Farvel til en olympisk mester

Den individuelle olympiske mester fra OL i London 2012 og nummer fire ved OL i Rio 2016, Nino des Buissonnets, er en legendarisk hest med sin helt egen karakter og springstil. Han har utallige sejre og imponerende resultater bag sig, men nu skal den snart 16-årige Nino pensioneres. Ninos schweiziske rytter, Steve Guerdat, har valgt det store internationale stævne i Geneve til december som det sidste. Planen er, at Nino skal tage afsked med sine fans søndag den 11. december efter den sidste runde i Rolex Grand Prix.

Ninos rytter gennem de sidste seks år, Steve Guerdat, udtaler:

Han fortjener muligheden for at slutte på toppen i Palexpo. Jeg har tænkt meget over det lige siden OL i Rio, og jeg er slet ikke i tvivl. Hans sidste konkurrence skal være i Geneve. I sommers under OL, sagde jeg, at det ville blive Nino des Buissonnets sidste store mesterskab, og at han kun skulle deltage i et par stævner mere. Nino fylder snart 16 år, og i den alder er der en stor risiko forbundet med at starte så store klasser. Den risiko vil jeg ikke tage, og jeg vil meget gerne se ham slutte på toppen. Det er rette tid og sted at stoppe.”

Nino des Buissonnets
Født januar 2001
Far Kannan
Mor Hermine du Prelet
Morfar Narcos II
Konkurreret de sidste seks år med Steve Guerdat

Læs mere her.

Kilde: steveguerdat.com

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce