EM-bronzevinder sejrede i Brogaarden Para Cup

Hedensted Rideklub afviklede tredje runde af Brogaarden Para Cup 2017 ved et stort C-stævne, hvor der også var Distrikt 10-mesterskaber. Der var 10 startende i denne runde af cuppen, som Tobias Jørgensen sejrede i.

EM-bronzevinderen, den kun 17-årige Tobias Thorning Jørgensen, vandt trods et par mindre fejl denne runde meget sikkert på hesten Don Alivan med 72,8%. Det var dog ikke Don Alivan, som Tobias havde med til EM. Faktisk havde Tobias inden weekendens stævne kun startet hesten en enkelt gang tidligere.

Tine Rise Thomasen/Landiano blev nr. 2 med 67% foran vinderen af anden runde, Julie Schmidt/Combat (66,5%). Anne Mette Hasselstrøm/Max og Lonnie Guldfrø/Sting blev nr. 4 og 5 med 65,8 og 65,7%. Lonnie blev nr. 1 og 2 i de to første runder af cuppen på hesten Catwalk, men har nu fået ny hest.

De øvrige startende i Hedensted var Malene Høi Sommerlund/Grandalgårds Moon Dancer, Tina Struve Andersen/Tjørnelys Lazarus, Anna Krarup Slinkert/Sheik, Maria Bech Kofoed/Sir Salvador og Margit Gregersen/Chapelle P. Alle startende modtog rosetter fra Brogaarden og Hedensted Rideklub.

Samlet stilling
Efter 3. runde af cuppen ser stillingen således ud: Der er to ekvipager, der har deltaget i alle 3 runder – Julie Schmidt/Combat fører med 27 point foran Anne Mette Hasselstrøm/Max med 20 point.

Yderligere 5 ekvipager har redet to runder: Lonnie Guldfrø/Catwalk (19 point), Tine Rise Thomsen/Landiano (17 point), Line Faxe/Edzer (15 point), Tina Struve Andersen/Tjørnelys Lazarus og Janne Storm Seeberg/Maggini (9 point).

Ovenstående syv ekvipager er de eneste, der p.t. opfylder kravet til at komme i finalenEn ekvipage skal have deltaget i mindst to runder for at kunne kvalificere sig til finalen. Efter de fire kvalifikationsrunder går de 10 ekvipager med samlet flest point videre til finalen. Efter de fire kvalifikationsrunder går de 10 ekvipager med samlet flest point videre til finalen. Yderligere 13 ekvipager har dog mulighed for at kunne opfylde kravet om start i to runder.

Sidste kvalifikationsrunde afvikles i Slagelse på søndag d. 10. september ca. kl. 12-13.30 og finalen afvikles i Vallensbæk d. 7.-8. oktober.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce