Er hesteverdenen blevet for ekspertfikseret?
Læs mere →
At have sin egen hest er for mange den ultimative drøm. Men det er også en drøm, der kræver både tid, penge og en kalender med overraskende få tomme felter.
For hvad gør man, når man gerne vil have hesten som en stor del af sit liv, men samtidig også gerne vil have tid til arbejde, familie, venner og alt det andet?
Måske er svaret slet ikke, at man skal vælge hesten fra. Måske skal man bare være to om den.
Tanken om en delehest er egentlig ret simpel: To personer deles om ansvaret, tiden og i nogle tilfælde også økonomien omkring én hest.
Det kan se meget forskelligt ud. Nogle ejer hesten sammen, mens andre har en aftale, hvor én ejer hesten, og den anden betaler et fast beløb for at have bestemte dage og være en fast del af hestens hverdag.
Fælles for løsningerne er, at hesten ikke nødvendigvis hviler på ét menneskes skuldre.
Og det kan gøre en ret stor forskel.
Heste har det med at fylde. Ikke kun i hjertet, men også i kalenderen.
Der skal rides, muges, ordnes foder, lukkes ind og ud, købes ting, koordineres smed og dyrlæge og klares alle de små opgaver, der pludselig dukker op.
Når man er to om hesten, kan hverdagen blive lidt mindre presset. Du kan måske tage til fødselsdag en lørdag uden samtidig at tænke på, hvordan du når ud i stalden. Eller have en lang arbejdsdag uden dårlig samvittighed over, at ridningen endnu en gang bliver sent om aftenen.
Det betyder ikke nødvendigvis mindre hest. Bare lidt mere fleksibilitet.
Det kommer nok ikke bag på nogen, at heste kan være en dyr hobby.
Opstaldning, foder, smed, forsikring, udstyr, undervisning og dyrlægeregninger kan hurtigt fylde godt i budgettet. Hvis man deler nogle af udgifterne, kan det derfor gøre hestelivet mere økonomisk tilgængeligt.
For nogle kan en delehest være forskellen på at kunne have hest og slet ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.
Det kan samtidig give flere mulighed for at komme tættere på det hesteliv, de drømmer om, uden nødvendigvis at skulle stå med hele det økonomiske ansvar alene.
Der findes mange måder at være hestemenneske på.
Man behøver ikke nødvendigvis eje en hest alene for at føle, at man har “sin” hest. En deleordning kan være en mulighed for den voksne, der gerne vil tilbage til ridningen efter flere års pause. For den unge rytter, der endnu ikke har økonomien til egen hest. Eller for den rutinerede hesteejer, der simpelthen ikke længere har tid til syv stalddage om ugen.
På den måde kan delehesten måske også være med til at gøre hestesporten mere tilgængelig.
Der er selvfølgelig også en lille detalje: Man skal være enige.
Hvem rider hvilke dage? Hvem bestemmer over undervisning? Må man tage til stævne? Hvad hvis den ene gerne vil ride fem gange om ugen, og den anden synes, hesten skal have mere fri? Og hvem tager regningen, hvis noget går i stykker?
Det lyder måske kedeligt, men klare aftaler fra starten kan være ret afgørende.
For når man deler noget, man holder rigtig meget af, kan selv små uenigheder hurtigt komme til at fylde.
Og måske kræver delehesten faktisk lidt af det samme som et godt forhold: kommunikation, kompromiser og respekt for hinanden.
I mange år har drømmen for mange ryttere været ret klar: En dag skal jeg have min helt egen hest.
Men måske er det værd at udfordre idéen om, at det nødvendigvis er den eneste rigtige måde at gøre det på.
Hvis man kan få glæden ved hesten, ridningen, stalden og relationen – samtidig med at både tiden, økonomien og ansvaret bliver lidt lettere at håndtere – så er det måske ikke så tosset at deles.
For nogle vil egen hest altid være drømmen.
For andre kan fremtidens perfekte hesteejerskab måske være: vores hest.