Læserhistorier: Hjertehest
Læs mere →
Høj som lav, tung som let, hidsig som doven. Hestene og deres mange forskelligheder har fulgt os igennem tykt og tyndt så langt tilbage i historien, vi kan huske. Først var de krigsdyr og brugsdyr, så blev de sportsdyr og hobbydyr. Med en moderne ridehest fotograferet i noget så historisk-ikonisk som fæstningsanlægget Kastellet i København, hylder vi noget af alt det, hestene har gjort for os mennesker og mødt på deres vej fra krigsdyr til sportsdyr.
Hesten på billederne hedder Sæbygårds Maestro og er af ukendt afstamning. Han er en 15-årig vallak af ukendt afstamning og er ejet af Maria D. Henriksen. De to bruger mest tiden sammen på dressurridning, men finder også ofte traileren frem for at udforske det danske landkort.
Den første, der nogensinde beskrev, hvad ridning og omgangen med heste gik ud på, var den græske historiker Xenofon. Det skete godt 400 år før Jesus blev født. I sit skrift Peri hippikes, som betyder Om ridekunsten, beskriver han sin tilgang til hestene, som på mange måder minder om og adskiller sig fra måden at have hest på i dag. Hans tanker fungerede som hovedskrift inden for ridekunst i næsten 2000 år.
“Guderne har givet både en man, en pandelok og en hale til hesten, for at den kan føle sig smuk” – Xenofon, omkring 400 år f.Kr.
Heste er flittigt blevet brugt under krige – oftest med livet som ofring. Alene under første verdenskrig døde et sted mellem 8 og 11 millioner heste, mulddyr og æsler, hvilket er mindst lige så mange, som antallet af mennesker, der gik bort. Både som ride- og trækdyr blev hestene brugt på grund af deres enorme kræfter og uundværlige højde, og de blev dermed lige så store helte som de soldater, der måtte ofre sig for en bedre verden.
LÆS OGSÅ: Frieseren: Fra strids- og showhest til moderne sportshest
I mange år var ridningen af heste udelukkende knyttet til den militære kaserne. Først efter anden verdenskrig ændrede det sig, og hestene begyndte at blive brugt som hobby- og sportsdyr blandt både kvinder og mænd. I Danmark anvendes hestene kun i dag af det danske militær som en del af Garderhusarregimentets Hesteskadron, der primært varetager ceremonielle opgaver.
At bruge heste til sport og konkurrencer går langt tilbage i tiden. Dog foregik det på færre måder end i dag. I det gamle Grækenland, 680 år f.Kr., blev de Olympiske Lege for første gang afholdt. Her var væddeløbskørsel og galopløb på programmet. Den hestesport, vi kender i dag, er kun lidt over 100 år gammel. I begyndelsen var det kun rige mænd i uniform, der var en del af det, men langsomt er sporten og dens mange discipliner blevet mere og mere folkelige. I 1912 blev ridning en del af de Olympiske Lege som vi kender det i dag – dog kun for mænd. Kvinder fik først mulighed for at deltage i 1950’erne.
År for år har de firbenede båret os gennem ild og vand, over bakketoppe og ind på ridebaner over hele verden. De har gjort alt, hvad vi har bedt dem om. Så når du tager ud i stalden for at give din hest et kys og måske lægger en sadel på den og sætter foden i stigbøjlen, så husk, at du er en del af en helt særlig historie og tradition. En tradition hvor vi dyrker et ældgammelt samarbejde hest og menneske imellem.
LÆS OGSÅ: Tovløs træning: Tør du slippe kontrollen og træne din hest løs?
