DRF om stævner i udlandet under corona: Du er kun professionel rytter, hvis du er toprytter

Må man tage til udlandet med sin hest? Det hjælper vi dig med at få svar på her. Debatten om, hvorvidt det generelt er forsvarligt at rejse udenlands i denne corona-tid er blusset gevaldigt op i hele samfundet. Derfor synes vi bestemt ikke, det er underligt, når I læsere sår tvivl om, hvorvidt det egentlig er tilladt – og forsvarligt – at tage til udlandet for at starte stævner i udlandet med sin hest. Vi har talt med Dansk Rideforbunds elitechef, Kimi Nielsen, som giver en række klare svar på spørgsmålet.

Annonce

Det anbefales at blive hjemme med hesten

Det er ikke forbudt at rejse ud af Danmark – heller ikke med en hest. Men det anbefales på det kraftigste at lade være. Udenrigsministeriet skriver: “Lige nu fraråder vi alle rejser til hele verden for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter”. På samme måde peger statsminister Mette Frederiksen, at “der er en grund til, at verden er gået i rød, og at vi anbefaler, at folk ikke rejser ud”. Med andre ord er det bestemt ikke velset fra regeringens side, men ej heller fra Dansk Idrætsforbunds side eller fra Dansk Rideforbunds side, at man tager udenlands.

“Vi tror på et OL. Som det ser ud nu, kommer det med al sandsynlighed til at finde sted, og derfor er vi nødt til at sende ryttere ud af landet for at de kan samle point og kvalificere sig.”

Kimi Nielsen, elitechef hos Dansk Rideforbund.

Andre regler for topsporten

I et sportsøjemed er der dog en undtagelse, og den vedrører den professionelle idræt – topsporten. Dansk Rideforbund læner sig op ad Dansk Idrætsforbunds retningslinjer, der er udarbejdet i samarbejde med regeringen. Her lyder det, at der gælder særlige regler for professionel idræt, og det gælder også for ridesporten.

Professionel idræt defineres som…

  • Alle DIF-forbunds øverste nationale ligaer, konkurrenceniveau eller tilsvarende for senior damer og herrer. Fritagelsen gælder kun for DIF-anerkendte idrætsgrene.
  • Alle atleter/hold, der konkurrerer på højt internationalt niveau (deltagelse ved senior EM, VM, OL eller World Cup stævner eller tilsvarende).
  • Alle DIF-forbunds seniorlandshold, damer og herrer.
  • Alle atleter indplaceret under Team Danmark.
  • Atleter som figurer på en OL/PL-bruttoliste.
  • De faciliteter som benyttes, er også undtaget fra forsamlingsforbuddet før, under og efter aktiviteten.
  • Ved danske mesterskaber uden formelle kvalifikationskrav for deltagelse anbefaler DIF, at det enkelte forbund indfører kvalifikationskrav, så kun atleter fra det absolutte øverste nationale niveau deltager. Ved tvivlsspørgsmål kontakt evt. dit forbund. 

Kimi Nielsen gør opmærksom på, at betegnelsen “professionel sport” dækker over topridesporten og dermed ikke nødvendigvis gælder, hvis du lever af at ride. Professionel ridesport kan defineres som ridning på eliteniveau, altså hvis du er OL-, EM-, VM- eller World Cup-rytter, eller hvis du er på bruttolisten. For alle andre fraråder rideforbundet stærkt, at man tager til udlandet for at starte stævner.

Springstævne udendørs

Læs også: Olympisk dressurrytter suspenderet fra internationale stævner efter mishandling af pony

DRF kan ikke forbyde noget

Det er vigtigt at understrege, at Dansk Rideforbund ligesom Dansk Idrætsforbund ikke er en lovgivende myndighed, der kan forbyde noget. De vil altid være underlagt det, regeringen beslutter. Men de kan anbefale og guide Danmarks sportsudøvere i, hvordan de bør handle, eksempelvis af moralske, samfundsmæssige og sundhedsrelaterede oversager.

“Vi er ikke en politimyndighed, og derfor kan vi ikke forbyde noget. Men vi gør opmærksom på, at alle restriktioner skal overholdes, og vores anbefaling er altid, at man som ikke-toprytter bliver hjemme”, påpeger Kimi Nielsen. Vil man med andre ord ikke bare være en god samfundsborger men også et godt forbillede i heste- og sportsverdenen, så bør man virkelig overveje, om det er nødvendigt at tage til udlandet for at vise sin hest frem lige nu, lyder meldingen.

“Det er et kæmpe arbejde for os at sende vores topryttere til stævne i udlandet, men det er vigtigt.”

Kimi Nielsen, elitechef hos Dansk Rideforbund.

“Vi tror på et OL”

Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvorfor må toprytterne grænsen med en hest bagi, når vi andre så stærkt frarådes at gøre det? Ifølge Kimi Nielsen, så sker det, fordi der er store sportslige ting på spil. Og mest af alt handler det om OL.

“Vi tror på et OL. Som det ser ud nu, kommer det med al sandsynlighed til at finde sted, og derfor er vi nødt til at sende ryttere ud af landet for at de kan samle point og kvalificere sig. Det gælder også inden for andre sportsgrene, og det er det, regeringen bakker op om”, fortæller Kimi.

Det betyder dog langt fra, at corona ignoreres. Ligesom det sker inden for eksempelvis professionel håndbold og fodbold, så er der meget strenge krav til, hvor ofte toprytterne skal testes, hvilke hoteller de må bo på og hvor de i de hele taget må gebærde sig, når de er afsted, forklarer Kimi.

Læs også: Tragisk ulykke blev afgørende: Borgerforslag kræver fartgrænse på 20 km/t, når bilister passerer heste

Annonce

“Der er ikke ret mange stævner i udlandet, men for hvert stævne der er, er retningslinjerne helt vildt strenge. For hver konkurrence er der en hel COVID19-manual om, hvordan det skal foregå. Det er vores opgave at læse den igennem og sørge for, at den bliver overholdt til punkt og prikke”, understreger hun.

Som eksempel nævner Kimi World Cup-stævnet i dressur i Salzburg i Østrig, som finder sted lige nu, d. 21.-24. januar 2021: “Landet er lukket ned men har af sin regering fået lov at afholde stævnet. Det afholdes fuldt ud efter de regler og retningslinjer, der er. Det er et kæmpe arbejde for os at sende vores topryttere til udlandet, men det er vigtigt”.

“Vi er ikke en politimyndighed, og derfor kan vi ikke forbyde noget. Men vi gør opmærksom på, at alle restriktioner skal overholdes, og vores anbefaling er altid, at man som ikke-toprytter bliver hjemme.”

Kimi Nielsen, elitechef hos Dansk Rideforbund.

Læs også (annoncørbetalt): Tips til hestens træningsplan uden for stævnesæsonen

Hvad oplever du?

Tak til Kimi Nielsen og Dansk Rideforbund for at ville svare på det aktuelle spørgsmål. Vi håber, at du som læser er blevet lidt klogere på, hvilke regler der gælder for stævnedeltagelse i udlandet. Dertil kunne vi godt tænkte os at spørge dig: Oplever du, at ikke-topryttere på trods af de stærke anbefalinger om at holde hesten derhjemme, vælger at deltage i stævner på den anden side af landets grænser?

Kilder: Udenrigsministeriet / FEI / DIF / TV2.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce