Verdensmesterskaber for islandske heste 2025
Læs mere →
Heste taler ikke vores sprog, men de kan genkende vores følelser og hjælpe os til at forbedre vores fysiske og mentale sundhed. Spørgsmålet er, om vi som hesteejere er lige så dygtige til at lytte til hestens følelser og behov? Hvordan kan vi blive bedre til at forstå, hvad de prøver at fortælle os?
Det gør sig gældende på mange af landets rideskoler, mener Helle.”Oftest sidder der velmenende forældre i bestyrelsen, men uden baggrundsviden om heste og hestevelfærd.”
Ifølge Helle Knudsen bør der stilles uddannelseskrav til medlemmer, der sidder i bestyrelsen på en rideskole. Hun så gerne, at der kom en tilføjelse i de enkelte bestyrelsers vedtægter som foreskrev, at der altid skal være en person med uddannelse og kompetence tilknyttet rideskolen. Det kunne være i form af en dyrlæge eller en faguddannet person, som fungerer som den rådgivende instans på stedet og som har det faglige ansvar.
”På rideskolen arbejder vi med børn og uerfarne mennesker, som omgås levende dyr. Derfor er det vigtigt, at vi lytter til de fagpersoner, som kender til hestens signaler, og har viden omkring sundhed og adfærd,” mener Helle Knudsen.
Indenfor hesteverdenen hersker der gamle og stærke traditioner, og ifølge Martine Hausberger er det kun en brøkdel af undervisningen af professionelle hestefolk, som omhandler hestens oplevelse af verden og dens evne til at opfatte ting.
Hun har oplevet, at flere professionelle er bundet af deres traditioner og sædvanlige måde at arbejde med heste på. Holdningen er, at de har arbejdet med heste i mange år, så de ved, hvordan man skal håndtere en hest, og generelt ser de ikke noget behov for forandringer.
Private ejere er mere ivrige efter at tilegne sig ny viden om heste. Gennem sine studier har Martine Hausberger dog erfaret, at hvis en rytter ikke følger de traditionelle rutiner eller normer, der hersker i stalden, risikerer han eller hun at blive udstødt af fællesskabet. Det tyder på, at gruppepres har en stor effekt på hestevelfærden.
Som en del af et studie har Martine Hausberger observeret, hvordan vi ser på velfærden for vores heste. Studiet omfattede et stort antal heste i deres bokse, og et anonymt spørgeskema blev udsendt til de personer, der til daglig passede hestene. Her skulle de beskrive deres egne observationer omkring, hvilke heste der udviste stereotyp adfærd. Studiet omfattede 20 forskellige stalde og rideskoler, og 700 heste. Forskerne fandt, at op mod 70% af hestene udviste tegn på stereotyp adfærd, mens hestepasserne kun observerede, at 5% af hestene udviste uønsket adfærd.
I de stalde, hvor næsten alle hestene udviste unormal adfærd, lagde hestepasserne sjældent mærke til heste, der ikke udviste stereotyp adfærd. Det førte til, at de blev ufølsomme og uopmærksomme på hestenes signaler, hvilket fik dem til at tro, at den unormale adfærd var normen for alle heste. De små signaler som tegn på dårlig trivsel, blev overskygget af en overeksponering af negativ velfærd.
“Det er bekymrende, at de der i det daglige håndterer hesten, fejlvurderer dens trivsel. Undervurdering af hestens signaler kan føre til uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige beslutninger omkring hesteholdet, og kan på sigt få alvorlige konsekvenser for hestenes velfærd,” mener hun.
Ryttere vil gøre alt det bedste for deres hest, men misforstået godhed kan være skyld i, at hesteejere køber ting, som hestene egentlig ikke har så meget glæde af. Reklamer kan påvirke ejere til at overbeskytte hesten i den bedste mening. Et nyt, farverigt sadelunderlag, aktivitetslegetøj til hesten eller specialblandet, koncentreret foder, alt sammen noget der føles rart at give til sin hest.
Ifølge Tamzin Furtado ville det være bedre for hesten at investere sparepengene i kvalitetsuddannelse og god træning. Hun mener, at det kan være et problem, hvis ejerne tillægger deres heste menneskelige egenskaber, idet det kan føre til, at de overbeskytter deres heste. Ejerne taler om, at hesten skal have en fridag eller en nattøjsdag i boksen, eller at de hygger sig med at putte deres heste til natten, en opfattelse, der kan føre til forringet velfærd.
Heste er mentalt og fysisk forskellige fra mennesker, men behandler vi hestene som mennesker, kan det være skadeligt og føre til, at vi overser betydningen af hestens dæmpende signaler. Det kan være en barriere til at forstå, hvordan hesten opfatter deres egen verden på, mener Tamzin Furtado. Hesteejere gør det i den bedste mening, men vi mangler den samme erfaring, og vi forstår ikke, hvilken effekt vores behandling har på hestens trivsel.
Martine Hausberger er enig i, at fejltolkning af hestens signaler kan være et problem for velfærden. Heste og mennesker opfatter ikke verden på samme måde.
”Vi ved, at heste har brug for foder dagen igennem, men vi ved ikke, hvordan det føles for hesten at have tom mave, fordi vi ikke deler den samme opfattelse,” fortæller Martine Hausberger. Hvis hesten står uden foder i flere timer, kan det være til stor frustration for den. Mangelfuld fodring kan føre til en lang række problemer som overvægt, kolik, forfangenhed, mavesår, og det kan også medføre stereotyp adfærd, der skyldes frustrationer hos hesten, mener Martine Hausberger.
I professionelle stalde for væddeløbs- eller sportsheste er hun ofte stødt på en overbevisning om, at heste skal have rigeligt med koncentreret kraftfoder for at kunne præstere.
Studier har dog vist, at væddeløbsheste kan præstere lige så godt på 100% grovfoder, og ifølge Martine Hausberger er det faktum, at hesten præsterer godt, ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den trives.
Manglende velfærd hos heste skyldes i reglen ikke en bevidst forsømmelse, men ofte opstår problemerne, fordi vi mangler viden. Det kan være på grund af vores kulturelle og personlige overbevisning. Måske skyldes det, at vi tillægger hesten menneskelige egenskaber og tager misforståede hensyn til hesten, eller det kan skyldes, at vi fejltolker hestens signaler. Kort fortalt kan man sige om hestevelfærd, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Det mener professor Martine Hausberger.
Overvægt er et stigende velfærdsproblem, men nogle hesteejere er ikke klar over, at deres heste vejer for meget. Det kan være en udfordring at få hesten til at tabe de ekstra kilo, fortæller Tamzin Furtado. For at hjælpe hesteejerne til selv at finde en velfærdsstrategi, der passer til deres unikke situation, har Tamzin Furtado udviklet en mere positiv tilgang til problemet i form af et omfangsrigt idekatalog med gode råd til, hvordan hesten kan tabe sig.
”I stedet for blot at fortælle hesteejerne, hvad de skal gøre, er tanken at styrke dem til selv at sætte en velfærdsstrategi op, som passer til netop deres hverdag med hesten,” forklarer Tamzin Furtado.
”Ideen er, at hesteejerne selv skal være kreative, og at de på baggrund af de mange løsningsforslag i kataloget kan lære at finde nye veje til at bekæmpe overvægt,” forsætter hun.
Tamzin Furtado fortæller, at guiden er blevet godt modtaget, og at hesteejerne har været meget opfindsomme til at finde frem til løsninger på hestens vægttab.
”Hesteejere har brug for at forstå, hvorfor der er brug for forandring, hvad det betyder for dem, og hvordan de skal gennemføre forandring i praksis,” fortæller Tamzin Furtado. Hun ser gerne, at vi taler mere med hinanden omkring hestenes behov, og at vi bliver bedre til at stille spørgsmål til vores tilgang til hestene.
Sammen med de førende stævneorganisationer i England, har Tamzin Furtado skabt et projekt, der på en positiv måde arbejder med ejernes forståelse for hestens overvægt. Tamzin Furtado har deltaget i utallige stævner rundt omkring i England, og sideløbende med dommernes vurderinger bedømte hun hver enkelt af hestenes huldscore. Hun talte med ejerne om deres heste, og om hvordan de skulle opretholde en sund form hos hesten.
Målet var at uddanne hesteejere og unge ryttere om hestevelfærd på en positiv måde. Tamzin Furtado talte med ejerne omkring deres hest, og om sundt vægttab. Ud over den traditionelle bedømmelse, givet af dommerne, var der mulighed for, at hesteejerne kunne vinde en ekstra præmie, og de tre heste, der havde den bedste form, vandt en flot guldrosette. Projektet skabte positiv opmærksomhed både hos dommere og ejere, omkring hvordan hestens ideelle form ser ud.
Helle Knudsen er enig i, at hesteejere har brug for gode forbilleder. Eliteryttere og influencers har en stor rækkevidde på sociale medier, og de er forbilleder for forandring. Det har en vidtrækkende effekt, når disse dygtige ryttere, udover at vise deres talent indenfor ridning og alt, hvad de har opnået, også fortæller om fordelene ved at tilegne sig viden fra fagpersoner og kvalificerede kilder, mener Helle Knudsen.
Ifølge hende er disse ryttere ofte medlemmer af sociale mediesider, hvis målgruppe er modtagelig for, hvad deres rollemodeller siger. Influencerne viser de unge ryttere, at uddannelse kan være styrkende og oplysende.
Helle Knudsen understreger, at der er brug for at gøre det acceptabelt og velset at tilegne sig viden. Det er ikke en falliterklæring at lære noget nyt; tværtimod bør det ses som en styrke at lære mere, forklarer hun. Man behøver ikke vide alt, og det skal ikke ses som et svaghedstegn at spørge andre til råds, mener hun.
Der findes mange gode løsninger til, hvordan hesteejere og ungryttere kan uddannes til at varetage hestens velfærd. Helle Knudsen fastslår, at løsningen handler om at være nysgerrig, at være der, hvor tingene foregår, og stille spørgsmål.
Helle Knudsen understreger at uddannelse og ny viden er med til at udvikle vores tankegang. Det er det, der får os til at ændre adfærd, mener hun. Traditioner i den professionelle verden er stærke, men uddannelse hjælper til at informere og udvikle en ny tankegang. Det medfører adfærdsændringer, men det skal støttes og normaliseres for at blive opretholdt, forklarer hun.