Farvel til muk – helt uden brug af kemikalier

Annoncørbetalt artikel

Din hests hud er en meget vigtig del af dens anatomi. Huden er hestekroppens største organ, som hjælper med regulere kropstemperaturen, sørge for beskyttelse fra omgivelserne og giver din hest mulighed for at mærke berøring. Et dyrs hud kan udgøre 12 til 24 % af dyrets samlede kropsvægt.

Ligesom hos mennesker kan hesten få hudproblemer, og mon ikke det kan være lige så irriterende som hos os? De fleste af os har set heste klø sig kraftigt – nogle gange til blods. Andre klør manen af eller hæver op, der hvor irritationen befinder sig. Man kan også opleve heste, som ændrer bevægemønster eller bliver påvirket mentalt, hvis hudproblemet er udtalt.

Læs også: Når muk bliver farligt.

Et af de mest almindelige hudproblemer, som vi som hesteejere oplever, er muk. Det kan være en særdeles genstridig tilstand, som mange kæmper med over længere tid.

Muk kan være en gentridig størrelse. Foto: Shutterstock.

Hvad er muk?

Muk hos heste er en betegnelse for en infektion, som ofte sætter sig på den nederste del af benene. Muk skyldes bakterier, svampe, mider eller dermatophilus congolensis, som forplanter sig på huden og skaber en eksemlignende tilstand. Hvis huden bliver fugtig, vil den med tiden blive porøs og sårbar. Sårbar hud kan nemt beskadiges og derved kan bakterier og mider let forplante sig. Ofte opstår muk i koderne, da huden der er ekstra tynd og udsat. 

Hvorfor får heste muk?

Muk opstår ofte i efteråret eller om vinteren, da det fremprovokeres af våde og mudrede omgivelser. I Danmark har vi som bekendt en meget lang og våd sæson. Det betyder, at mange heste går rundt med fugtig hud omkring ben og koder over længere tid. Dette skaber en porøs og følsom hud, som er ekstra modtagelig overfor bakterieangreb.

Hvis hesten først har haft muk én gang, er der desværre en øget risiko for, at det vil vende tilbage årligt. Det er der, fordi der sker en kronisk beskadigelse af overhuden, som bevirker at hudens normale forsvarsbarriere bliver gennembrudt af sår, sprækker, kemisk påvirkning m.v. Hvis bakterier og organismer får fugtige levevilkår, vil de gå i udbrud, og en ny omgang muk er på vej. 

Heste med lyse ben er mere udsatte for muk angreb. 

Sådan viser muk sig

Muk viser sig ofte som sårskorper i kodebøjningen og/eller op ad benet. På lyse ben vil man ofte kunne se røde irritationer. I nogle tilfælde kan man opleve lokale hævelser, varme, ømhed eller halthed. 

  • De første symptomer overses ofte, da selv små, ikke-blødende skader med kun lidt hævelse af regionen kun opdages ved meget grundig pasning og pleje.
  • Når infektionen er etableret ses hævelse og serumudsvedning.
  • Skæl og skorpedannelse ses typisk i området.
  • Både tør og fugtig muk kan forekomme.
Det kan du gøre for at forebygge muk
  • Ved daglig gennemgang af hesten efter ridning kan du opdage små skader i koderegionen.
  • Vask hestens ben, så mudder og snavs fjernes.
  • Det er vigtigt at hestens ben tørres omhyggeligt efter vask, da våd hud fremmer muk.
  • Flyt hesten fra folde, hvor muk er hyppigt forekommende.
  • Jævnlig rengøring af børster og strigler nedbringer infektionstrykket.
  • Brug kun egne børste og strigler.

Fotosensibiliserede heste er mere udsatte for muk

Fotosensibilisering er en øget følsomhed overfor lys. Det er ikke en klassisk solskoldning, men en kemisk påvirkning af cellerne i huden, som derved får nedsat evne til at modstå lyspåvirkningen. Virkningen af den fotokemiske reaktion afhænger af lysintensiteten, hvor lang tid huden har været udsat for lys, og i høj grad af pigmenteringsgraden. Hvide og svagt pigmenterede hudområder, og hudområder med tyndt hårlag er mest udsatte.

Heste med hvide ben er generelt mere udsatte for muk. Foto: Shutterstock.

Sådan behandler du muk 

Muk kan behandles på flere måder. I lette tilfælde kan behandling foretages med en salve indeholdende antibiotika og eventuelt binyrebarkhormon. Ved mere omfattende tilfælde anbefales der, at hesten sprøjtes med antibiotika i 3-5 dage, sideløbende med lokalbehandling.

Der findes adskillelige cremer og salver som indeholder desinfektionsmidler – noget, der bekæmper svamp, bakterier og/eller mider. Et af disse produkter er PREVENT, som er effektivt og nænsomt for huden.

PREVENT er et tørt, kalkbaseret pulverprodukt som drysses direkte på fugtige ben og hove. PREVENT virker meget udtørrende, hvilket skaber et tørt miljø, som sørger for, at bakterier og mider ikke trives.

Vær opmærksom på, at langt de fleste organismer trives bedst i fugtige miljøer. Derfor er en udtørring af området i mange tilfælde nok. Undgå at påføre unødige kemikalier, som kan beskadige overhuden yderligere. 

Om Equus Cura Prevent

EQUUS CURA PREVENT er et helt unikt plejeprodukt til behandling og forebyggelse af muk og sur stråle hos heste. Produktet har god hæfteevne på fugtige områder, særlige omkring hestens koder og ben, hvilket sikrer at produktet får lov at arbejde i længere tid.

PREVENT har bakteriehæmmende egenskaber og er kraftigt fugtabsorberende, hvilket skaber et miljø hvor bakterier og mider ikke trives, og på den måde hindrer udbrud af muk og/eller sur stråle – helt uden brug af kemikalier.

Læs mere om produktet her.

Kilder: MSDvetmanual og Netdyredoktor.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce