
Forestil dig lige: Din hoppe er i fol, og du glæder dig som var du en lille pige til, at dit allerede højtelskede føl kommer til verden. Desværre ender den historie bare ikke altid lykkeligt. Ud kommer føllet, men enten er det dødt, har alvolige skavanker eller også rammes måske af en infektion inden for sine første levemåneder. Og så er drømmen brast.
“Uanset hvor dygtige dyrlægerne er, så er det i dag kun ca. 70 % af alle bedækkede hopper, der kommer et levedygtigt føl ud af.”
Det forklarer dyrlæge Jon Vedding Nielsen fra Agria Dyreforsikring. Sammen med Agria skal vi her forsøge at fastlægge nogle af de mest almindelige årsager til, at føl går bort. Og ikke mindst skal vi finde ud af, hvad man kan gøre for at undgå det, og hvordan du kan bruge en forsikring til at erstatte den økonomiske del af tabet.
Intet erstatter et drømmeføl
Intet kan erstatte dit lille drømmeføl. Det er vi fuldstændig klar over. Men for at gøre tabet bare en lille smule mindre, har du mulighed for at få dit (ufødte) føl forsikret, så du kan få de økonomiske omkostninger erstattet og derved have råd til at skabe et nyt lille liv. Hos Agria kan du forsikre dit kommene føl, uanset hvor din hoppe måtte være forsikret henne. Læs mere om det nederst i artiklen.
TIP: Måske ville artiklen 5 facts om føl – vidste du det? også være noget for dig?

3 årsager til, at et føl går bort
De 3 mest almindelige årsager til, at et føl ikke overlever den første tid i livet, er ifølge Jon Vedding Nielsen lungebetændelse, følsyge (sepsis), knoglemisdannelser (forkert benstilling), forstoppelse samt navle- og lyskebrok.
1. Lungebetændelse
Når et føl får en lungebetændelse, er det ofte bakterien Rhodococcus equi, der er synderen. Det kræver en lang og forholdsvis omkostningsfuld behandling, hvor prognoserne for overlevelse ikke nødvendigvis er de bedste. Hvis føllet behandles i tide, er chancen for, at det overlever, dog god.
2. Følsyge (sepsis)
Følsyge er en bred betegnelse for, at føllet rammes af en bakterieinfektion, idet den kommer til verden eller inden for sine første leveuger. Det sker ofte, fordi føllet endnu ikke har udviklet nok antistoffer til at klare sig mod nogle af de bakterier, der naturligt er omkring den. Infektionen kan udvikle sig til blodforgiftning, som man også kalder sepsis.
Det bedste, man kan gøre for at undgå følsyge, er at sørge for, at hoppen foler i vante omgivelser, som hoppens immunforsvar har tilpasset sig. Herudover bør føllet tjekkes 24-48 timer efter foling for tilstrækkelig passage af antistoffer fra hoppen via råmælken samt løbende vurderes for andre infektionssygdomme herunder symptomer og temperatur.
3. Knoglemisdannelser
Forkert benstilling eller knoglemisdannelser hos det nyfødte føl ses desværre også tit. Som regel skyldes det, at føllet har ligget forkert i livmoderen, eller at det er født for tidligt. I milde tilfælde kan benene selv rette sig ud, mens der i sværere tilfælde er behov for behandling hos smed og dyrlæge. Det er vigtigt at kontakte dyrlægen ved tvivl, da for sen behandling i nogle tilfælde vil medføre nedsat holdbarhed eller anvendelighed af hesten.
Når hoppen kaster sit føl
Det kan også ske, at hoppen “kaster”, altså at den får et dødfødt foster eller føl undervejs i sin drægtigheden. I sådanne tilfælde er det værste næsten, når der kommer et ganske velskabt føl ud, som blot ikke længere er i live, fortæller Jon:
“Når en hoppe kaster, kommer der et mere eller mindre veludviklet foster ud, som oftest er mellem 6 og 9 måneder. Kastning af et dødt foster kan ske helt frem til terminsdatoen, som er 11 måneder efter befrugtningen. Prognosen for et levende føl, der fødes mere end tre uger for tidligt, er sjældent positiv uden kostbar indsats på dyrehospitalet.”
Agria understreger, at det er videnskabeligt bevist, at der er mellem 4 og 12 % risiko for, at en hoppe kaster sit føl. Årsagerne kan være mange, men som regel skyldes det, at føllet rammes af en virus eller anden infektion inden i hoppens livmoder.

TIP: Artiklen Det nyfødte føl – hvad skal du være opmærksom på? indeholder flere gode råd.
Forsikring af dit (kommende) føl
Agrias foster- og følforsikring dækker allerede, inden føllet er kommet til verden. Du skal blot huske at få lavet en drægtighedsundersøgelse på din hoppe, inden du tegner den. Forsikringen hedder Foster- og føldækning og dækker:
- Synligt tab af foster/føl.
- Dødfødt føl.
- Resorbering – udeblevent foster efter bevist drægtighed.
- Føl som dør eller må aflives indenfor 30 dage efter de er kommet til verden.
Få forsikret medfødte fejl hos dit føl
Hvis du tilmed forsikrer dit nyfødte føl med Agrias fulde syge-, livs- og uanvendelighedsforsikringer, inden det er 30 dage gammelt, får du en gratis Agria Ekstra-dækning oveni. Denne ekstra dækning gælder hele hestens liv, såfremt den er uafbrudt forsikret, og sørger for, at dens sygeforsikring også dækker ved en medfødt fejl og ved behov for klap- eller urhingtseoperationer. Husk desuden at Agrias sygeforsikringer gælder hele hestens liv, og der er ingen nedskrivning af forsikringsbeløbet.
