5 tips: Kom godt igennem tiden med mudder på folden

Efterår, vinter og den første del af foråret er for de fleste heste og deres ejere lig med mudder til langt op over koder og ankler. Det kan bestemt give anledning til frustrationer. Interessant er det, at vi har vidt forskellige holdninger til, hvordan og i hvilket omfang man bør komme redeligheden – eller skulle vi kalde det mudderligheden – til livs. Her et par vidt forskellige bud, som vi hestemennesker med sikkerhed har hver vores meninger om. Hvad foretrækker du mon?

Læs også: Smed: Folde i danmark er som vådt sandpapir for hovene

Annonce

1. Lav et ekstra led

Ofte er det ved leddet på folden, at muddersituationen er allerværst. Hesten har måske tørre og rene ben, imens den står ude på folden, men når den skal lukkes ind, kan den ikke undgå at blive sølet til på benene. Løsningen kan for nogen være at lave et ekstra led eller to et andet sted i hegnet. Så kan man skifte imellem leddene, når man lukker ud og ind og på den måde give mudderet mulighed for at tørre lidt op. Hvis det skal kunne betale sig at lave et ekstra led, skal folden have en vis størrelse, ligesom det kræver at en del af hegnet ikke grænser op til en anden fold.

2. Forstærk foldens underlag

En anden mulighed – som også er den mest omfattende – er at forbedre foldens underlag. Det kan gøres stedvis eller på hele folden alt efter, hvor mudderet der er. En mulighed er at få lagt stenmel eller stabilgrus ud på den del af folden, som rummer dybt mudder. Dog skal man ikke forvente, at man får en helt tør fold. Vandet vil stadig lægge sig oven på det ekstra lag, fordi folden ikke er drænet, men hestene vil ikke opleve at synke lige så langt ned. Vigtigst af alt er det at huske på, at det er periodiske løsninger, som ofte kun holder et par sæsoner.

Annonce

Du kan også få lagt en form for plastikriste ud med et lag grus henover ud på de mest sjappede kvadratmeter. På den måde kommer hestene til at gå oven på mudderet og vil ikke synke ned. Man kan også lægge fliser eller asfalt, men så kan underlaget hurtigt blive glat.

Læs også: Hjælp hovene på vej: Mudder og tabte sko

3. Placer vandkar og stråfoder længere væk

Noget andet, du kan gøre, er at placere hestenes vandkar og stråfoder langt væk fra det sted på folden, hvor der er mest mudder. Allerhelst skal det helt ned i den anden ende af folden – og gerne på en forhøjning, så dette område ikke bliver mudret. På den måde tvinger du hestene til at bruge hele foldarealet, så ikke det altid er de samme kvadratmeter, der trædes op i løbet af dagen. Ofte handler det om at få alt det “sjove” langt væk fra leddet, da der unægteligt altid vil komme mudder der, hvor hestene går mest.

Hesteben i dyb mudder
Når mudderet bliver så dybt, at det går op over hestens koder, bør man virkelig være sikker på, at der også er et tørt sted på folden, hvor hesten kan stå. Foto: Shutterstock.

4. Spul benene med omtanke

Mange hesteejere føler sig nødsaget til at spule hestens mudrede ben over med en vandslange. Det er effektivt, men man kan også risikere at gøre mere skade end gavn, fordi man gør benene endnu mere fugtige, end de måske var i forvejen. Gnubber og vasker man for meget, kan man skabe rifter i hestens hud, og det øger kraftigt risikoen for blandt andet muk. Derfor er det bedst kun at spule benene, hvis de alligevel er helt gennemblødte af mudder og holde sig til blot at børste dem, hvis de er (delvist) tørre. Ofte kan man få det sidste af, når rideturen er forbi. Hvis man tilmed har klippet sin hest, er det endnu hurtigere at få børstet skidtet væk.

Læs også: Derfor er det bare sjovere at have hest om sommeren

5. Brug foldgamacher

En sidste mulighed er at investere i et sæt foldgamacher eller mukgamacher, som er beregnet til helt at holde mudderet væk for at undgå muk. Når hesten har gamacherne på, undgår den altså at få våde og beskidte ben. Dog kommer man ikke udenom at købe to sæt til både for- og bagben, så man kan vaske de brugte par og have nogle tørre at lægge på. Selvom det er effektivt, er det også en dyr løsning, og man skal være opmærksom på, at hesten ofte ikke bør have dem på i mere end 12 timer ad gangen. Og så skal man nok ikke sætte næsen op efter, at selv et par foldgamacher kan holde bakterierne og skidtet helt ude, hvis der er tale om mange centimeters mudder.

Læs også: 5 måder at undgå dybt mudder på folden

Artiklen er oprindeligt bragt i oktober 2018.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce