Få en god nytårsaften med din hest 

Er du og din hest forberedt til nytår? Faktisk er der en del ting, du kan gøre, for at både dig og din hest kan komme nemmest igennem nytårsaften bedst muligt. I denne artikel får du adfærdstræner Line Hummels forslag til en god nytårsaften med din hest. 

Jeg er IKKE fyrværkerifan, men jeg er gift på 20. ende år, med en mand, der er det. Og i år, på vores nye landsted, har min mand besluttet sig for at sælge fyrværkeri. Hvis du spurgte mig, om fyrværkeri skulle begrænses, så ville jeg mene, at det skal det. 

For dyrene og naturens skyld. Jeg er måske helt ovre i, at jeg slet ikke synes, vi skal have fyrværkeri, men vi skal lære at glæde os over andre ting nytårsaften, såsom at synge med pigekoret, nyde den stjerneklare himmel og danse på bordene. Men jeg lever heldigvis i en verden, hvor der er og skal være plads til forskellighed. Derfor må jeg og hestene tilpasse os, og jeg må hjælpe mine heste, inden det bliver nytårsaften.  Her deler jeg, hvordan jeg gør det. 

Annonce
OM FORFATTEREN
 

Line Hummel er stifter og indehaver af firmaet Hestekræfter. Hun besøger ryttere og deres heste for at hjælpe med at løse adfærdsproblemer, udarbejde træningsprogrammer og give undervisning. Lines autentiske og professionelle tilgang til både hest og rytter er helt speciel og tager udgangspunkt i den unikke APPEALmethod.  
 
Hvis du ønsker mere information om undervisning og træning, kan du kontakte Line via e-mail på line@hestekraefter.com, gennem Messenger eller besøge hendes Hjemmeside 

Træn din hest til lydende fra nytårskrudt

I år kommer jeg til at have pensionærer, og jeg ved ikke, hvordan de har det med nytårskrudt. Derfor har jeg fundet små lydklip med fyrværkerilyde, som de kommer til at lytte til under deres aftensspisning og under hyggen i stalden op til nytårsaften. Hvis du har gode højtalere, kan du langsomt vænne dine heste til fyrværkerilyde.  

Hvis du og andre heste er forholdsvis rolige i stalden under fyrværkerilydene, finder de mere nervøse heste ofte mere ro. Ros hesten, der er nevøs, så snart du ser, at den slapper lidt mere af og trækker været dybere, men undgå at stå og stirre på den. Det kan sende alt for mange bekymringer over i hesten. Fokuser på at være til stede, nyd at være i stalden, og lad din egen krop få dit fokus. Når jeg har med særligt sensitive heste at gøre, bruger jeg rigtig meget energi på at blive i min egen krop, så jeg kan være fokuseret på at være afslappet og afspændt. 

Heldigvis er mine egne heste helt okay med lidt nytårskrudt. Jeg har gennem flere år lavet aftaler med min søn og min mand, når de skulle fyre af. Så ved jeg hvor de gør det og hvornår, så jeg har kunne sikre mig, at hestene vænnede sig til det på en måde, hvor de kunne finde ro. 

Gode beroligende urter i aftensmaden 

I hestenes aftenfoder kommer jeg kamille eller beroligende kosttilskud i deres krybbefoder, hvilket jeg også har gjort dagene op til. Det er meget forskelligt, hvilke heste der har brug for en optrapning af beroligende tilskud. Det er klart noget, jeg ikke vil undvære nytårsaften. Det mindsker stressniveauet hos hesten. 

Nytårsaftensdag er en travl dag 

På selve dagen d. 31/12 står jeg tidligt op for at lukke hestene ud. Jeg vil gerne have, de får bevæget sig nok inden den lange aften og nat i boks.  

Jeg håber på, at alle pensionærerne har tid til at træne deres heste denne dag, og jeg sørger for at få trænet mine egne.  Da jeg skal nå mange heste, bliver det nok en skovtur med en håndhest til to af dem samt liberty og nosework til den tredje. 

Det kan være en god idé at stimulere din hest lidt ekstra, hvis den skal stå længere tid inde, end den er vant til. Foto: Line Hummel.

Boksaktiviteter 

Der ligger lidt arbejde i at gøre boksene klar med hyggelige aktiviteter for hesten. Jeg plejer at gemme gulerødder og æbler i deres hønet eller i en hjemmelavet eller købt beholder. Man kan give dem en grangren af ædelgran. Min heste kan godt lide at nippe de små nåle af. Men sørg for, at grenene kommer fra en plantage, der ikke sprøjter deres træer. Alle hestene får grovfoder nok til, at de kan spise det meste af natten. Det er ikke meget anderledes end de andre nætter. Hos de heste, der er i lidt for godt huld eller har tendens til at blive det, blander jeg deres wrap op med frøgræs. Så skal de også bruge tid på at sortere. 

Nosework stimulerer hesten mentalt. Foto: Line Hummel

Aktivering af hestens lugtesans 

Jeg er blevet meget opmærksom på hestens lugtesans, efter jeg er begyndt at arbejde med nosework. Nytårsaften skal hestene have små duftspor af lavendel i deres boks. Jeg kan putte lidt dråber af lavendelolie på træet i boksen, eller jeg kan hænge en klud op men lidt dråber på. Lavendelolie har en beroligende effekt både på mennesker og dyr. 

En dejlig strigletur 

Hestene kommer ind tidligere ind, end de plejer, da jeg selv skal holde nytårsaften med familie og venner. Der er også ofte nogle nytårsglade børn, der fyrer af lidt tidligere på aftenen. Derfor kan jeg bedst lide, at hestene kommer ind.

Jeg lukker vinduer og døre i stalden, så lydene udefra bliver reduceret. De får vinterdækkenerne af og alle får renset deres hove. Jeg håber på at kunne nå at give dem en enkelt strigletur, bare for velværets skyld. Både for min skyld, fordi jeg elsker at nusse om dem, men også for hestenes skyld. 

Musik, der beroliger 

Inden jeg forlader stalden, sætter jeg noget beroligende musik på, der kan køre hele natten. Hvis dine heste slet ikke er vant til musik i stalden, er det ikke nytårsaften, de skal starte med det. Men musikken kan sætte en dæmper på, hvor højt larmen udefra lyder. Jeg vælger gerne nogle mindfulness-spillelister eller dem med skovens fuglelyde. Derfor kører musikken, til jeg kommer hjem for at lukke dem ud igen kl. 04, hvor resten af Danmark er gået til ro, og natten er dejlig stille og rolig. 

Den her strategi har fungeret rigtig godt for mig og mine heste. Når vi går en længere tur med familien og har hestene med som håndheste den 1. januar, synes jeg ikke, at jeg har kunne mærke, at hestene er ekstra følsomme eller stressede. 

Veltilpasse heste har det meget lettere 

Det er klart, at hvis du har en hest, der overordnet set er veltilpas, kan den klare meget mere. Nervøse heste har et dårligere udgangspunkt, fordi de generelt ligger højere på stress-trappen. Mange undskylder sig med, at det er avlen. Og ja, der kan være stor forskel på, hvor meget temperament der er i de forskellige heste. Men jeg har haft oldenborgere, der skulle være så rolige, i træning på grund af meget tænding – og med god grund. Jeg har haft sløve heste i træning, som burde være fulde af krudt, men som var slukkede. Jeg har selv heste fra avlen med meget tænding, men med tiden er de blevet mere rolige og groundede heste. Den ro og langsomme tilvænning, gør dem veltilfredse og sikre, og det er det der hjælper dem igennem en lang nytårsaften. 

Har du nogle gode rutiner med din hest til nytår? Del din erfaringer med os, så andre måske kan få glæde af bruge de samme tips.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce