Annonce

Gitte Dahl vinder DRF-mesterskabet i spring for seniorer

Finalen ved det Indendørs DRF-mesterskab (145 cm) for seniorer presented by Ocean Textile Group A/S fandt sted lørdag aften på Vilhelmsborg. Kun to ryttere havde formået af ride fejlfrit i både fredagens kvalifikation og dagens finale, og de mødtes i en spændende omspringning for en endelig fordeling af guld og sølv. Begge ryttere fik her 8 fejl, men Gitte Dahl (BOR) og Conan var hurtigst i tiden 39,98, så parret kunne fortjent modtage guldet. Sølvet gik dermed til Pernille Tribler (MBRK) og Alfina, der sluttede omspringningen i tiden 45,25. Rikke Hastrup Kristensen (LYK) og TM Las Vegas sluttede med 1 ærgerlig tidsfejl efter de to mesterskabs-klasser og fik bronzen.

24 ryttere havde kvalificeret sig til dagens finale efter den indledende kvalifikation. Bedst i finalen var Christian Schou (ROOR) og Christoph Columbus. De fik 0 fejl i tiden 68,7, men havde 4 fejl med fra dagen før og sluttede derfor samlet med 4 fejl. Det samme gjorde Linnea Ericsson-Carey (ØRK) og Quidams Flower, der havde en nedrivning i går, men i dag red 0 fejl og tiden 69,80. Gårsdagens vinder Emil Hallundbæk og Dakaar sluttede med sammenlagt 8 fejl. Se det samlede resultat af mesterskabet HER.

 

Kilde: Dansk Ride Forbund / Foto: Pernillekirstine.dk 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce