Gør du din hest en bjørnetjeneste?

Heste taler ikke vores sprog, men de kan genkende vores følelser og hjælpe os til at forbedre vores fysiske og mentale sundhed. Spørgsmålet er, om vi som hesteejere er lige så dygtige til at lytte til hestens følelser og behov? Hvordan kan vi blive bedre til at forstå, hvad de prøver at fortælle os? 

På trods af vores bedste intentioner lider mange heste stadig af kompromitteret velfærd i bekymrende grad. De fleste hesteejere anser deres heste for at være deres højtelskede partnere, så hvorfor viser så mange videnskabelige rapporter, at der alt for ofte opstår velfærdsproblemer blandt heste? Hvorfor fører vores positive intentioner til negativ velfærd? Hvordan kan vi hjælpe ejere med at forstå deres hestes behov og træffe bedre valg for at understøtte deres hests trivsel? 

Vi har bedt tre eksperter, professor Martine Hausberger, professor Tamzin Furtado og rideskoleleder Helle Knudsen om at give deres syn på problemet. Hvorfor er der stor forskel på, hvad vi ved om hestenes naturlige behov og den måde, vi forvalter hestene på i praksis?

Annonce

Et velfærdsparadoks

En nylig spørgeskemaundersøgelse vedrørende 1850 heste fra forskellige stalde fastslog, at 82 % af fritidshestene udviste adfærds- og håndteringsproblemer i forbindelse med staldmiljøet. Undersøgelsen var en del af et studie udført af professor Martine Hausberger, som er leder af afdelingen for etologi ved universitetet i Rennes, Frankrig. Hun beskriver problemet som et velfærdsparadoks, og hun mener, at vi måske har misforstået nogle vigtige aspekter inden for hestevelfærd.

Ifølge Dr. Hausberger har den traditionelle måde at se på heste ændret sig. Tidligere blev hesten set som ringere end mennesker, men nu ligger der et større fokus på hestenes perspektiv, og hvordan de oplever verden. Vi ser hestene som sociale individer, men på trods af vores velmenende indsats holder mange hesteejere deres heste i miljøer med nedsat livskvalitet, hvor heste ikke trives. 

LÆS OGSÅ: Hvordan opdrager man bedst sin hest?

Viden og praktik hænger ikke sammen

Dr. Hausberger lavede også en online undersøgelse blandt 4267 hesteentusiaster, og den viste en forskel mellem ejerens viden om hestenes behov og den måde, de holdt deres heste på. Hesteejerne undervurderede i høj grad hestens udtryk for manglende velbefindende, og det tyder på, at der er er en forskel på, hvad hesteejere ved, og hvordan de bruger denne viden i deres daglige praksis med hestene. 

Der synes altså at være et paradoks mellem den måde, vi tænker på hestes velfærd på, og den praktiske måde, vi forvalter dem på. Dr. Hausberger har gennemgået den videnskabelige litteratur for at undersøge, hvilke menneskelige faktorer der påvirker hestens velfærd for at finde en mulig årsag til dette misforhold mellem videnskab og praktisk anvendelse. Heste kan ikke tale for sig selv, hvilket kan føre til en subjektiv forståelse baseret på vores kulturelle normer og traditionelle overbevisninger, siger Dr. Hausberger. 

Heste har en blandet status: De bor uden for huset, i stalde som husdyr, men folk ser dem mere som ledsagende dyr som katte og hunde. Vi vil gerne være fortalere for vores heste og gøre det rigtige. Men mange af os baserer den måde, vi forvalter vores heste på, på hvad vi synes er godt for dem, og hvad der er mest bekvemt. Denne opfattelse kan føre til kulturelle fordomme og overeksponering for heste i en kompromitteret velfærdsstat, hvilket ændrer ejernes idé om, hvad der er god hestevelfærd.

Der er en hest som strækker hoved nysgerrigt ud af sin boks på staldgangen.
Foto: Adobe Stock

Hvad afholder os fra at skabe forandring?

”Hvis vi ikke ved, hvad der afholder os fra at skabe forandring, vil vi ikke være i stand til at forbedre hestevelfærden.” Sådan siger Tamzin Furtado, som er adfærdsforsker og professor i Sociale studier ved universitet i Edinburgh, Skotland. 

Hun har ofte erfaret, at det er svært at stille spørgsmålstegn ved traditioner og måden, tingene plejer at blive gjort på. Ifølge Tamzin Furtado, vil de fleste ryttere behandle deres heste godt, men samtidig hører de fra træneren, at de skal være vedholdende, og at hesten skal gøre, som der bliver sagt. 

Hun har ofte set ryttere give hesten skylden for mangelende præstation, og bruge vold og magt for at få dem til at adlyde.  Ifølge Tamzin Furtado er normen i vores samfund, at uønsket adfærd er noget, der skal straffes, og det fører til, at ryttere og hesteejere er mere tilbøjelige til at bruge straf som en måde at håndtere hestens adfærd på. 

Tamzin Furtado mener, at der er brug for en måde at uddanne ryttere på, som kan forbedre deres viden om, hvordan heste lærer, og give dem nogle bedre redskaber til at forstå hestens behov. 

For at skabe bedre vilkår for vores heste bliver vi nødt til at se på de mennesker, der arbejder med dem: Hvad får dem til at gøre det, de gør? Og hvad kan påvirke dem til forandring? 

Manglende kvalifikationer 

Helle Knudsen driver til dagligt Rideskolen Den hele Ekvipage. Som rideskoleejer består Helle Knudens daglige arbejde i at undervise unge mennesker i at omgås heste.

”Vi har set forbedringer og forandringer indenfor hestevelfærden, men der er stærke traditioner i hesteverdenen, og det at søge viden skal støttes og normaliseres for at kunne fastholdes,” mener hun.

Helle Knudsen kommer fra en traditionel landbrugsbaggrund, og indenfor produktionsdyr er der krav om, at de mennesker, der arbejder med dyrene, er uddannede og kvalificerede, og der findes mange regler, som skal sikre dyrenes velfærd.

”Du må ikke være ansvarlig for landbrugsdyr uden uddannelse, men der er ingen krav om kvalifikationer, når du har ansvaret for heste. Når det kommer til hestevelfærd, kan alle arbejde med heste uden forudgående viden om hestens adfærd og behov,” fortæller hun. 

Det gør sig gældende på mange af landets rideskoler, mener Helle.”Oftest sidder der velmenende forældre i bestyrelsen, men uden baggrundsviden om heste og hestevelfærd.”

LÆS OGSÅ: 5 ting børn lærer ved at omgås heste 

Der bør stilles større krav

Ifølge Helle Knudsen bør der stilles uddannelseskrav til medlemmer, der sidder i bestyrelsen på en rideskole. Hun så gerne, at der kom en tilføjelse i de enkelte bestyrelsers vedtægter som foreskrev, at der altid skal være en person med uddannelse og kompetence tilknyttet rideskolen. Det kunne være i form af en dyrlæge eller en faguddannet person, som fungerer som den rådgivende instans på stedet og som har det faglige ansvar.

”På rideskolen arbejder vi med børn og uerfarne mennesker, som omgås levende dyr. Derfor er det vigtigt, at vi lytter til de fagpersoner, som kender til hestens signaler, og har viden omkring sundhed og adfærd,” mener Helle Knudsen.

Stærke traditioner i hesteverdenen

Indenfor hesteverdenen hersker der gamle og stærke traditioner, og ifølge Martine Hausberger er det kun en brøkdel af undervisningen af professionelle hestefolk, som omhandler hestens oplevelse af verden og dens evne til at opfatte ting.  

Hun har oplevet, at flere professionelle er bundet af deres traditioner og sædvanlige måde at arbejde med heste på. Holdningen er, at de har arbejdet med heste i mange år, så de ved, hvordan man skal håndtere en hest, og generelt ser de ikke noget behov for forandringer. 

Private ejere er mere ivrige efter at tilegne sig ny viden om heste. Gennem sine studier har Martine Hausberger dog erfaret, at hvis en rytter ikke følger de traditionelle rutiner eller normer, der hersker i stalden, risikerer han eller hun at blive udstødt af fællesskabet. Det tyder på, at gruppepres har en stor effekt på hestevelfærden. 

Overeksponering fører til mistrivsel

Som en del af et studie har Martine Hausberger observeret, hvordan vi ser på velfærden for vores heste. Studiet omfattede et stort antal heste i deres bokse, og et anonymt spørgeskema blev udsendt til de personer, der til daglig passede hestene. Her skulle de beskrive deres egne observationer omkring, hvilke heste der udviste stereotyp adfærd. Studiet omfattede 20 forskellige stalde og rideskoler, og 700 heste. Forskerne fandt, at op mod 70% af hestene udviste tegn på stereotyp adfærd, mens hestepasserne kun observerede, at 5% af hestene udviste uønsket adfærd.

Stereotyp adfærd bliver opfattet som normal

I de stalde, hvor næsten alle hestene udviste unormal adfærd, lagde hestepasserne sjældent mærke til heste, der ikke udviste stereotyp adfærd. Det førte til, at de blev ufølsomme og uopmærksomme på hestenes signaler, hvilket fik dem til at tro, at den unormale adfærd var normen for alle heste. De små signaler som tegn på dårlig trivsel, blev overskygget af en overeksponering af negativ velfærd.

“Det er bekymrende, at de der i det daglige håndterer hesten, fejlvurderer dens trivsel. Undervurdering af hestens signaler kan føre til uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige beslutninger omkring hesteholdet, og kan på sigt få alvorlige konsekvenser for hestenes velfærd,” mener hun. 

Heste får menneskelige egenskaber

Ryttere vil gøre alt det bedste for deres hest, men misforstået godhed kan være skyld i, at hesteejere køber ting, som hestene egentlig ikke har så meget glæde af. Reklamer kan påvirke ejere til at overbeskytte hesten i den bedste mening. Et nyt, farverigt sadelunderlag, aktivitetslegetøj til hesten eller specialblandet, koncentreret foder, alt sammen noget der føles rart at give til sin hest. 

Ifølge Tamzin Furtado ville det være bedre for hesten at investere sparepengene i kvalitetsuddannelse og god træning. Hun mener, at det kan være et problem, hvis ejerne tillægger deres heste menneskelige egenskaber, idet det kan føre til, at de overbeskytter deres heste. Ejerne taler om, at hesten skal have en fridag eller en nattøjsdag i boksen, eller at de hygger sig med at putte deres heste til natten, en opfattelse, der kan føre til forringet velfærd.

Heste og mennesker deler ikke de samme sanser

Heste er mentalt og fysisk forskellige fra mennesker, men behandler vi hestene som mennesker, kan det være skadeligt og føre til, at vi overser betydningen af hestens dæmpende signaler. Det kan være en barriere til at forstå, hvordan hesten opfatter deres egen verden på, mener Tamzin Furtado. Hesteejere gør det i den bedste mening, men vi mangler den samme erfaring, og vi forstår ikke, hvilken effekt vores behandling har på hestens trivsel. 

LÆS OGSÅ: 9 myter om hestesporten: Sandt eller falskt?

Fejltolkning af hestens signaler

Martine Hausberger er enig i, at fejltolkning af hestens signaler kan være et problem for velfærden. Heste og mennesker opfatter ikke verden på samme måde. 

”Vi ved, at heste har brug for foder dagen igennem, men vi ved ikke, hvordan det føles for hesten at have tom mave, fordi vi ikke deler den samme opfattelse,” fortæller Martine Hausberger. Hvis hesten står uden foder i flere timer, kan det være til stor frustration for den. Mangelfuld fodring kan føre til en lang række problemer som overvægt, kolik, forfangenhed, mavesår, og det kan også medføre stereotyp adfærd, der skyldes frustrationer hos hesten, mener Martine Hausberger. 

I professionelle stalde for væddeløbs- eller sportsheste er hun ofte stødt på en overbevisning om, at heste skal have rigeligt med koncentreret kraftfoder for at kunne præstere.

Et halvt heste hoved hvor man her har fokus på hestens øje.
Foto: Adobe Stock

Studier har dog vist, at væddeløbsheste kan præstere lige så godt på 100% grovfoder, og ifølge Martine Hausberger er det faktum, at hesten præsterer godt, ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den trives.

Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner

Manglende velfærd hos heste skyldes i reglen ikke en bevidst forsømmelse, men ofte opstår problemerne, fordi vi mangler viden. Det kan være på grund af vores kulturelle og personlige overbevisning. Måske skyldes det, at vi tillægger hesten menneskelige egenskaber og tager misforståede hensyn til hesten, eller det kan skyldes, at vi fejltolker hestens signaler. Kort fortalt kan man sige om hestevelfærd, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Det mener professor Martine Hausberger.

En positiv tilgang til velfærd

Overvægt er et stigende velfærdsproblem, men nogle hesteejere er ikke klar over, at deres heste vejer for meget. Det kan være en udfordring at få hesten til at tabe de ekstra kilo, fortæller Tamzin Furtado. For at hjælpe hesteejerne til selv at finde en velfærdsstrategi, der passer til deres unikke situation, har Tamzin Furtado udviklet en mere positiv tilgang til problemet i form af et omfangsrigt idekatalog med gode råd til, hvordan hesten kan tabe sig. 

”I stedet for blot at fortælle hesteejerne, hvad de skal gøre, er tanken at styrke dem til selv at sætte en velfærdsstrategi op, som passer til netop deres hverdag med hesten,” forklarer Tamzin Furtado. 

”Ideen er, at hesteejerne selv skal være kreative, og at de på baggrund af de mange løsningsforslag i kataloget kan lære at finde nye veje til at bekæmpe overvægt,” forsætter hun. 

Tamzin Furtado fortæller, at guiden er blevet godt modtaget, og at hesteejerne har været meget opfindsomme til at finde frem til løsninger på hestens vægttab.

”Hesteejere har brug for at forstå, hvorfor der er brug for forandring, hvad det betyder for dem, og hvordan de skal gennemføre forandring i praksis,” fortæller Tamzin Furtado. Hun ser gerne, at vi taler mere med hinanden omkring hestenes behov, og at vi bliver bedre til at stille spørgsmål til vores tilgang til hestene.

Skal tage ejerskab for hestens velfærd

Sammen med de førende stævneorganisationer i England, har Tamzin Furtado skabt et projekt, der på en positiv måde arbejder med ejernes forståelse for hestens overvægt. Tamzin Furtado har deltaget i utallige stævner rundt omkring i England, og sideløbende med dommernes vurderinger bedømte hun hver enkelt af hestenes huldscore. Hun talte med ejerne om deres heste, og om hvordan de skulle opretholde en sund form hos hesten. 

Målet var at uddanne hesteejere og unge ryttere om hestevelfærd på en positiv måde. Tamzin Furtado talte med ejerne omkring deres hest, og om sundt vægttab. Ud over den traditionelle bedømmelse, givet af dommerne, var der mulighed for, at hesteejerne kunne vinde en ekstra præmie, og de tre heste, der havde den bedste form, vandt en flot guldrosette. Projektet skabte positiv opmærksomhed både hos dommere og ejere, omkring hvordan hestens ideelle form ser ud. 

LÆS OGSÅ: Har du en mentalt sund og veltilpas hest? 

en poge står og krammer sin hest om næsen. og ser meget glad ud. De står på en ridebane og heste har alt dens udstyr på.
Foto: Adobe Stock

Gode forbilleder

Helle Knudsen er enig i, at hesteejere har brug for gode forbilleder. Eliteryttere og influencers har en stor rækkevidde på sociale medier, og de er forbilleder for forandring. Det har en vidtrækkende effekt, når disse dygtige ryttere, udover at vise deres talent indenfor ridning og alt, hvad de har opnået, også fortæller om fordelene ved at tilegne sig viden fra fagpersoner og kvalificerede kilder, mener Helle Knudsen. 

Ifølge hende er disse ryttere ofte medlemmer af sociale mediesider, hvis målgruppe er modtagelig for, hvad deres rollemodeller siger. Influencerne viser de unge ryttere, at uddannelse kan være styrkende og oplysende. 

Helle Knudsen understreger, at der er brug for at gøre det acceptabelt og velset at tilegne sig viden. Det er ikke en falliterklæring at lære noget nyt; tværtimod bør det ses som en styrke at lære mere, forklarer hun. Man behøver ikke vide alt, og det skal ikke ses som et svaghedstegn at spørge andre til råds, mener hun.

Mod nye løsninger

Der findes mange gode løsninger til, hvordan hesteejere og ungryttere kan uddannes til at varetage hestens velfærd. Helle Knudsen fastslår, at løsningen handler om at være nysgerrig, at være der, hvor tingene foregår, og stille spørgsmål.  

Helle Knudsen understreger at uddannelse og ny viden er med til at udvikle vores tankegang. Det er det, der får os til at ændre adfærd, mener hun. Traditioner i den professionelle verden er stærke, men uddannelse hjælper til at informere og udvikle en ny tankegang. Det medfører adfærdsændringer, men det skal støttes og normaliseres for at blive opretholdt, forklarer hun. 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce