DRF: Vi er frustrerede i ridesporten

De nye Corona-udmeldinger fra regeringen, som kom ud fredag d. 23. oktober, får stor betydning for rideporten. Det skriver Dansk Rideforbund på sin hjemmeside. Dog gør rideforbundet opmærksom på, at der endnu ikke er fastsat nogen klare retningslinjer for idrætten, og dermed er det uvist hvor meget, de nye restriktioner får af betydning. Særligt er der dog ét tiltag, som bekymrer.

“Størst betydning for ridesporten har det utvivlsomt, at forsamlingsforbuddet sænkes til 10 personer fra og med på mandag.”

Dansk Rideforbund.

Særlige regler for børne- og ungeidræt

Forbuddet om kun at måtte samles 10 mennesker ad gangen, gælder ifølge statsminister Mette Frederiksen primært i private sammenhæng, men får også betydning for andre dele af samfundet.

“For det første, så sænker vi forsamlingsforbuddet fra 50 personer til 10 personer. For det andet, så beder myndighederne nu alle om at begrænse antallet af, hvor mange forskellige personer, man ser privat.”

Statsminister Mette Frederiksen.

Dog skriver Sundheds- og ældreministeriet i sine retninglinjer, at der gælder et forsamlingsforbud på 50 personer for børne- og ungeidræt. Derudover kræver alle indendørs idrætsfaciliteter brug af mundbind.

Corona påvirker ridestævnerne i Danmark-
Ridestævnerne i Danmark har allerede været påvirket af Corona, og det ser ud til at ske igen. Dog forhåbentlig i mindre omfang. Foto: Shutterstock/Malgré Tout.

Hvad med ridesporten?

Så hvad med ridesporten og resten af dansk idræt? Vil vi komme til at skulle undvære stævnerne resten af år 2020? Vil der måske kun afholdes stævner for børn og juniorer? Vil nogle rideklubber måske være nødt til at dreje nøglen om?

Hvad svaret er, er der endnu ingen, der ved. Men det er helt sikkert, at Dansk Rideforbund gør sit ypperste for først og fremmest at finde hoved og hale i regler og retningslinjer og derefter tage en beslutning, som er til størst gavn for ridesporten på så mange punkter som muligt.

“(…) da det endnu ikke er klart, om der kommer til at gælde eventuelle undtagelser eller særregler for idrætten, har DRF på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at konkludere, hvad de konkrete konsekvenser bliver for ridesporten.”

Dansk Rideforbund.

Hvad med økonomien i ridesporten?

Til sidst skriver rideforbundet, at de alle deler de frustrationer, som ryttere såvel som rideklubber og sponsorer måtte sidde med derude.

“Vi deler jeres frustrationer over, at vi endnu en gang skal forholde os til en ny virkelighed fra den ene dag til den anden, og I skal vide, at vi fortsat gør vores absolut bedste for at løse udfordringerne sammen med jer.”

Dansk Rideforbund.
Corona har lagt staldene ned i Danmark.
Mange rideskoler og rideklubber har allerede måttet hænge sadlen på plads og ladet hestene stå. Restriktionerne er hårde for den danske ridesport, både økonomisk og socialt, ligesom det gør sig gældende for mange andre idrætsgrene i Danmark. Foto: Shutterstock/Malgré Tout.

Her på Malgré Tout-redaktionen bakker vi op. Det er hårdt, at vi hele tiden skal vænne os til nye regler og retningslinjer, og at vi ikke bare kan gøre, som vi plejer med vores heste. Men det er nu engang de vilkår, som vi hestemennesker og resten af Danmark lever under lige nu.

Det vigtigste er – præcis som Mette Frederiksen sagde det her til aften – at vi både har øje for folkesundheden og for samfundsøkonomien. Heldigvis udelukker de to ting ikke hinanden, påpegede hun med reference til det faktum, at de nye restriktioner med vilje går hårdere ud over det private, sociale liv, end det går ud over virksomheder, lokalmiljøer og kulturlivet. Det har Danmark simpelthen ikke råd til. Vi håber, at de nye retningslinjer, som rideforbundet vil følge op på snarest muligt, også vil forsøge at værne om økonomien i dansk ridesport.

Læs også: Lys forude for hestedanmark, men disse regler bør du stadig huske

Kilde: Dansk Rideforbund, TV2 Nyhederne & Coronasmitte.dk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce