Annoncørbetalt artikel
”Polle har det ikke godt. Det bekymrer mig meget, og jeg har virkelig ondt i maven over det. Jeg har aflyst undervisning i dag. Åhh, jeg håber virkelig snart han er god igen.” Sådan skrev jeg i min dagbog for lidt over 5 år siden.
Selvom alt tilsyneladende var, som det plejede at være, fornemmede jeg, at noget ikke stemte overens. Noget var “off” med min store dejlige dressurhest Polle. Der var ingen åbenlyse tegn på skader, og hans ydre fremtoning var stadig lige så imponerende, som den altid havde været. Men som hans rytter og partner kunne jeg mærke, at noget i hans energi, hans opførsel og hans præstation var ændret. Det var en subtil følelse, som måske kun dem, der har haft en dyb forbindelse med en hest, vil kunne forstå. Det var ikke synligt for øjet, men det var meget mærkbart for hjertet.
Hvordan En Intuition Blev Redningen – og starten på en idé
Som tiden gik, voksede min bekymring for Polle. Jeg besluttede at begynde at nedfælde mine observationer og følelser i en journal. Det startede med små noter om ændringer i hans opførsel og min egen fornemmelse. Denne praksis udviklede sig snart til en regulær dagbog. I takt med at jeg skrev mere detaljeret om mine oplevelser med Polle, blev det klart, at det ikke blot var en mental aflastning, men også et værdifuldt værktøj til at skabe overblik og bevidsthed omkring Polles tilstand. Det var Min Hestedagbog, der gav mig den nødvendige indsigt og ro til at træffe de rigtige valg for ham.
LÆS OGSÅ: Er hesten med på legen? Overfortolkning kan bremse jeres udvikling
At lytte til sig selv
Som min groom så rammende udtrykte det, blev dagbogen Polles redning. Havde jeg lyttet til de mange stemmer omkring mig – fra trænere, dyrlæger og andre ryttere – som forsikrede mig om, at “der ikke var noget galt”, havde situationen i dag set meget anderledes ud. Dermed ikke være sagt, at man ikke skal søge hjælp fra blandt andet dyrlægen eller heste fysioterapeuten når du fornemmer noget er forkert. Min intuition og daglige refleksioner gennem dagbogen gav mig mulighed for at reagere, før det var for sent. Hvad der startede som en nødvendighed for Polles sundhed, udviklede sig til en dyb, transformerende rejse med alle mine heste.
”Stol på din fornemmelse og tag ansvar for din relation til din hest.”
Camilla Borregaard
Mit navn er Camilla Borregaard, er født i 1990 og har levet og åndet for ridesporten hele mit liv. Min passion for heste har fulgt mig gennem både glæder og udfordringer, og denne dybe forbindelse har formet min vej som rytter, underviser og i høj grad også som menneske. Gennem årene har jeg oplevet ridesporten fra mange forskellige vinkler – som konkurrencerytter, dressurdommer, underviser og staldleder. Jeg har dykket ned i selvudvikling, dyb forståelse for samspillet mellem hest og rytter samt nye veje til at forstå og kommunikere med hestene på et helt andet plan.
Siden 2008 har jeg sammen med mine forældre drevet vores eget sted, Stald Borregaard, ved Hadsten, nord for Aarhus. Her har jeg brugt de sidste mange år på at forfine min træning og udvikle min fornemmelse for den enkelte hests behov og styrke relationen mellem hest og menneske. I stedet for kun at fokusere på konkurrence og resultater, er jeg blevet dybt fascineret af hverdagsrelationen til hestene.
Hvordan dagbogen forandrede mit forhold til hestene
At føre dagbog for hver af mine heste åbnede en ny verden for mig. Det handlede ikke kun om at overvåge deres helbred og præstationer, men om at opnå en større forståelse af hver enkelt hests individuelle behov, adfærd og personlighed. Jo mere jeg skrev, desto mere opdagede jeg mønstre, som jeg ellers ikke ville have lagt mærke til. Små ændringer i deres daglige rutiner, subtile forskelle i deres humør eller kropssprog – alt dette blev synligt for mig, fordi jeg havde en bevidst praksis omkring at skrive det ned.
Denne bevidsthed skabte også en større forbindelse mellem mig og hestene. Jeg lærte dem at kende på et dybere niveau og kunne bedre tilpasse træningen til hver enkelt hests unikke behov. Jeg indså, at de små detaljer kunne have en enorm indflydelse på vores samlede succes og glæde som team. Dagbogen blev ikke blot en refleksion af min hverdag med hestene, men et værktøj til at skabe en dybere forbindelse og forståelse.

Foto: Camillas Borregaard.
Min rejse i ridesporten og skabelsen af Min Hestedagbog
Min relation til hestene ændrede sig i takt med, at jeg skrev dagbog. Det, der før havde været en mere mekanisk tilgang til træningen – hvor teknik og resultater var i fokus – blev nu erstattet af en langt mere hjertecentreret forbindelse. Jo mere jeg skrev, desto mere åbnede jeg mig for deres indre væsen. Jeg lyttede ikke længere kun til deres fysiske signaler, men også til deres energi og følelsesmæssige tilstand. Og det var her, den store transformation fandt sted.
Denne rejse var ikke blot en teknisk udvikling som rytter, men en kærlig rejse. Jeg lærte mine heste bedre at kende end nogensinde før. Jeg opdagede, at det at være opmærksom og bevidst i samværet med hestene ikke blot forbedrede deres præstationer, men også skabte en dybere gensidig respekt og tillid. Min fornemmelse for hver hest blev skærpet, og jeg kunne i højere grad tune ind på deres unikke behov, hvilket igen skabte en stærkere forbindelse mellem os.
LÆS OGSÅ: Del 1: Din ven mavefornemmelsen
LÆS OGSÅ: Del 2: Din ven mavefornemmelsen
Da jeg begyndte at opleve disse dybe forandringer i mit forhold til mine heste, vidste jeg, at jeg måtte dele denne erfaring med andre. Sådan blev Min Hestedagbog født. Min vision var enkel: At give ryttere (over hele verden) i ridesporten muligheden for at opnå den samme bevidsthed, fornemmelse og glæde i deres samspil med deres heste, som jeg havde oplevet. Det handlede ikke blot om at forbedre rideteknikken, men om at opbygge en ægte og stærk forbindelse baseret på tillid, forståelse og gensidig respekt.

Min Hestedagbog er skabt med kærlighed til hestene og deres mennesker. Det er et værktøj, der inviterer ryttere til dagligt at være nysgerrige på deres heste, til at stille spørgsmål, til at lytte og til at være bevidste om de små signaler, som måske ellers går ubemærket hen i den travle hverdag. Jeg håber, at dagbogen kan inspirere ryttere til at tage et opgør med gamle, begrænsede overbevisninger om, hvordan heste “skal” være, eller hvordan ting “skal” gøres. Vi skal udvikle os sammen med vores heste, have det sjovt og frem for alt være glade.
Ny Tidsalder i hesteverdenen
Hestesporten er under forandring, ligesom resten af verden. Det, der engang var standarden – én metode for alle – er ved at blive udfordret. “One size fits all” findes ikke længere, hverken for mennesker eller heste. Alle heste er unikke, og det samme gælder deres behov. Deres fysiske og mentale velvære afhænger af vores evne til at tilpasse os deres individualitet og være opmærksomme på de små detaljer, der kan gøre en stor forskel i deres liv.
Min Hestedagbog er et værktøj til at hjælpe ryttere med at udvikle denne bevidsthed og bringe den ind i deres daglige rutiner. Det er en opfordring til at være nysgerrig, til at stille spørgsmål og til at udfordre de traditionelle måder at gøre tingene på. Ved at føre dagbog om dine oplevelser med din hest kan du opdage mønstre og tegn, der måske tidligere gik ubemærket hen. Dette giver dig en dybere forståelse af din hest og hjælper dig med at træffe beslutninger, der gavner både dig og din hests trivsel.
Hestens trivsel først
Formålet med Min Hestedagbog er simpelt: At vi som ryttere skal skabe en dybere forbindelse til vores heste, have det sjovt, og udvikle os sammen. Glæde og trivsel skal altid komme først. Når vi prioriterer vores hestes velbefindende over ambitioner og forventninger, vil vi opleve, at både vi og vores heste trives bedre – både mentalt og fysisk. Vores heste vil blive mere glade, engagerede og villige til at samarbejde, fordi de føler sig set og hørt.
Når vi lytter til vores heste og til vores egen intuition, skaber vi et miljø, hvor både hest og rytter kan udvikle sig sammen i harmoni. Og det er her, den sande magi opstår. Vores relation til hesten bliver ikke blot baseret på teknik og resultater, men på tillid, kærlighed og gensidig respekt. Vi lærer at lytte til de små signaler, som måske tidligere gik ubemærket hen, og vi opdager, at vores heste har meget mere at fortælle os, end vi tidligere har indset.

Foto: Camillas Borregaard.
Vejen videre – At stole på sin intuition
Min rejse med Polle lærte mig en uundværlig lektie: At stole på min fornemmelse og følge mit hjerte. Det er nøglen til et ægte, sundt og glædesfyldt forhold til din hest. Ved at føre dagbog og reflektere over vores oplevelser med vores heste, kan vi skabe den bevidsthed, der er nødvendig for at sikre deres trivsel. Jeg har lært, at når vi lytter til vores heste, lærer vi også noget om os selv. Hestene er spejle, der viser os, hvem vi er, hvordan vi kommunikerer, og hvor vi kan vokse.
At opbygge en dybere relation til sin hest er ikke blot en rejse ind i hestens verden. Det er også en rejse ind i vores egen bevidsthed.
Camilla Borregaard
Mit mål er at hjælpe ryttere med at skabe denne bevidsthed samt finde glæde og tilfredshed i deres daglige samspil med deres heste. Det tror jeg Min Hestedagbog kan være med til.
Kærligst Camilla Borregaard
LÆS OGSÅ: Marianne Florman: ”Man får aldrig et tættere forhold til sine heste, end man har til sig selv”