Drama ved DM kvalifikation

23-årige Gitte Dahl vandt kvalifikationen ved Stephex Stabes Senior DM, hvor kun fire var fejlfri. Andreas Schou kom godt fra et grimt styrt.

Kun fire ud af de 32 startende kom fejlfrit gennem den første kvalifikationsrunde af Stephex Stables Senior DM ved det store springstævne hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted ved Kolding. Klassen fik en dramatisk start, da den ene af arrangørerne, Andreas Schou, kom ud for et grimt styrt med Sanlou. Han faldt af efter vandgraven. Det så alvorligt ud, men allerede da ambulance kørte med ham, kunne man fortælle, at han var ved godt mod. Han var tilbage på Tågerup efter et par timer.

Det var rytter nummer syv, Stine Cassøe Jacobsen, der red den første fejlfrie runde på Conchillo i tiden 77.66, lige efter red Kasper H. Hansen fejlfrit på Jemousin van den Dael i 78.Conan i 7580 og Christoffer Lindenberg på Appy Cara i 76.97. Men de blev alle slået af Gitte Dahl, der red som nummer 16. Hun var fejlfri på Conan 75.56 og vandt dermed kvalifikationen.

To ryttere, Kim Kristensen på Albert K. og Martin Neergaard på Contador, fik en tidsfejl i 80.05 og 81.51.

Det betyder, at meget ligger åbent, når finalen rides over to runder, men det er de unge ryttere i feltet, der ligger i spidsen. Flere tidligere mestre ligger længere nede i feltet. Fem ryttere har fire fejl og så går det op til 30 fejl.

Træning i udlandet
Gitte Dahl var rigtig glad efter sejren. Hun fik sølv på Conan sidste år, men har virkelig gjort noget for at blive bedre.

Jeg har redet en del internationale stævner, været med til Nations Cup, og så startede vi med to uger i Frankrig, før udendørssæsonen gik i gang herhjemme. Det tror jeg virkelig har betydet meget,” siger den 23-årige rytter. Hun håber selvfølgelig at kunne gøre det lige så godt søndag.

Christoffer Lindenberg glædede sig over sin nulrunde og havde rosende ord til banen. Det samme havde Stine Casssøe Jakobsen, der fylder 27 år lørdag.

Se hele resultatet her

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce