Hackamoren er både elsket og hadet. Den er elsket, fordi den tillader os at ride vores heste uden bid i munden, og hadet, fordi den er det stærkeste alternativ til ridning med bid og bestemt ikke må undervurderes. Om ordene “den kan brække hestens næseryg” og “den bør kun bruges af professionelle” er helt berettigede, vil vi lade dig om at vurdere.
I stedet vil vi holde os til at fremhæve, hvornår det kan være godt at bruge hackamoren, og hvad man virkelig skal være opmærksom på, før man giver sig i kast med at bruge den. Dette gør vi sammen med springrytter Georgia Timmermann, der er vant til at ride med hackamore lige så vel som mange typer af bid i sin ridning. Vigtigst af alt stiller hackamoren store krav til rytterens ridning og “sladrer” så at sige, om man rider helt, som man bør; for sæde og ben.
Rider I med eller uden bid?
Da vi spurgte jeres læsere, hvor mange af jer, der rider jeres heste uden bid var svaret: 88% rider med bid – 12% rider uden.
Vægtstangsprincippet (udveksling)
En hackamore virker gennem det, man kalder for vægtstangsprincippet. Det omtales også som ‘udveksling’. Vægtsstangsprincippet er et fysisk princip, som bygger på, at en kraft (for eksempel et træk i en tøjle) forstærkes gennem en lang genstand (for eksempel en hackamorestang eller stangen på et bid). Jo længere denne genstand er, jo stærkere vil vægtstangeffekten/udvekslingen være.
En del af vores hverdag
Vægtstangsprincippet gør sig faktisk gældende rigtig mange steder i vores hverdag. Blandt andet sker det, når du er i haven og skal vippe en stor sten op fra jorden med en spade, eller når du muger ud og skal stikke greben dybt ned i bunden for at vippe den op. Den kraft, du bruger, er en hel del mindre end den kraft, der er ude i enden af din spade eller greb, og som ender med at kunne vippe den tunge sten op eller løsne den gedigne boksbund. Ifølge Den Store Danske, skal vægtstangsprincippet forstås således:
“Koben og løftestænger er eksempler på vægtstænger (…). Ved at anbringe en tung genstand over stangens korte arm kan genstanden løftes eller vippes med en mindre kraftpåvirkning ved at trykke ned på den lange arm.”
Præcis det samme gælder, når du giver din hest hackamore på eller lægger et kandarstang i munden på den. Det pres, hesten mærker i sin mund eller på næseryggen er langt stærkere end det pres, du mærker, når du tager i tøjlen, som er forbundet til enden af vægtstangen. Derfor er det så vigtigt at være fintfølende, når man rider med hackamore og hele tiden være bevidst om, hvordan taget i tøjlen føles for hesten.
Fordele ved at ride med hackamore
Hvis man skal nærstudere de mulige fordele, hackamoren kan giver rytteren og ridningen af hesten, så kan man fremhæve tre forhold: 1) Hesten kan få bidfri. 2) Du tvinges til at ride endnu mere for sæde og ben. 3) Du kan potentielt gøre din hest mere afslappet.
1. Giv hesten bidfri
Hackamorens store fordel er, at den tillader hesten en ridetur uden bid i munden. Det kan være godt i perioder, hvor hesten har tandproblemer, eller hvis man endnu ikke har fundet et bid, som ens hest fungerer på. Man kan selvfølgelig også vælge at give hesten bidfri med andre former for bidløse muligheder som for eksempel en sidepull eller et cordeo. Disse virker dog ikke helt ligesom en hackamore, da de ikke indvirker gennem en vægtstang.
Andre bidløse alternativer
SIDEPULL: Lægger ligesom hackamoren pres på hestens næseryg, dog uden brug af udveksling. Nogle sidepulls fås med krydsede snore under hestens kæbe eller hage, som øger sidepullens indvirkning.
CORDEO: Et cirkelformet reb (ofte stift), som man ligger rundt om hestens hals, og som indvirker ved at trykke på hestens underhals. Denne form for bidløs styring af hesten kræver endnu mere af rytteren og bør som udgangspunkt kun benyttes på en lukket bane.
SOFT HACKAMORE: En hackamore, som ikke er udstyret med vægtstænger. I stedet sidder tøjlen fast i en rund skive, hvor der er mulighed for at sætte tøjlen i forskellige huller. På den måde kan man åbne en lille grad af udveksling.
2. Du tvinges til at ride for sæde og ben
Som det også gør sig gældende for de øvrige bidløse alternativer, tvinger en hackamore dig til at ride med dine ben og dit sæde. Man kan nemlig ikke bare “tvinge hesten i holdning” eller “hive i nødbremsen” for at få hesten til at stoppe. Det bør man i øvrigt heller aldrig gøre, når hesten har et bid i munden. Med et bidløst alternativ må du i stedet ty nærmest 100 % til dine ben, din vægt og dit sæde. Uden disse hjælpere kan du i langt de fleste tilfælde simpelthen ikke dreje eller stoppe hesten.
3. Gør din hest mere afslappet
Fordi hackamoren ikke påvirker hestens mund, kan den være med til at gøre din ivrige hest mere afslappet. Der er ingen sarte nervebaner og slimhinder i munden, som påvirkes, og det fungerer nogle heste rigtig godt med.
Mulige udfordringer ved at ride med hackamore
Og nu til det, som man – udover vægtstangsprincippet – gør klogt i at være opmærksom på ved at bruge en hackamore. Vi vælger at fremhæve tre mulige udfordringer, selvom der naturligvis kan opstå flere: 1) ‘Bremselængden’ er lang. 2) Hesten kan nemt falde på forparten. 3) Hesten kan forsøge at gå mere dybt og hurtigt blive stærkere end ved brugen af et bid.
1. ‘Bremselængden’ kan være lang – og ‘sladre’ om din ridning
Med ‘bremselængde’ mener vi den tid, det tager for dig at ride din hest ind i en parade eller lave en overgang ned i tempo. Rider du for eksempel hesten ind i en parade fra trav eller galop, skal hesten, der skal lære at rides på hackamore, ofte bruge en hel del mere tid på at stoppe op, end hvis den havde haft et bid i munden. Dog vil tiden, det tager at stoppe din hest, sige noget om, hvorvidt du bruger dit sæde, din vægt og dine ben rigtigt. På den måde kan man sige, at hackamoren ‘sladrer’ om din ridning.
2. Hesten kan komme til at gå på forparten
Knyttet til ‘bremselængden’, hører det faktum, at en hest hurtigt kan komme til at gå på forparten, når den rides på en hackamore. Ofte kan det løses ved, at du som rytter rider mere ‘på’ og giver efter på tøjlen for at tjekke, om hesten er, hvor den skal være og kan bære sig selv. En hest, der normalt bliver redet for meget på forparten eller for meget med hånden og for lidt med sæde og ben, vil hurtigere komme til at falde på snuden med en hackamore. Med andre ord kan hackamoren også her sladre om din ridning.
3. Hesten kan blive stærk
Fordi hesten lettere kan komme til at gå på forparten, vil mange heste blive mere stærke at ride på en hackamore. Det bør naturligvis være idealet at lære hesten at forstå signalerne, så det ikke sker. Igen er det den korrekte brug af sæde og ben, der skal gøre hesten lettere på tøjlen.
Georgia Timmermans erfaring
På sin blog skriver springrytter Georgia Timmerman:
Ulempen, forklarer Georgia, er, at hesten kan komme til at gå lidt dybt på springene og blive mere stærk. Egentlig synes vi, at Georgia gør det meget godt. Det kræver immervæk både teknik og grundig ridning for ben og sæde at ride en varmblodhest rundt på en stor springbane på en hackamore. Se, hvordan hun lykkes med det, i videoen herunder.
Tip: Sæt ikke hackamoren for lavt
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en hackamore kan brække hestens næseryg, er der en ting, som er meget vigtigt at skrive sig bag øret: En hackamore må ikke sidde for langt nede. Den nederste del af hestens næseryg er nemlig lavet af brusk og er derfor mere porøs end den øvrige del af næseryggen og kan derfor også lettere gå i stykker, hvis den bliver udsat for et hårdt pres. Hackamoren skal sidde en smule længere nede end et engelsk næsebånd normalt ville gøre det, men må aldrig sidde så langt nede som et hannoveransk næsebånd.
Kilder: Den Store Danske: Vægtstangsprincippet / Den Store Danske: Vægtstang / Georgia Timmermann: Bid jungle