Guide: Sådan vedligeholder du dit springmateriel af træ

Annoncørbetalt artikel
O. M. Spring & Søn logo

Om et øjeblik skifter vi til sommertid. Vanen tro markerer skiftet mellem sommer- og vintertid, hvornår havemøblerne skal tages ud og ind for vinteren. Men faktisk er det også en god tommelfingerregel, der kan bruges, hvis man vil passe godt på sit udendørs springmateriel i træ. Har du ikke allerede efterset dit springmateriel over vinteren, er det derfor et godt tidspunkt at lave et grundigt eftersyn. I samarbejde med O.M. Spring & Søn, der producerer alle spring i eget snedkerværksted, kan du her blive guidet i, hvordan du passer godt på dine spring af træ.

Vejr og brug tærer på træet

Efter en periode med masser af træning på udendørsbanen får springene tydelige brugsspor. Det gælder især springmateriel af træ, som er særligt udsat for vejr, vind, sol og mange timers ridebanespringning.

Som med havemøbler og alt andet udendørs træværk, der findes frem, når vi skifter til sommertid, så har springmateriellet også brug for vedligeholdelse. Med andre ord er sommertid lig med vedligeholdelsestid. Vind, vejr og sol kan sammen med en aktiv udendørssæson føre til slidte og misfarvede bomme, som blot forværres, hvis springene herefter bliver brugt indendørs henover vinteren – eller hvis de ikke opbevares hensigtsmæssigt.

Annonce

Én ting er det slid, der opstår i forbindelse med ridningen, noget andet er, hvordan temperaturudsving og fugt kan tære på træet. Hvis ikke springmateriellet opbevares tørt, øges risikoen for mug og råd, og bliver træet ikke tilført maling, der kan beskytte overfladen, vil det fremme den naturlige nedbrydning og holde i kortere tid.

Der er altså flere gode grunde til at vedligeholde sit springmateriel:

  • Du beskytter springmateriellet mod nedbrydning fra vejr, vind og sol
  • Springmateriellet holder længere
  • Springbanen ser bare bedre ud, når den er velholdt

1. Forberedelse

Det er vigtigt at holde springmateriellet tørt undervejs med arbejdet. Medmindre du kan arbejde indendørs, kan du med fordel tjekke vejrudsigten for en periode med stabilt og tørt vejr.

2. Rengøring

Rengør først dit springmateriel med vand og skrub med en stiv børste. Efter rengøringen skal træet tørre ordentligt, før du går videre til slibearbejdet. Er det solskinsvejr, kan du stille springene til tørre i det fri. Er der udsigt til regn eller dugfald kan du med fordel stille det under et halvtag.

Annonce

3. Slibning

Når dit springmateriel er tørt, er det tid til at finde sandpapiret frem for at gøre overfladen glat og fin. Slib altid i træets længderetning og gerne over to omgange. Husk at fjerne støvet, så det ikke ødelægger malingen under malerarbejdet.

4. Maling

Det optimale er, hvis du kan finde en dag med tørt og lunt vejr. Dog kan det også være fint, hvis du har mulighed for at arbejde med dit springmateriel et sted indendørs med god ventilation.

Når du skal male er det vigtigt, at:

  1. Du ikke sparer på malingen. Pris og kvalitet hænger sammen. Farvehandlere har som regel farveprøver, som du kan få med hjem og teste, hvordan de tager sig ud.
  2. Give grundmaling, hvis den nuværende maling på springene er helt væk. Når grundmalingen er tør, skal der pudses let inden dækmaling.
  3. Når springene er malet færdigt, går der nogle dage, før malingen er hærdet og kan tåle at stå ude i regn og vind.

Er en forårsklargøring ikke nok eller trænger du til at forny dit banemateriel, kan du altid kontakte O.M. Spring & Søn for råd og vejledning om kvalitetsprodukter, der passer til dit behov.

Artiklen er oprindeligt bragt i marts 2020 og er efterfølgende blevet revideret og opdateret.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce