationer, økonomi eller for eksempel sundhed.
”Dine tanker og følelser bliver din adfærd. Uanset hvor meget du ved om ridning, så kan du det altid bedre, når du er i en bedre mental tilstand. Du har energimæssigt adgang til en del af hjernen, som du ikke har adgang til, når du er i en dårlig mental tilstand. Derfor er psykologi for alle. Psykologi påvirker simpelthen alt, hvad vi gør – altid – uden undtagelse,” fortæller Rasmus, der har gjort brug af psykologiens værktøjer og strategier til at nå hans egne målsætninger.
Psyken påvirker kroppen – også når du ikke ved det
Dine tanker og følelser bor i din krop. Her vil de påvirke fysiologien, som er dit kontaktelement til at påvirke din(e) hest(e). Hver eneste gang du er i fysisk berøring med en hest, påvirker du hesten med den psykologiske tilstand, du er i. Rasmus fortæller: ”85-98% af hjernens virksomhed foregår ubevidst. Det vil sige, at vi i princippet ikke aner, hvad der foregår. Vi lever med 2-15% bevidsthed alt afhængig af, hvem vi er. Nogle har således kun 2% bevidsthed om, hvad der foregår i deres hjerne og dermed i deres ridning – resten ved de ingenting om”.
Derfor vil du altid kunne påvirke hesten med den psykologiske tilstand, du er i – bevidst såvel som ubevidst. Det betyder, at der for dig er et kæmpe uudnyttet potentiale til rådighed i din nuværende ubevidste ridning.
“Hvad skal vi være bange for i dag?”-legen
Kender du den leg, hvor din hest ikke er helt som den plejer at være? Måske er den fræk i dag, eller i morgen – eller måske var den det i går… For at kunne forstå, hvordan din hest reagerer, skal du kende hestens tre instinkter. Hesten er et flugt-, flok- og byttedyr, og Rasmus ridser de tre karaktertræk op sådan her:
Flokdyret: Heste kan bedst lide at være i nærheden af andre heste, og derfor kan de også nogle gange have nemmere ved at præstere på hjemmebane, hvor de er trygge. En af årsagerne til, at nogle oplever, at hesten er anderledes til stævner, kan altså være fordi, at hesten er væk fra sin flok. I disse tilfælde er det især vigtigt, at du som rytter læser og forstår denne artikel således, at du bliver den, der tilbyder din hest flokkens tryghed, sikkerhed og komfort.
Byttedyret: Byttedyret er dygtigt til at scanne frekvenser hos for eksempel et rovdyr, der står og drikker vand ved et vandhul på savannen. Hvis rovdyret er mæt, udsender det en frekvens, som byttedyret opfanger og ved, at det er sikkert nok at drikke vand. Hvis rovdyret derimod er sultent, udsender det en anden frekvens, der vil få byttedyret til at holde sig væk. På samme måde scanner din hest dig for frekvenser hele tiden. Her er det værd at tage med, at mennesket også delvist er et rovdyr, og dem er der mange af til stævner.
Flugtdyret: Når flugtdyret leger, så leger det oftest ’stik af fra rovdyret’. Dette kan opstå på baggrund af leg eller på grund af et regulært flugtinstinkt – altså frygt. Når du tager din hest ud et nyt sted, så kræver hestens instinkt, at den skal være på vagt. Når du nu ved, at vi arbejder med et flugtdyr, er det derfor vigtigt, at du fortæller dig selv, at du skal være det tryggeste og mest sikre sted i hele verden for din hest. Du skal være din hests ’safezone’. Mange ryttere, som er ude til stævner, opfattes dog ikke som det tryggeste sted af deres heste. Der er pres på, tidspres, stress, 1.000 ryttere på opvarmningen og alle mulige andre ting – og det bringer dig ofte ud af din vante tilstand, hvilket signalerer til hesten, at nu er du også på vagt. Er du utryg eller stresset, bringer du dit eget flugtdyr i spil. Denne kombination er negativ, når både du og hesten opfører jer, som flugtdyr mentalt.
”Flugtdyret kan være på vagt, men det kan også kede sig. Man oplever ofte, at dressurryttere har flere af de såkaldte ’vanskelige heste’. Det er typisk, fordi dressurheste oplever færre ting i deres hverdag, og træningen er mere ensrettet. For eksempel ser nogle heste kun to bokse: ridehuset, som den ser en time om dagen og selve boksen, hvor den er de resterende 23 timer af døgnet. Sådan en hest bliver ekstremt påvirkelig af eksempelvis en plastikpose. En springhest derimod ser for det meste lidt mere, som stimulerer dens hjerne i form af bomme, pynt og spring,” fortæller Rasmus og fortsætter:
”Når vi så har en hest, der ikke bliver stimuleret, og som ikke ser ret meget forskelligt, så tilbyder den rytteren: ’hvad skal vi være bange for i dag?’-legen. Det kan være en lille lysplet, en sten eller en underlig ting på barrieren, som hesten ikke har set før, og så siger den: ‘Skal vi prøve at være bange for den?’ Og nu bliver det interessant – rytteren og hesten er nemlig forskellige på ét essentielt punkt: bevidstheden. I denne situation kan de egenskaber, jeg netop har skitseret for henholdsvis rytteren og hesten, gå skævt.”
Din hest er nuværende – du er fraværende
Studier viser, at heste har dårligt udviklede frontalpandelapper, og det er her, at bevidstheden, der blandt andet giver os evnen til at reflektere, sidder. Mens du læser dette i vores online magasin, kan du for eksempel gå frem eller tilbage i din bevidsthed og være mentalt tilstede alle andre steder end lige netop her i nuet – men det kan din hest ikke. Den er altid nuværende og helt til stede i nuet.
På den måde kan din hest heller ikke være udspekuleret, da den del af hjernen ikke eksisterer hos den. Når du er bevidsthedsmæssigt fraværende fra det sted, du er rent fysisk, så er du mindre nærværende, og det er her, det oftest går galt, forklarer Rasmus:
”Når vi tænker på noget andet end det, der foregår lige nu og her sammen med hesten – for eksempel på kæresten eller ‘huskede jeg vasketøjet?’ og så videre, så mærker hesten, at rytterens energi er anderledes. Det kan i visse tilfælde gøre, at rytteren ikke længere er det mest trygge og sikre sted i verden. Hestens instinkter skærpes – især hvis den er ude et nyt sted – og måske tror den, at der ligger en sabeltiger på lur rundt om hjørnet. Hesten, som er nuværende, springer pludselig til side for en lyd, og i det sekund taber rytteren balancen og bliver revet tilbage til også at være 100 procent nuværende. I forsøget på at finde balancen river rytteren i tøjlen og sætter sporerne i siden på hesten.”
Din reaktion resulterer dermed i en negativ fysisk oplevelse for din hest, hvilket er en af de tre grundingredienser for at skabe et traume eller en dårlig vane hos hesten. Hvilket du helst ikke vil have. De to andre ingredienser er ekstremt negative følelser og tanker. Der, hvor din psyke kommer ind og spiller en rolle, er der, hvor du tillærer hesten en negativ vane, som du ikke er opmærksomme på.
”I eksemplet før kan man indirekte sige, at hesten tilbød den negative tanke. Rytteren påvirker så med en ekstrem negativ oplevelse, hvilket giver hesten en negativ følelse. Det giver tre på stribe og er lig med opskriften på et problem. For herfra vil hesten igen og igen spørge til, om situationen stadig er farlig. Og ganske rigtigt: det er den, for rytteren bekræfter ved at stikke sporerne ind i siden, og dermed gentages den negative fysiske oplevelse,” fortæller Rasmus.
Det tager cirka tre uger at danne en vane eller en tillært adfærd hos en hest. Det kan være et anspring til galop, hvor du giver det samme signal igen og igen. Fortsætter du din adfærd med at presse hesten, hver gang den er på vagt eller bliver forskrækket, vil den efter noget tid tillære sig en dårlig vane som anspændthed eller andet, som du er med til at skabe. Er der desuden en negativ/positiv energi eller fysisk oplevelse med, går denne vaneopbygning endnu hurtigere.
Der, hvor dine tanker går, er også der, hvor din energi går hen. Hesten er designet til at overleve, og den vil helt naturligt være på vagt, hvis den ikke føler, du er nærværende.
Få det bedste ud af din psykologi
Foregående afsnit var et eksempel på, hvordan din psyke kan påvirke din hests negative tillærte adfærd helt ubevidst, men det kan også bruges positivt til at skabe bedre resultater. Nogle af Rasmus’ bedste værktøjer er ret nemme af forstå. Lidt sværere at udføre, hvis du ikke er vant til det – øvelse gør mester. Nedenstående værktøj er til dig, der vil bruge dine mentale styrker til at skabe et fundament for positive oplevelser for dig og din hest. Herigennem kan du skabe det naturlige korrekte lederskab.
1. ’Vælg følelsen’ – fokuser på den bestemte følelse og tilstand du gerne vil have og være i. Det er for eksempel power til springrytteren, der skal springe højere end nogensinde før samt selvtillid, overskud, overblik og coolness. Vær bevidst og vælg en følelse hver eneste gang, du er i kontakt med din hest. Rolf Göran Bengtsson brugte følelsen ‘cool’, da han vandt EM i ridebanespringning i 2011.
2. ’Vis følelsen’ med dit kropsprog. Alle følelser, du kan have, har et kropssprog, der passer til. Grunden til, at du kan have en følelse, som for eksempel at være selvsikker eller nervøs, er at du viser følelsen med dit kropssprog. Det er ekstra vigtigt for dressurrytteren, da kropssproget også bliver opfattet udefra af dommeren. Kropssproget bliver i enhver kommunikation ubevidst opfattet i underbevidstheden hos modtageren.
”Det vil sige, at dressurdommeren, som jo også har en hjerne, påvirkes indirekte i underbevidstheden af rytterens kropssprog. Kropssproget, der passer til at se koncentreret ud, minder om det kropssprog, man har, når man er sur. Dermed er der mange koncentrerede ryttere, som i princippet gør det rigtige, fordi koncentration er en vigtig del af at præstere, men som får unødigt lavere point. De ser nemlig besværede ud i dommerens ubevidste øje. Det er jo marginaler, men det er også ofte dem, der afgør en konkurrence,” forklarer Rasmus.
3. ’Føl følelsen’. Kan du klare de første to steps, kan du nemt klare dette step. Den følelse, du har valgt og viser, er også den, du føler – så længe du vælger den og viser den!
4. ‘Giv følelsen’. For at du får din hest med gennem det lederskab, du har etableret i dig selv (gennem de foregående steps), skal du give din hest den følelse. På denne måde kan du sige, at dit humør bliver til din hests humør. Ved at skabe en selvsikker tryghedsfornemmelse hos dig selv, kan du overføre den følelse til hesten. Hesten ser dig nu som en god leder, den gerne vil følge, også når den skal være opmærksom på eventuelle farer.
Virkeligheden er ofte lidt en anden
Værktøjet til det naturlige lederskab er den optimale tilgang til at styre din psykologi i den retning, du ønsker. Men ofte er virkeligheden desværre helt omvendt, og du lader dig påvirke af omverdenen. Rasmus forklarer, at når vedkommende skal fortælle, hvilken følelse han/hun gerne vil have på hesten, bliver han/hun påvirket udefra.
”Ni ud af ti ryttere – helt fra klubplan til verdensranglistens top ti svarer, at alt kommer an på, hvordan hesten føles på opvarmningen. Det betyder med andre ord, at det er hesten eller måske omgivelserne, der styrer og giver rytteren en følelse. Den følelse kan man se på rytterens kropssprog og høre, når de taler med deres hestepasser, træner eller forældre.”
Hvis du følger Rasmus’ guide betyder det, at du kan etablere lederskabet i dig selv først og dernæst over for din hest. Fordi hesten er et flugtdyr, har den brug for en stærk leder, der kan tage føringen og ansvaret overfor sig selv – ganske enkelt én, som de gerne vil følge i en situation, hvor de er væk fra deres flok og alle deres sanser er skærpede. Når det er sagt, så kan din hest ligeså vel som dig også have en dårlig dag.
”Hesten kan selvfølgelig godt have en god eller dårlig dag, men vi som mennesker har valgt, at den skal gå til ridning, så vi er ansvarlige for, at hesten får den bedst mulige dag. Vi skal lede os selv for at kunne lede hesten på en måde, så den har lyst til at følge os. Der er ikke plads til negative følelser, når du er omkring din hest. Det er indirekte dyremishandling. Hvis du har følelser som frustration, irritation eller er bange, så vil det ødelægge dig selv, og det vil ødelægge din hest – uanset hvor god du ellers er til at ride, ” slutter Rasmus.
Omgangen med hest og ridning er i mange tilfælde, at hesten følger sin rytter, fordi den skal og ikke nødvendigvis, fordi den har lyst. Hvis den ikke gør det, har vi nogle ’hjælpemidler’ i form af sadel, hovedtøj, glidetøjler, sporer, pisk, indspændinger mm., der kan ’hjælpe’ med at tvinge vores ridning igennem over for hesten. Det er Rasmus’ ambition at løfte niveauet af ledelse fra tvang til et mere lystbetonet system. Ligesom mange ryttere følger deres trænere, som inspirerer dem og fremmer deres potentiale, netop fordi de har lyst.
Psykologisk er vi alle født ens, men vi har øvet os indirekte og ubevidst forskelligt gennem livet. Så det spejlbillede, vi ser af os selv, er ikke den vi er, men snarere resultatet af det, vi har øvet os på hele livet. Hvis man skal beskrive ryttere, der har succes, er det ofte ord som: sej, modig, cool, har overskud, overblik, selvtillid og så videre – hvilket alle er psykologiske karaktertræk. Karaktertrækkene kan optrænes og læres af alle – det ikke kun for de få heldige, som tilfældigvis allerede har det. Tænk på det, næste gang du går i stalden.
