Den er god nok; din hest er ikke i stand til selv at vurdere, hvor meget salt den egentlig har behov for. Mange heste får for meget salt, også selvom der ikke umiddelbart er for meget af det i foderet. Det skyldes som regel den saltsten, de fleste heste har hængende i boksen eller på folden. For selvom hesten selv kan bestemme, hvor meget den vil slikke på den, så er det ofte dén, der er grunden til, at den får for meget. Samtidigt er der heste, der får for lidt salt trods en saltsten. Det viser er forskningsprojekt, og en dyrlæge støtter op om tesen.
Mange heste overdriver deres indtag af salt, hvis de har fri adgang til en saltsten. Den er simpelthen for indbydende. Jo nemmere det er for hesten selv at få fat i salt, jo mere vil den også være tilbøjelig til at indtage – også selvom den ikke har brug for det.
Hvorfor salt og hvor meget skal hesten bruge?
Salt – altså natriumklorid – er et af de vigtigste mineraler for hesten såvel som for mennesket. Det er det, fordi det binder væske. Får vi for lidt salt, så kan vores heste, ligesom os selv, dehydrere. For vi for meget, så kan vi få væskeansamlinger, forhøjet blodtryk og i værste fald blive saltforgiftet.
En tommerfingerregel i forhold til vores heste er, at den ved almindeligt arbejde bør få 30 g pr. 500 kg hest dagligt. Det svarer til, at den opbruger en sliksten på 1 kg på en måned – hvis den ikke får foder ved siden af, vel at mærke. Gør den det, så skal saltindholdet i foderet naturligvis trækkes fra, og saltstenen bør holde en hel del længere.
Forskningsprojekt: Hestes indtag af salt
Resultaterne fra et forskningsprojekt fra 2018, er vigtigt at have in mente, når man tilbyder sin hest en saltsten i boksen eller på folden. Projektet viser nemlig, at hvis hesten har fri adgang til salt, så vil den optage langt mere, end den har behov for.
Projektet er lavet af forskeren Anna Jansson fra Department of Anatomy, Physiology and Biochemistry, SLU i Uppsala, og tager udgangspunkt i islandske heste.
Studiet består af to understudier: I det første har 47 heste fri adgang til at slikke på en saltsten i ni uger. I det andet studie har 10 heste fri adgang til en saltsten i én uge efterfulgt af en uge uden saltsten og til sidst en uge med adgang til salt i løs form. I begge studierne bliver hestene desuden fodret med almindeligt foder indeholdende en normal saltmængde ved siden af (således at en hest som minimum får omkring 29 gram salt om dagen, som den har behov for).
I det første studie, hvor hestene har fri adgang til en saltsten, er det gennemsnitlige indtag af salt 33 gram udelukende fra stenen. Selvom det umiddelbart lyder godt, så er det jo bare et gennemsnit, og nogle heste er helt oppe og indtage 194 gram salt dagligt. Andre indtager kun meget få gram, og det ses tydeligt, at det afhænger af tørstofniveauet i hestenes grovfoder. Det betyder altså, at hvis hesten indtager meget tørt grovfoder, så har den sværere ved at konsumere salt og har derfor tendens til at indtage mere af det, hvis den har mulighed for det.
I det andet studie ryger gennemsnittet af saltindtaget også op, når hestene har adgang til en saltsten. Dog ses den største øgning idet hestene har adgang til løst salt. Her ligger det gennemsnitlige indtag på 170 gram dagligt.
Læs også: Heste elsker salt, selvom de ikke har brug for det
Konklusion – heste kan ikke selv styre det
Konklusionen på studiet er: Heste kan ikke selv styre, hvor meget salt, de har brug for. Mange heste overdriver deres indtag, hvis de har fri adgang til en saltsten, da den simpelthen er for indbydende. Jo nemmere det er for hesten selv at få fat i salt, jo mere vil den også være tilbøjelig til at indtage – også selvom den ikke har brug for det. Derudover understreger forskningsprojektet også, at man ikke har nogen garanti for, at hesten får nok salt, bare fordi man har hængt en saltsten op.
Denne tese bakker hestedyrlæge Laura Rønnow Larsen desuden op om: “Nok er hesten et klogt dyr, men det her med at den selv kan mærke, hvad den mangler og spiser derefter, er altså en myte. Det handler nok mere om aktivering. Nogle heste har meget sjov ud af at lege med deres saltsten. Man kan sige, at en saltsten i virkeligheden har en mere terapeutisk rolle. Og så er der ganske enkelt nogle heste, som slet ikke bryder sig om smagen af salt. På den måde er heste jo ligeså forskellige som vi mennesker,” fortæller hun i 2011 til det tidligere hestemedie Equipage. Hun understreger desuden, at en saltsten, der er væk på nul komma fem, bør fjernes fra hesten med det samme.
Drop ikke saltet
At din hest kan komme til at indtage for meget – eller for lidt – salt, betyder ikke, at du nødvendigvis skal droppe saltstenen. Du skal bare lægge mærke til, hvad der sker, når du tilbyder den. Overfalder din hest stenen, hvis du har fjernet den fra boksen eller folden et par dage og sætter den tilbage igen? Må du ofte købe en ny saltsten, fordi din hest simpelthen elsker den? Eller slikker den slet ikke på den?
I begge tilfælde gør du klogt i at finde ud af, hvor meget salt lige præcis din hest egentlig har brug for, og hvor meget den får gennem foderet. Her anbefaler vi naturligvis, at du rådfører dig med en foderekspert. Måske skal du bare tilbyde din hest at slikke på saltstenen et par minutter, når du besøger den? Eller også skal du måske skifte stenen ud med løs salt, som du selv kan dosere i dens foder (eller som elektrolytter, der også indeholder andre salte end natrium og klorid). På den måde kan du være sikker på, at den får lige præcis det, den skal have.
Det kan også være, at din hest har helt styr på det. Derfor er første step at finde ud af, hvor saltglad din hest egentlig er.
Undersøg selv, hvor meget salt din hest indtager
Hvis man vil undersøge, hvor meget salt ens hest indtager, så er der kun én ting at gøre: Find ud af, hvor meget salt din hest får ind med sit foder og vej dagligt den saltsten, den har i boksen og/eller på folden. På den måde kan du trække vægten fra salstenen fra det, den vejede dagen før og lægge det sammen med saltmængden fra foderet. Det kræver selvfølgelig, at der ikke er andre heste, som har adgang til din hests saltsten eller foder.
Læs også: Dyrlæge: Hestens sanser kan sammenlignes med hundens og menneskets
