Efterårets skovture: 3 giftige svampe, du bør kende som hesteejer
Læs mere →
Har man et føl eller en plag, så er korrekt fodring under opvæksten meget vigtig for at danne et godt og solidt grundlag for en holdbar ridehest. Fodringen er – sammen med arv og motion – en af de vigtigste faktorer, som har indflydelse på hestens vækst, og er det man som hesteejer nemmest kan påvirke.
Allerede i fostertilstanden kan føllets vækst påvirkes. Specielt i de sidste tre måneder af hoppens drægtighed, vokser føllet meget. Det stiller øgede krav til fodringen af hoppen. I fostertilstanden opbygger føllet vigtige depoter, som den tærer på, indtil den kan spise andet foder end mælk. Hoppemælk har et forholdsvist lavt mineralindhold sammenlignet med andre dyrearter. Det er derfor vigtigt, at fosteret under drægtigheden får opbygget depoterne for så at kunne tære på disse depoter i de første levemåneder. Undersøgelser tyder på, at ændringer i hoppens foder under diegivning ikke påvirker mælkens sammensætning. Herved kan man ikke opveje eventuelle mangler hos føllet via hoppen/mælken. Selve mælkeproduktion (mængden) påvirkes primært af hoppens foderstand. Hvis hoppen er meget overvægtig eller meget tynd, kan det reducere mælkeproduktionen.
Læs hele artiklen om føllets udvikling >> Kom til Brogaardens hjemmeside her.
Føllet vokser med stor hastighed det første leveår, og har som gennemsnit opnået halvdelen af sin voksenvægt ved 12 måneders alderen, og 90% af voksenvægten ved 2 års alderen. Et føl, der udvokset vejer omkring 500 kg, vokser i de første 3-4 levemåneder med over 1 kg om dagen. Knoglerne har i løbet af det første år opnået 80 % af deres mineralindhold, men er først færdigudviklede, når hesten er 4-6 år gammel.
I løbet af denne periode er hesten afhængig af at få tilført tilstrækkelige mængder af energi, protein, vitaminer og mineraler, sådan at knoglevævet kan opnå sin fulde styrke. Under opvæksten er det specielt mineralerne kalcium (Ca), fosfor (P), magnesium (Mg), kobber (Cu) og zink (Zn) og nogle af deres indbyrdes forhold man skal være opmærksom på. Forkerte forhold mellem hhv. Ca:P og Zn:Cu, vil øge risikoen for vækstforstyrrelser. Vitamin D er også vigtig for optagelse og udnyttelse af kalcium i knoglerne, og kan derved påvirke udviklingen og holdbarheden af hestens led og knogler.
“Mineralerne påvirker hinanden og ubalanceret tilførsel kan til tider være årsag til store problemer. Overdosering af et mineral kan gå ud over optagelsen af et andet, så man ender i en relativ mangelsituation. Langvarig overdosering af et mineral kan også ophobes i hestens krop og give anledning til sygdomsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt at se på den totale mængde af mineraler i hestens foderration, og derefter afbalancere de indbyrdes forhold mellem mineralerne for at undgå skæve mineralforhold”