Familie-Skodaen der kører fra Golf GTI

Skoda SuperB er kendt for sin rummelighed og komfortable køreegenskaber til en fornuftig pris. Men kan den også blive køredynamisk, hvis man smider en 2-liters turbomotor under hjelmen med 280 hestekræfter?

Vi har prøvet SuperB Combi 2.0 TSI 4×4, der deler motor med eksempelvis Audi S3, VW Golf GTI/R og SEAT Leon Cupra. Med sine 280 hestekræfter og 350 newtonmeter fra 1.700-5.600 omdrejninger i minuttet er 0-100 km/t klaret på blot 5,8 sekunder, mens topfarten elektronisk er begrænset til 250 km/t! Alle kræfterne sendes effektivt i asfalten ved hjælp af firehjulstrækket, der blandt andet sørger for, man slipper for hjulspin.

Den sekstrins DSG-gearkasse smider det ene gear ind efter det andet, men man savner et ekstra gear ved motorvejskørsel. Uanset om man bruger alle de brændstoføkonomiske tricks, man har lært, så bliver det en smule dyrt at køre SuperB 2.0 TSI, da man skal forvente 11,5-12 km/l.

Ude på motorvejen er SuperB retningsstabil – yderst fornemt affjedret og meget støjsvag. Dette er en sand motorvejscruiser, men også i byen klarer den bump og huller uden problemer. Det er svært at komme i tanke om en anden i bil i klassen til samme pris, der kan løse opgaven på samme fornemme vis.

Læs hele artiklen her.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce