
Islandske heste har ry for at være nøjsomme – og det med god grund. Racen er udviklet under barske forhold med begrænset adgang til næringsrigt foder, hvilket har resulteret i en robust hest med effektiv foderudnyttelse og et relativt lavt energibehov sammenlignet med mange større sportsheste.
I moderne opstaldning, hvor både græs og grovfoder ofte er mere energirigt end det, racen oprindeligt er tilpasset, kan det give udfordringer. Mange islandske heste tager let på i vægt, hvis energitilførslen ikke tilpasses nøje. Samtidig har de – ligesom alle andre heste – behov for korrekt dækning af vitaminer, mineraler og protein.

Den islandske hest kaldes ikke uden grund for “Nordens fuldblod” da det er en lille stærk og udholdende hest. At den kaldes en hest på trods af den lille størrelse, er grundet, at ordet pony ikke findes på islandsk.
Foto: Canva
Den største udfordring i fodringen af islandske heste er at dække behovet for mikronæringsstoffer uden at tilføre for meget energi. Traditionelle fuldfoderløsninger kan i nogle tilfælde give flere kalorier, end hesten har behov for, hvis man skal op på den anbefalede mængde for at sikre korrekt vitamin- og mineralforsyning.
Derfor giver det ofte mening at vælge mere koncentrerede løsninger, hvor næringsstofferne er samlet i mindre mængder foder.
Equsana for eksempel, har udviklet en serie produkter målrettet islandske heste, hvor energiniveau og næringsstofsammensætning er afstemt efter racens typiske behov. Serien tager højde for, at mange islændere har brug for en moderat energitildeling, men stadig skal have dækket deres daglige behov for vitaminer, mineraler og protein.
Fuldfoderet Iceland er udviklet specifikt til islandske heste og er sammensat, så det kan dække behovet for vitaminer og mineraler ved relativt små tildelingsmængder. Det indeholder organiske mineraler med høj optagelighed og er formuleret med fokus på en afbalanceret energiforsyning.
Til heste, der primært fodres med grovfoder, kan Iceland Vit anvendes som et koncentreret vitamin- og mineraltilskud. Produktet indeholder blandt andet letoptagelige svovlkilder og organiske mineraler og kan indgå i en ration, hvor man ønsker at supplere med mikronæringsstoffer uden at øge energiniveauet væsentligt.

Iceland Fiber er et fiberbaseret tilskudsfoder, der kombinerer et højt fiberindhold med et lavt indhold af sukker og stivelse.
Foto: Equsana
Ved en daglig tildeling på cirka 750 gram af Iceland Fiber, bidrager det med vitaminer og mineraler, samtidig med at det understøtter mæthedsfornemmelsen. Sammensætningen inkluderer organiske mineraler, svovlkilder og omega-3-fedtsyrer fra hørfrø og kan indgå i fodringen af heste i vedligehold, let træning eller hos heste, hvor der er behov for at regulere huld.
Til unge islandske heste samt drægtige og diegivende hopper er Iceland Stud udviklet som et koncentreret og kornfrit tilskudsfoder. Her er der fokus på letoptageligt protein og et mineralindhold, der er tilpasset vækst og reproduktion, herunder blandt andet organisk zink og kobber samt ekstra svovlkilder.
Selvom islandske heste generelt betragtes som nøjsomme, varierer behovet fra individ til individ. Alder, aktivitetsniveau, grovfoderkvalitet og huld spiller altid en afgørende rolle i den samlede foderplan.
At fodre en islænder anderledes handler derfor ikke om at give mindre, men om at give det rigtige i den rigtige mængde. Med en gennemtænkt, fiberbaseret og moderat energirig tilgang kan man skabe balance mellem trivsel, arbejdslyst og stabilt huld – tilpasset den enkelte hest.
Kilde: