Annonce
Juniorerne i Le Mans. Foto: Dansk Ride Forbund

Flotte danske placeringer ved EM og VM i voltigering

I weekenden blev der afviklet EM for juniorer og VM for seniorer i voltigering i Le Mans, Frankrig. De danske voltigører havde et fantastisk stævne, og det blev til en 8. plads ved VM til Sheena Bendixen, mens Ida Trab Christensen tog en 7. plads ved EM for juniorer. Også i holdkonkurrencen ved EM var Danmark repræsenteret, og her opnåede Skibby en flot 6. plads.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Flotte EM placeringer til juniorerne


De danske juniorer har gjort det så flot ved EM i voltigering i Le Mans. Lørdag viste Ida Trab Christensen/Maria L. Rasmussen/Turbo af Kloster deres frie program, og det belønnede dommerne med 7.249 point. Det betød en 7. plads blandt de 15 juniorer der var gået videre til den individuelle finale. Dermed sluttede Ida/Maria/Turbo af Kloster på en samlet 7. plads ved deres første mesterskab.

I holdkonkurrencen for juniorer var det også finaledag lørdag. Danske Skibby avancerede en plads og det blev en flot 6. plads med en score på 6,653. Guldet gik til Schweiz, mens Tyskland vandt sølv og Østrig bronze. Skibby består af Catrine Graham-Pedersen, Caroline Due, Stine Ølgaard Olsen, Sif Højrup, Iben Dines Pedersen og Wilma Askbo med hesten Amadeus Højbogaard. Longefører er Hanne H. Hansen.

Dansk 8. plads ved VM


Et fantastisk senior VM sluttede med en super flot 8. plads til Sheena Bendixen på Ramstein med Lasse Kristensen som longefører. De satsede alt i dagens frie program, hvilket gav et kiks til slut, men det blev alligevel til næsten 8 i point. Sheena holdt dermed fast i sin 8. plads.  Værtsnationen Frankrig fik den perfekte afslutning på stævnet med en overbevisende 1. plads i VM for seniorgrupper foran Tyskland og Østrig.

Se alle resultaterne her.

Kilde: rideforbund.dk

Annonce

Seneste artikler

Traileren står klar, men er du? Tjekliste før stævneturen

Læs mere →

Et år med DRF’s nye dressurbedømmelse: Hvad har ændret sig?

Læs mere →

Jagtsæsonen åbner 1. september: sådan rider du trygt i skoven

Læs mere →

Den gode skridttur er undervurderet

Læs mere →

Efter sommerens mange ture: Er din hest blevet mere modig?

Læs mere →

Mister hesten i løsdrift bevægelse, når efteråret kommer?

Læs mere →

Den første efterårsdag i stalden: 10 ting hestemennesker ved er på vej

Læs mere →

Tre nye pony-mestre kåret ved Agria DRF Mesterskaberne

Læs mere →

Folden er grøn – men er der stadig nok at spise?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk