Sponsoreret af Torpol.
I ønsket om at passe på vores heste er det efterhånden blevet mere og mere normalt at inkorporere magnetterapi i deres udstyr. Men hvorfor? Hvad er det lige, man mener, at de magneter kan, og hvad kan magnetismen gøre, som for eksempel keramiske partikler ikke kan? Det giver vi dig svar på her.
Magnetisme øger blodcirkulationen
Som ordet ’magnetterapi’ antyder, bruger man rigtige magneter med det formål at øge hestens velvære. Tesen er, at fordi der er jern i blod – og fordi magneter som bekendt tiltrækker metaller – vil magnetfeltet i rideudstyret øge hestens blodcirkulation. Det betyder ikke, at hesten pludselig får det for varmt eller bliver uhensigtsmæssig frisk. Derimod får blandt andet dens muskler tilført mere næring i form af ilt – og det fører en hel del godt med sig.
Ikke ligesom keramiske partikler
Ligesom at magnetterapi bliver mere og mere populært, er også brugen af keramiske partikler i rideudstyr meget udbredt. De to teknologier minder om hinanden i deres funktion og er begge fordelagtige for heste, men adskiller sig i deres måde at indvirke på.
Oftest lyder det, at keramiske partikler virker ved at reflektere hestens egen kropsvarme, hvilket – ligesom ved magnetterapi – øger blodcirkulationen. Fordi hesten ganske naturligt udleder mest varme, når den er i bevægelse, har keramiske partikler den stærkeste effekt, når hesten er i arbejde.
I modsætning hertil virker magnetterapi lige effektivt, uanset om hesten er i stilstand eller i bevægelse. Det skal nævnes, at der ikke er nogen videnskabelig evidens for det, men at rigtig mange mennesker såvel som heste mærker en effekt af det. Nogen mærker imidlertid ingen effekt, ligesom det er tilfældet med de keramiske partikler, og derfor må det altid komme an på en prøve, om man selv eller ens hest får gavn af én af de to teknologier. Lad os derfor se lidt nærmere på, hvordan magnetterapi hypotetisk set kan hjælpe din hest.
Flere af magnetterapiens fordele
De påståede fordele ved magnetterapi er mange. Den øgede blodcirkulation vil sørge for, at ilt og hvide blodlegemer transporteres rundt i hestens krop fire gange så hurtigt som normalt. På den måde får musklerne hurtigt tilført næring, og de vil mere effektivt kunne restituere, hvilket betyder, at musklerne genopretter sig selv og bliver stærkere. Hestens væv heler ganske enkelt hurtigere ved påvirkning fra magneter, mener man.
En stor tilførsel af ilt er ikke kun en fordel efter træning. Også under træning vil musklerne kunne yde mere, fordi de får ilt. Det betyder, at du – måske – vil kunne mærke, at din hest bliver mere udholdende.
Som nævnt er en anden vigtig påstået fordel, at magnetismen kan lindre smerter. Blodcirkulationen hjælper hesten til at regulere temperaturen omkring sit betændte væv, hvilket gør, at inflammationer i muskler og led kan behandles og forbygges. Har din hest for eksempel ømme muskler eller problemer med led eller sener, er det tanken at den øgede blodcirkulations opvarmning af hestens krop kan lindre generne.
Naturligvis betyder det ikke, at man kan smertedække en hest ved blot at bruge magnetterapi, men man kan opleve, at hestens symptomer bliver færre, fordi dens smerter aftager. Magnetterapi er derfor også godt at bruge som opvarmning før træning.
Alt i alt bidrager magnetisk udstyr med en række alsidige fordele til din hest både før, under og efter træning, hvis den altså er disponibel over for det.
Fordele ved magnetisme:
- Optimerer restitution
- Styrker udholdenhed
- Modvirker inflammation
- Lindrer smerter
- Øger bevægelighed
Kilde: Torpol
Tilladt under stævner
Både magnetterapi og keramiske partikler er desuden medicinsk accepteret og medfører ingen form for karenstid eller karantæne. Derfor må du gerne bruge udstyr med magneter eller keramiske partikler i, når du er til stævne.
Do’s and don’ts
Som udgangspunkt skal man ikke have nogen betænkninger ved at bruge magnetisk rideudstyr. Faktisk kan de fleste produkter uden problemer bruges i mange timer eller endda hele døgnet. Det skyldes ifølge Torpol, der er producent af magnetisk rideudstyr til heste, mennesker og hunde, at kroppen kun er i stand til at trække så meget af magneternes energi, som den har brug for.
Og så alligevel. For selvom der er masser af positive do’s, er der naturligt nok også et par don’ts. Har hesten for eksempel et åbent sår, bør man ikke udsætte det for den magnetiske virkning, og man bør helt undgå at lægge magnetisk udstyr på en hest, der er i fol. Det betyder også, at man ikke skal komme for tæt på magneterne, hvis man som hesteejer er gravid. At vaske udstyret ved temperaturer over 80 grader er heller ikke en god idé. Gør man det, risikerer man at afmagnetisere udstyret, og virkningen vil gå tabt. Undlader man det, vil de til gengæld bevare effekten for altid. Udstyret kan altså bruges og vaskes så ofte, som man ønsker, så længe man bare følger produktets anvisninger.
Lige dér hvor hesten har brug for det
Der er ingen tvivl om, at magnetterapeutisk udstyr kan gøre meget godt for vores heste, uanset om vi ønsker at behandle, forbygge eller forbedre. Effekten af magneterne vil naturligvis være størst, dér hvor de er i tættest kontakt med hesten. Der findes efterhånden en hel del forskelligt udstyr med magneter i, så der er stor mulighed for, at man kan prøve kræfter med at øge hestens blodcirkulationen lige dér, hvor den har allermest brug for det. Mon ikke, du kan finde noget, som kan hjælpe din hest? Spændende bliver det at se, om hestefolket fortsat tager teknologien til sig.
Torpol – specialiseret i magneterapi til heste
Torpol er et rideudstyrsbrand, der bl.a. er specialiceret i magneterapi til heste. De har en hel serie af rideudstyr med små, kraftige magneter indkorporeret, som kan hjælpe din hest til både at præstere bedre og føle sig bedre tilpas. Du kan få alt fra dækkener til underlag, pads, gamacher og klokker med magneter i. Lad os runde af med at vise et lille udsnit af de mange lækre sager, som kan hjælpe din hest på vej.
Kilder: Sundhedsguiden, Læge Carsten Vagn-Hansen, Torpol.