Sådan lyder introen til den smukke kortfilm ”Cathrine Dufour – The Story”, som er produceret af Northly Film og er blevet set af mere end 85.000 mennesker samt nomineret til Shortlist Prisen og Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2019. Men hvad var tankerne bag filmen?
”Cathrine ønskede at inspirere andre gennem sin historie,” fortæller Joan Høstrup fra Northly Film.
Læs også: Cathrine Dufour: Succes bygger på de små sejre
Og det er netop det der sker, når du har brugt de knap 11 minutter på at se filmen. Uanset om du har part på en hest, rider på rideskole, har egen hest, har et barn, der rider eller ønsker dig en hest, puster filmen til passionen og drømme, som alle hesteinteresserede har.
Et personligt og ærligt indblik
Filmen er ikke helt ny, men hvis du ikke allerede har set den, bør du gøre det. Den fortæller en personlig historie om Cathrines rejse mod det internationale niveau, som hun befinder sig på i dag. Den er et sjældent indblik i en verden med resultater, som for mange virker uopnåelige. Fortællingen tegner et ærligt billede af en helt almindelig kvinde, som turde drømme stort, men også er villig til at arbejde hårdt, spørge om hjælp, når det er nødvendigt og ikke give op. Vi ser også en kvinde, som elsker sin hest lige så højt, som enhver anden hesteejer elsker sin hest.
Den smukt producerede film viser os et øjeblik fra ”behind the scenes,” som vi normalt ikke har adgang til. Den inviterer os indenfor i Cathrines verden og gør den relatérbar, fordi historien er ærlig.
Passion og drømme
Af netop disse grunde er den visuelle historie en inspirationskilde for rigtig mange mennesker. Ikke kun i hesteverdenen, men for alle, som ser den. For det handler ikke kun om heste, men om passion og drømme, og det er noget, som alle kan relatere til. Og det er netop det, som Northly Films vision med filmen er: At inspirere gennem visuel storytelling.
Hvad er visuel storytelling?
Visuel storytelling handler grundlæggende om at skabe relationer mellem et brand og modtagerne. Forbrugere bruger primært det emotionelle (personlige følelser og erfaringer) frem for faktuelle informationer, når de vurderer et brand. Storytellingens fornemste rolle er at aktivere modtagernes følelsesregister og forestillingsevne. På den måde kan de nemmere relatere budskabet til egne behov, erfaringer og oplevelser. Lykkes det at skabe en følelsesmæssig relation, er der en højere sandsynlighed for, at potentielle kunder køber det viste produkt eller i det hele taget lagrer produktet i hukommelsen.
Videoen om Cathrines historie er et godt eksempel på god storytelling, som meget tydeligt viser, hvordan et kommercielt budskab, i dette tilfælde Trolle Company, kan sælges effektivt ved at blive pakket ind i en underholdende, engagerende og relatérbar fortælling. Man bliver fanget af historien, men registrerer produkterne som en naturlig del af fortællingen.
Vil du lære fra Cathrine? Læs om nogle af hendes træningstips.
Northlys 3 tips til at lave en god video
- Uanset om du er privatperson med en hobby eller en virksomhed, som gerne vil udgive noget content til dine følgere, så er det vigtigt at du viser noget personligt, som er relevant for din målgruppe – tænk derfor altid, at du skal kommunikere det som målgruppen/dine følgere gerne vil høre og ikke det du selv gerne vil fortælle.
- Fokuser på dit Why og fortæl hvorfor du gør som du gør, eller hvorfor dit produkt løser et problem – ikke hvad du gør, eller hvad dit produkt er, eller hvordan. Hvad og hvordan beskriver – hvorfor inspirerer.
- Noget af det mest afgørende for det visuelle udtryk er belysningen. Så når du selv laver film uden alskens udstyr, er det vigtigt at du altid sørger for at der er et godt, naturligt lys, enten fra vinduer/naturligt lysindfald eller at du placerer dig udenfor, hvor det naturlige lys kan sætte scenen. Hold dig altid fra kunstig belysning da det næsten altid giver et gult og kedeligt udtryk.
Om Northly Film
Northly Film producerer højkvalitets film og visuelt indhold for danske og internationale virksomheder. Virksomheden laver visuel storytelling og film i alle formater fra 10 sekunder spots til 15 minutter dokumentarer. Hos Northly Film tror man på den gode historie, og de mange muligheder, den bringer med sig.
Læs mere om måden Northly Film arbejder på.
”Vi lægger en enorm dyd i at finde og dykke ned i de historier og de cases – mennesker og temaer – der kan sikre at vores kunders branding bliver til relevant og inspirerende storytelling. Vi lægger vores primære fokus på arbejdet med disse historier i forberedelserne, på optagelserne og i postproduktionen. Og vi stræber på den måde efter at lave storytelling, der flytter holdninger og kunder.”
Se eller gense filmen her:
Se flere af Northlys film for bl.a. Finesse Bridle, NAF og Blue Hors på www.northly.dk.