Frost i vandkarret? Sådan holder du det fri for is med kreative løsninger

Det kan være en bøvlet affære at holde vandbaljen på folden frostfri i vintermånederne uden at skulle bruge en rum tid på at slå is i stykker og hælde nyt vand i karret. Vi giver her nogle gode råd til, hvordan du kan mindske arbejdsbyrden med de frosne vandtrug. Husk på, artiklen giver råd i forhold til mindre frostgrader. Ved hård frost skal der muligvis “skrappere” midler til.

Annonce

Læs også: InstaTips: Få en ridebane fri for vand.

Placér karret strategisk smart

Selvom solen er et sjældent syn disse dage, så hænder det alligevel, at den viser sig mellem skyerne. I de tilfælde kan du lige så godt udnytte situationen og sørge for, at dit vandkar står, så solstrålerne rammer vandet. Ved at gøre det, behøver du ikke nødvendigvis stå klar med en masse redskaber for at slå hul på isen – solen gør det for dig. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, hvor tyk isen er, og om det er muligt for solen at smelte isen eller bedre endnu holde karret helt frostfrit.

Annonce

Isolering af vandbaljen

Det kan lette meget af arbejdet at isolere sin balje, kar eller hvad du bruger som beholder til vandet på folden. Her er især flamingo eller en form for folie-isolering et godt bud og skal selvfølgelig placeres på en måde, så hesten ikke kan få fat i det. Det mest optimale er at sætte isoleringen rundt om baljen og derefter yderligere en tom balje mere udenpå. Sørg også for at få isolering i bunden, så frosten ikke kan komme op fra jorden. Hvis der er huller eller åbninger i isoleringen kan disse fyldes ud med en form for sprayisolering, som størkner – igen for at sikre at hesten ikke kan tygge i det. Ofte kan man købe vandbaljer, hvor der medfølger et låg med hul i, så hestene kan drikke. Det er en god idé med et låg, fordi det hjælper til at holde frosten væk, især hvis der påsættes isolering på indersiden af låget.

Få bevægelse i dit trug

Det kan til tider hjælpe på frosten at få en flydende genstand i vandkarret, som sikrer bevægelse i vandet. “Bølgerne” fra genstanden sørger for, at overfladen har svært ved at fryse. Samtidig giver det mindre arbejde for dig som hesteejer, såfremt hesten lærer at trykke genstanden ned med mulen, så der konstant er hul i isen og adgang til væsken. Til formålet kan bruges en fodbold, men det er også muligt med en flaske med saltvand. Salt fryser ved lavere grader end almindelig vand, og så længe der stadig er lidt luft i flasken så den kan flyde ovenpå, så er det en udmærket løsning til bevægelse i vandet. Det er lidt forskelligt, hvor effektivt folk oplever denne metode, men prøv det af, og se om det hjælper i dit vandkar.

Læs også: Vand – hvorfor er det så vigtigt?

Put en bold i baljen

Du har måske set det før, men et godt trick er at komme en fodbold i baljen. Vandet fryser nemlig ikke der hvor bolden er, hvilket giver
hestene en mulighed for at skubbe bolden væk og derved have et hul hvor de kan tilkomme vandet.

Annonce

Opvarm baljen

Hvis ingen af ovenstående eksempler virker, kan det være nødvendigt at opvarme vandet. Her er der flere forskellige muligheder, der inkluderer strøm, batterier, varmeelementer med mere. Men før du investerer i en masse nyt grej kan en simpel løsning som hestegødning faktisk være en mulighed. Placér gødningen under dit kar, så møg og bund mødes. Det er nemlig sådan, at hestepærer, der begynder at kompostere, udskiller varme og derfor hjælper med at holde vandet frostfrit.

Hvis du beslutter dig for en mere elektrisk løsning, skal du være opmærksom på, at alle kabler er forsvarligt gemt væk og ikke får vand på sig. Igen er det en god idé at sætte et låg på baljen, så der bliver holdt på varmen.

Uanset hvad du beslutter dig for, skal du under alle omstændigheder indstille dig på at tjekke vand mindst to gange om dagen, så du er sikker på, at overfladen ikke er frosset til.

Vil du vide mere, kan du læsere nærmere om at holde vandkar frostfri i artiklen her.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce