Annonce
Chio rotterdam.
CHIO Rotterdam 2023 - Foto: Malgré Tout - Kamila Tworkowska

Far og datter vandt Longines Pro Am Cup i Monaco

Lisa Gaudiano og hendes far Emanuele Gaudiano red to fejlfrie ridt og sikrede sig sejren i den prestigefyldte Longines Pro Am Cup under Longines Global Champions Tour i Monaco.

Fredag aften lagde Longines Global Champions Tour i Monaco endnu en gang bane til Longines Pro Am Cup, hvor en amatørrytter og en professionel rytter danner par og dyster om titlen med fokus på fart og så få fejl som muligt. Præmiesummen indbragte 20.000 euro til velgørenhedsorganisationen Amade, en international velgørenhedsorganisation, der arbejder for at beskytte udsatte børn og forbedre deres levevilkår .Det oplyser Longines Global Champions Tour i en pressemeddelelse.

Et stævne med stærkt fællesskab

Stævnet blev oprindeligt startet af protektor Charlotte Casiraghi i 2010. Med fokus på sportens stærke fællesskab, høje tempo og spændende stafetformat er den blevet en stor publikumsfavorit. Konkurrencen afvikles over to omgange, og i år stillede 12 hold op, alle med det samme mål: at ride fejlfrit og med den hurtigste samlede tid.

Da aftenen sænkede sig over Monte Carlo, kæmpede holdene videre om en plads på podiet, mens publikum klappede og heppede rytterne frem. Prinsesse Caroline af Hannover og Charlotte Casiraghi overrakte priserne til aftenens podium sammen med Charlotte Hassler, Brand Manager for Longines France, som vandt et Longines-ur.

Stærkt hold sikrede sejren

Holdet Cavalleria Toscana, bestående af datteren Lisa Gaudiano og hendes professionelle holdkammerat og far, Emanuele Gaudiano, satte niveauet højt. Far og datter leverede to fejlfrie runder og stoppede uret på en samlet tid på 60,08 sekunder. Deres kombination af fart, præcision og erfaring viste sig i sidste ende at sikre dem sejren i Monaco Pro Am Team konkurrencen.

Tæt kamp om de øvrige podiepladser

Lige i hælene på vinderne holdt Dallamires Stables presset oppe hele vejen. Som sidste rytter på banen leverede Michaela Whitaker et sikkert og fejlfrit ridt på Lingala, før Jessica Mendoza fulgte op med endnu en fejlfri præstation på hesten Napitola-S og med en samlet tid på 61,09 sekunder endte de mindre end et sekund efter vinderne og tog andenpladsen.

CTM gjorde podiet komplet efter endnu en imponerende indsats. Tess Carmichael lagde fundamentet med et velredet, fejlfrit ridt på hesten Bangle SR, hvorefter Christian Ahlmann på hesten Sheeran WL, som den erfarne tysker leverede under pres og bragte holdet i mål på endnu en fejlfri runde. Deres samlede tid på 62,47 sekunder sikrede tredjepladsen i en meget tæt konkurrence.

Kilde: Longines Global Champions Tour – GCG

Annonce

Seneste artikler

Når hjernen finder ro i sadlen: Ridning med ADHD og angst

Læs mere →

Ridning træner ikke kun kroppen – den former også hjernen

Læs mere →

Følskue-sæsonen 2026 er skudt i gang: sådan bedømmes dit føl

Læs mere →

Efter dopingsagen: Tre nye topfolk i dansk galopsport

Læs mere →

Væddeløbsbanen: en familieudflugt for alle aldre

Læs mere →

Kan din hest blive mentalt træt?

Læs mere →

Bucherer Derby: 117 års hattefest i Dyrehaven 1. august

Læs mere →

Er vi blevet for dårlige til at rose hinanden i ridesporten?

Læs mere →

100.000 heste mangler i CHR: sådan tjekker du din egen

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk