Firkløveret åbner op for flere

I Firkløveret Springakademi ønsker vi at udvikle, træne og dygtiggøre vores unge ryttere og via alle vores sponsorer i akademiet har vi muligheder for at give dem viden, indsigt og råd både fra dyrlæger, foderspecialister, hestemassør, revisorer med mere. Topryttere i hele Europa har stillet sig gratis til rådighed for træning af vores ryttere, hvilket betyder, at vi kan give endnu flere akademiryttere et træningsophold hos en professionel.

Firkløveret Springakademi åbner desuden op for optagelse af nye talentfulde akademirytter. Man kan derfor nu søge om optagelse i Firkløveret Springakademi. Læs mere om det på vores hjemmeside nederst.

Krav til akademiryttere
Man skal være mellem 13-21 år da det er Junior & Youngriders vi optager. Vi lægger vægt på følgende: ryttere med potentiale/talent, flittige og ambitiøse, mål, udviklingsparate og lydhøre, teamplayere, har minimum to heste til rådighed, hestepotentiale, forældreopbakning, træneropbakning og resultater.

Du skal sætte fire weekender af om året for at deltage under clinics i akademiet. Vi forventer, at du ligesom os sætter holdånd højt og ønsker at bidrage til den gode holdånd i akademiet.

Der udvælges blandt nogle af ansøgerne tre til fire ryttere, der får mulighed for at ride med ved næste samling i vores Junior & Youngrider Trup, der rider under trænerteamet Maria Gretzer og Bjørn Carlsson den 11. – 13. november på Barthahus. Så du skal kunne ride denne weekend.

Vi skal have din ansøgning senest den 2. november 2016 kl. 24.00.

Har du/I spørgsmål ift. ansøgning/Firkløveret Springakademi er du velkommen til at kontakte enten Susanne eller Rene – telefonnummer er på hjemmesiden.

Kilde: Firkløveret Springakademi

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce