Er det proteinerne der giver koldblodsheste kløe og eksem?

Vi får ofte spørgsmål fra nysgerrige medlemmer i Facebookgruppen Spørg Hesteagronomerne, som går på forskellige myter, og hvorvidt vi kan finde evidens herfor. En af de mere komplekse kom blandt andet fra Tanja, som spurgte til om koldblodsheste har et lavere proteinbehov end andre, siden de reagerer med kløe og eksem på f.eks. lucerne og sojaskrå – altså proteinrige fodermidler. En hurtig meningsmåling skulle vise, om det egentligt er et generelt problem, og den viste, at det er mere broget end som så. Alle der har arbejdet med fødevareallergier ved, hvor kompleks problemet er, og hvor svært det er at finde den rette løsning. Denne artikel vil prøve at belyse problematikken med baggrund i hestens biologi og ernæringsfysiologi. Måske kan du her finde nogle forklaringer på din hests problematikker og nogle tips til at lette symptomerne ved siden af de mere veterinære tiltag, som du altid bør gøre i samråd med din dyrlæge.

De nederste fire spørgsmål var oprindelige svar i undersøgelsen, mens de øverste fire er tilføjet af respondenterne. Det viser mig, at der er mange individuelle tilgange til problemet, ligesom der er mange faktorer, der spiller ind, når vi skal forstå – og forhåbentligt løse problemet.

Svarene viser, at en stor gruppe heste 73%) ikke har problemer med eksem. Men jeg kan se af kommentarerne til undersøgelsen, at nogle af de heste, der ikke får lucerne eller sojaskrå netop ikke får det, fordi de i så fald får problemer. Ligesom nogle af de tilføjede kategorier viser.

Jeg kan altså ikke bruge undersøgelsen til at bekræfte eller forkaste hypotesen, at lucerne eller sojaskrå giver kløe og eksem. Og slet ikke om det skyldes proteinindholdet i fodermidlerne.

Men undersøgelsen viser en stor kompleksitet i problemstillingen, og selvom mange heste ikke har problemet, så er det helt sikkert et problem for dem der har. For som nævnt i indledningen, er der så mange erfaringer, ofte modstridende, både blandt lægmænd og dyrlæger. Min tilgang er som sagt den ernæringsfysiologiske, og for at komme forklaringerne nærmere, vil jeg bruge biologien til at forstå de fysiologiske reaktioner.

Her vil jeg se ind i to spørgsmål:

1. Hvorfor ser man allergiske reaktioner på fodermidler som f.eks. lucerne og sojaskrå?
2. Hvorfor reagerer nogle heste, mens andre ikke viser symptomer?

Den allergiske reaktion

Der findes forskellige typer symptomer på foderallergier, og alle fodermidler kan komme i betragtning, når dyrlægen skal udrede en hest for reaktion på et bestemt fodermiddel. Faktisk er der flere anekdoter end egentlige fakta. Det vi ser i praksis, er hestens symptomer, som kan spænde vidt fra lidt hævelse, rødme og kløe (nældefeber) til egentlige hudinfektioner med skorper og sår i forskellige sværhedsgrader (dermatitis). Alle disse symptomer er immunforsvarets reaktion på en infektion, men årsagen – allergenet – kan være vidt forskellig på næsten de samme symptomer. Om sommeren er det oplagt at mistænke sommereksem og undersøge området for mitter, lægge insektdækken på hesten, og virker det, så konkluderer vi at det er mitterne, der er årsagen. Selve allergenet er et protein i mitternes spyt, når hunnen bider hul i hestens hud for at suge blod. Immunforsvaret reagerer på proteinet, som om det var et fremmed smitstof og danner antistoffer (kaldet IgE), som så kan aktiveres næste gang kroppen støder på dette protein. IgE kobler sig på hudens immunforsvar (mastcellerne), som frigør histamin, der øger blodgennemstrømningen i vævet og giver irritation og kløe.

Hos følsomme heste kan reaktionen blive mere eller mindre voldsom, og gentagne angreb kan skade huden ved øget keratindannelse. Keratin er hudens hornstof, som beskytter mod indtrængen af skadelige stoffer, men i dette tilfælde dannes der unormalt meget keratin, som danner skorper og sår i huden, når hesten klør sig. Reaktionen er lidt ligesom dannelse af hård hud, hvor der er ekstra pres på.

Koldblodshestes proteinbehov

Det er en myte, at koldblodsheste har et lavere proteinbehov end andre heste. Jeg har ikke kunnet finde evidens herpå, tværtimod kunne der være et issue omkring en fodring med et lavere proteinindhold, som kunne svække huden og derved øge risikoen for angreb af allergener eller sygdomsfremkaldende organismer. Koldblodsheste har nemlig et lavere energiindhold, og det betyder, at vi ofte skruer ned på foderstyrken, når de f.eks. begynder at tage på. Dermed skruer vi også ned for proteinmængden, medmindre vi er opmærksomme på at regulere foderplanen. Særligt med grovfoder fra år, hvor proteinindholdet i forvejen er lavt, kan det betyde, at hesten kommer i proteinunderskud. I den viste undersøgelse var der respondenter, som anførte, at de havde skåret ned på proteintilskuddet og så var eksemen stilnet af, men der kan have været andre årsager, for eksempel indholdet af proteiner og andre stoffer i tilskudsfoderet, for eksempel soja og lucerne.

Hudens immunforsvar

Når en hestens immunsystem registrerer en et allergen eller en sygdomsfremkaldende organisme, aktiveres immunforsvaret. Der dannes antistoffer, som i vores problemstilling med eksemer kobler sig på hudens mastceller (en del af immunforsvarets celler). Disse frigiver histamin, som øger blodtilførslen og i en normal immunreaktion øges chancerne for at slå fremme smitte ned. Ved allergier er det imidlertid ikke smitstof, men en kemisk forbindelse, som f.eks. er kommet ind via fordøjelsen. På denne måde opstår hævelser, rødme og kløe.

Der kan være flere grunde til at nogle heste er mere følsomme:

• Nogle er genetisk disponerede for et overfølsomt immunforsvar.
• Nogle er blevet påvirket massivt af potentielle allergener og begynder så at slå ud.
• Nogle er påvirket af primære infektioner, hvor immunforsvaret i forvejen er på overarbejde.
• Nogle er i hormonel ubalance, hvilket kan påvirke hesten forskelligt, afhængigt af, hvilke hormoner det drejer sig om.

Fodermidler med allergener

Således kan nogle fodermidlers proteiner have en allergisk effekt på dyr og mennesker.  Et eksempel her er cøliaki, som er en allergisk reaktion på gluten i hvedemel, der giver symptomer hos mennesker. Her trænger allergenet (proteinet gluten) ind i tarmvæggens celler, hvor den allergiske reaktion opstår og forplanter sig til andre dele af kroppen, når antistoffet breder sig via blodbanerne. Dette er også teorien med andre fodermiddelallergier.

Der er mange beskrivelser af fodermidler, der trigger kløe og nældefeber, men der er faktisk ikke ret megen evidens for, at det virkelig er en allergisk reaktion på netop dette fodermiddel, eller om det i det konkrete tilfælde har andre primære årsager. For at fastlægge en eventuel allergisk reaktion af et fodermiddels proteiner, skal vi beskrive cases, der opfylder bestemte videnskabelige kriterier, så vi kan stille en mere sikker diagnose, for eksempel ved systematisk at eliminere fodermidler. Dertil skal der opstilles et forsøg, som tester fodermidlet mod tilsvarende næringsindhold med tilstrækkeligt tilskud vitaminer og mineraler.

Det svære består i, at proteiner er en meget stor stofgruppe, som består af mange forskellige slags proteinstoffer, så det er lidt som at finde en nål i en høstak, hvis vi skal kunne isolere det aktuelle allergen, og dermed stille en sikker diagnose med en forhåbentlig effektiv behandlingsstrategi. Man bruger også priktester hos heste, men som du ser, så kræver det, at vi kan isolere det protein, som skaber besværet.

Eftersom en allergisk reaktion forårsager øget produktion af antistoffet IgE, ville det være oplagt og nemmest at tage en blodprøve for at måle IgE koncentrationen i blodet. Blodprøver har imidlertid ikke vist sig at være pålidelige nok til at diagnosticere foderallergi hos heste (Marsalla m.fl. 2023).

Vi står altså tilbage med mange teoretiske tilgange til at forstå de allergiske reaktioner, herunder også på foder med højt proteinindhold, som lucerne og sojaskrå. Uden at kunne stille en sikker diagnose.

Fytoøstrogener ligner østrogen

Sojaskrå og lucerne indeholder – ud over det høje proteinindhold – også en stofgruppe kaldet fytoøstrogener. Disse plantehormoner ligner kemisk østrogen, det kvindelige kønshormon. Østrogen er kendt for sin rolle i udviklingen af hunkønsorganer, brunst og drægtighed, men spiller også en vigtig rolle i immunforsvaret. Flere af immunforsvarets celler har østrogenreceptorer, og et højt østrogenindhold i blodet kan øge immunaktiviteten. Fytoøstrogener har en svagere effekt på denne proces, men kan stadig påvirke immunresponsen.

Desuden påvirker østrogenet direkte hudcellerne og hudens funktion, herunder hudens elasticitet og beskyttelse mod eksterne faktorer. Fytoøstrogener kan også påvirke disse funktioner, men deres virkning er ofte svagere, og effekten kan variere afhængigt af den enkelte hests hormonelle status.

Når fytoøstrogener optages fra foderplanter, kan de ændre hormonbalancen, hvilket kan påvirke hudens egenskaber som barriere mod allergener eller sygdomsfremkaldende bakterier, svampe og mider. Denne ændring kan muligvis forværre eksisterende hudproblemer eller øge følsomheden for allergener.

En ny forståelse for fordøjelsen og tarmens mikroorganismer.

Hestens fordøjelse rummer en stor og artsrig population af mikroorganismer, som lever af at nedbryde foderets næringsstoffer. Der er mikroorganismer (bakterier, svampe og protozoer) i hele tarmkanalens længde, men flest i blindtarm og tyktarm. De kaldes samlet mikrobiomet, og er grundlæggende svært at ændre, hvilket du sikkert ved, hvis du kender til heste med f.eks. efterløb. Mikrobiomet lever af det foder, vi tildeler hesten, og jo flere forskellige næringsstoffer foderet indeholder, des mere artsrig mikrobiel population.

Normalt vil fytoøstrogener ikke påvirke heste så stærkt som f.eks. kvæg, hvor man ser ændringer i brunststyrke, når der fodres med store mængder foder med fytoøstrogen. Jeg har fundet en ret ny artikel fra Molecular Nutrition (Kumari m.fl. 2024), som ganske vist handler om human ernæring, men der kan være nogle ligheder, som kunne forklare, hvorfor nogle heste reagerer allergisk på fytoøstrogener, mens andre ikke gør.

Kort sagt, så har man fundet visse bakteriestammer i mikrobiomet, som omdanner fytoøstrogenerne til stoffer (metabolitter) der virker meget stærkere, når de via blodbanerne når ud til hudcellerne. Her stimulerer de en overreaktion i immunforsvaret. Hvis så hesten i forvejen har været plaget af muk, er der en del arvæv i huden, som er mindre elastisk og mere modtagelig for immuncellernes reaktioner. De heste, som har de nævnte bakteriestammer i mikrobiomet, vil således være mere følsomme overfor foder med fytoøstrogener, men det kræver, at der i forvejen er en infektion i gang, f.eks. ved muk, og skader på huden, og så kan overreaktionen i immunforsvaret skabe ekstra svær kløe. Når hesten klør sig på området, ødelægges hudcellerne, som danner mere arvæv.

Insulinresistens svækker huden og øger immunreaktionerne

Hos heste med insulinresistens øges blodets glukoseindhold, fordi kroppens celler ikke er i stand til at reagere korrekt på insulinet og lagre glukosen. I denne tilstand kan der ske en proces kaldet glykation, hvor glukose binder sig til blodets proteiner (f.eks. blodpladerne), hvilket forhindrer proteinerne i at fungere korrekt. Immunforsvaret kan derfor ikke genkende blodets egne celler og begynder at angribe dem som om de var fremmede smitstoffer. Problemet påvirker alle væv i kroppen, men især de perifere væv som huden bliver sårbare, da insulinresistens kan forstyrre den normale cellefunktion og skade hudens beskyttende barriere. Dette betyder, at reaktioner mod både allergener og sygdomsfremkaldende organismer forstærkes, og helingsprocesserne svækkes.

Det er altså ikke insulinresistensen i sig selv, der giver allergier, men de fysiologiske ændringer, der følger med tilstanden, kan forværre eksisterende allergier og gøre huden mere modtagelig for infektioner og irritationer, som minder om eksem.

Heste som udvikler foderallergier

Der kan altså være flere grunde til at heste udvikler foderallergier. Heste er forskellige, og nogle er mere følsomme end andre. Så hvis vi skal finde årsagen til hestens hudproblemer skal vi gå systematisk til værks og undersøge disse forhold.

• Kender du hestens afstamning – er der eksempler på allergier hos forældre, søskende, er der et mønster i stamtavlen?
• Har hesten stået i et usundt staldmiljø, f.eks. med støvgener eller ammoniak i luften? Eller har den haft andre uheldige oplevelser på et tidspunkt i sit liv?
• Har hesten været meget syg, af hoste eller infektioner i fordøjelsen, som har belastet immunforsvaret?
• Er der tegn på hormon-ubalancer? Det kan være hopper, der reagerer voldsomt under brunst, men det kan også være problemer med insulinresistens, hvor hesten ikke er i stand til at sænke glukosekoncentrationen i blodet, trods produktion af insulin i bugspytkirtlen.

Mulige indsatsområder

Hvis du har en ide om årsagssammenhængen, kan du arbejde med at løse disse. Genetikken kan du ikke gøre ret meget ved, men du kan prøve at fjerne de allergener, som trigger problemerne. For eksempel vidste nogle af respondenterne i vores lille undersøgelse, at deres hest slår ud med kløe og eksem, når den får lucerne eller sojaskrå. Så handler det om at finde alternative kilder til grovfoder og proteiner.

Viser din undersøgelse uheldige forhold i hestens nærmiljø, er det her, du skal sætte ind, for at lette immunforsvarets arbejde. Frisk luft, socialt samvær med andre heste og frihed til motion på folden. Godt grovfoder af god hygiejnisk og ernæringsmæssig kvalitet. Du kender sikkert selv listen. Ellers bør du alliere dig med din dyrlæge eller en konsulent, der kan gennemgå dit hestehold og rådgive dig.

Hvis du er ude i hormon-problemerne, skal du rådføre dig med din dyrlæge omkring diagnosticering og behandling af årsagerne hertil.

Hvis vi snakker insulinresistens, skal du have gennemgået din foderplan med henblik på at sænke foderets sukkerindhold. Men det er ikke den eneste knap du kan skrue på. Insulinfølsomheden skal genopbygges, og den kan du gøre ved den nævnte gennemgang af foderets sukkerindhold. Hvis hesten er overvægtig – og især hvis den har fedtdepoter i mankammen og ved haleroden, så skal den slanke sig. Du skal have reguleret foderet, så hesten også kommer i energiunderskud. Vi kalder det at kroppen kommer i negativ energibalance, og det er en af de fysiologiske tilstande, som øger insulinfølsomheden i hestens kropsceller.

Den anden knap, du kan skrue på, er motion. Når hestens muskler arbejder, forbrænder de glukose, og forbrændingsprocessen øger insulinfølsomheden. Desuden er trænede muskler mere insulinfølsomme end utrænede. ALT tæller! Hvis hesten er klar til arbejde under rytter eller for vogn, så øg gradvist arbejdstiden og intensiteten, efter hvad hestens form er klar til. Hvis hesten er skadet eller døjer med gigt ol. kan du træne med langsomt arbejde for hånd, leg med “tricks”, propiotræning – mulighederne er mange, bare hesten kommer ud og bevæge sig.

Konklusion

Vi har været langt omkring og dybt inde i hesten i denne artikel. Jeg håber, at du har fået en forklaring, du kan bruge. Som vi har set i både vores lille undersøgelse og i de mere videnskabeligt begrundede artikler, så er allergier et svært område, hvor der er mange mulige årsager. For der er mange svar og sandsynligvis mange flere årsager, der kunne spille ind, ligesom mange behandlinger kunne være rigtige til en hest, men katastrofal for en anden. Derfor bør du altid få udredt din hest i et grundigt samarbejde mellem din dyrlæge, hvis den får gentagne problemer med allergiske reaktioner. Meget gerne i samarbejde med en god foderkonsulent som vel at mærke forstår og kender hestens reaktioner såvel som fodermidlernes virkninger. Dermed får du også et større perspektiv på hestens sundhed og de relevante indsatsområder. Når vi for eksempel snakker fytoøstrogener, er der jo andre foderplanter end lucerne og sojaskrå, som kunne give problemer. Så det er ikke nok bare at gå efter synsningerne, men lægge en solid faglighed til  grund for behandlingen.

Referencer

Kumari N., Kumari R., Dua A., Singh M., Kumar R., Singh P., Duyar-Ayerdi S., Pradeep S., Ojesina A.I:
From Gut to Hormones: Unraveling the Role of Gut Microbiota in (Phyto)Estrogen Modulation in Health and Disease.
Molecular Nutrition & Food Research. Vol. 68, Issue 6, March 2024. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/mnfr.202300688

Marsalla, R., S. White, V.A. Fadok, D. Wilson, R. Mueller, C. Outerbridge, W. Rosenkrantz:
Equine allergic skin diseases: Clinical consensus guidelines of the World Association for Veterinary Dermatology.
Veterinary Dermatology. 2023;34:175–208. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/vde.13168

Vil du vide mere?

Den 1. januar kl. 20:00 holder jeg webinar: NENUC’s LIVE nytårskur – bliv klog på foderallergier. Du kan læse mere om det på min Facebookside eller bare hoppe direkte på Zoom webinaret, når du er kommet godt ind i nytåret 🙂 – koden er nenuc.