Når dækkenet skaber problemer
Læs mere →
Har du taget stilling til, hvordan din hest skal herfra en dag? Nok den sværeste ting ved at have husdyr er, at man en dag skal tage den store beslutning om deres sidste tid, sidste dag, sidste minut – deres “exit”. Her på Malgré Tout tør vi godt tale om de lidt sværere ting, for måske det kan hjælpe os igennem den svære tid, når vi finder ud af, at det ikke behøver være tabubelagt.
Nej, sikkert ikke, vel! Men faktisk skal vi ikke mere end lidt over 10 år tilbage, førend hver sjette hest i Danmark blev slagtet på et slagteri og dermed endte sine dage på spisebordet. Det kan godt være, at alle os hesteejere og hesteentusiaster ser vores heste som husdyr og nærmest kæledyr. Men heste anses faktisk som udgangspunkt for at være et produktionsdyr. Men at en hest kommer til verden som bestemt til konsum betyder ikke, at den skal slagtes, men at den kan slagtes. Hesteejeren bestemmer stadig selv, hvad der skal ske ved hestens død, men det kræver en aktiv handling.
At hesten er i konsum betyder frit oversat, at den kan konsumeres, altså fortæres af mennesker efter sin død. Udelukkes eller fritages den fra konsum kan den derved ikke bruges til menneskeføde efter sin død.
Heste kun udelukkes fra konsum af en dyrlæge i forbindelse med medicinsk behandling. Hesteejere kan ikke selv udelukke en hest fra konsum. Det er ikke muligt at udelukke hesten fra slagtning til konsum alene på baggrund af ejers ønske. Men hvis eller når en hest først er udelukket fra konsum, gælder dette resten af dens liv.
Er din hest syg og skal tilses af dyrlægen, er det vigtigt, at denne ser hestens pas og kontrollerer konsumstatus, som altid vil fremgå i passet, inden behandlingen iværksættes. Husk derfor altid at have dit pas klar ved ethvert dyrlægebesøg – uanset formål med besøget! I princippet kan hesten ikke behandles, før dyrlægen har set passet og ved, om hesten er et fødevareproducerende dyr eller et kæledyr.
Faktisk ikke ret meget!
Et eksempel på forbudte stoffer kan være så ”simple” ting som:
Reglerne om brug af lægemidler til heste skal sikre, at dyrene ikke indeholder stoffer, der ikke kan accepteres i fødevarer, og de skal også modvirke resistensudvikling. Lovgivningen om anvendelse af og kontrol med veterinære lægemidler er fastsat både nationalt og i EU.
Hvis din hest ikke er udelukket fra konsum den dag, den aflives eller slagtes og altså dermed vil kunne bruges til bøffer og frikadeller, er der en række foranstaltninger, som skal tilgodeses.
Der slagtes ikke ret mange heste i Danmark længere, da størstedelen undtages fra konsum. Det kræver en hel del at at varetage det daglige management af heste, der er i konsum, da der skal følges en række regler for foder- og fødevarehygiejne. Ydermere skal du have et lovpligtigt medicinhåndteringskursus for selv at måtte behandle med medicin, herunder også ormekur og smertestillende medicin eller antibiotika udleveret af dyrlægen til efterbehandling. Der er ingen tvivl om, at dette gør det mere bøvlet i hverdagen i pasningen og plejen af hestene og ikke mindst på rideskoler og opstaldningssteder med mange heste og forskellige hesteejere.
Kan klimamål, CO2-udslip og dyrevelfærd rykke ved din manglende lyst til at spise hest – ikke din egen selvfølgelig, men en anden hest, du aldrig har kendt? Helt så enkelt er det heller ikke længere. Der slagtes rent faktisk ikke ret mange heste længere i Danmark.
I følge flere slagtere i landet er der rent faktisk større efterspørgsel på hestekød, end de kan levere, og det er primært på grund af den lave fedtprocent.
Aflivning af hesten af en dyrlæge er det mest brugte, hvor den efterfølgende afhentes af DAKA, der anvender den i produktionen af biogas, biodiesel samt benmel til blandt andet gødningsformål. Men hesten kan også (uanset konsum status) blive brugt til andre ting.
Det er muligt at få sin hest kremeret. Dette skal gøres på et godkendt dyrekrematorium. Der findes to forskellige former for kremering.
Enkelkremering – en dyr løsning (cirka 13.000-20.000 kroner)
Her er det kun asken fra din hest eller pony, der udleveres i en urne til dig. Det er tilladt at nedgrave asken på privat grund, hvis det ikke er i strid med miljølovgivningen. Dette er primært med henblik på vandboringer. Du kan spørge din kommune til råds herom. Der kræves ikke tilladelse fra fødevarestyrelsen. Det er også muligt at få asken begravet på en godkendt gravplads for husdyr. Noget nyt er skovbegravning. Altså godkendte begravelsespladser i et antal skove i Danmark for enten mennesker og/eller kæledyr (herunder kremerede heste).
Fælleskremering – en billigere løsning cirka 4.700-9.500 kroner)
Her er asken blandet med andre kæledyr, og den bliver ikke udleveret til ejeren, men overgår til deponi i forbindelse med kremeringen.
Denne løsning er for eksempel god for de dyreejere der har det svært med at vide, at deres hest via DAKA bliver omdannet til biogas eller gødning.
I vikingetiden var det tilsyneladende normalt at slå en hest ihjel for at tage den med i graven. Nu har et nyt studie bekræftet teorien ved hjælp af moderne DNA-teknikker. Forskerne konkluderer, at kun 1 ud af 19 gravheste er hopper. “Det viser meget tydeligt, at der har været en udvælgelse af hanner til vikingernes grav. Og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om: hvorfor?“, udtaler islandske Albína Hulda Pálsdóttir, som er dyrearkæolog og ph.d.-studerende ved Institut for Biovidenskab ved Universitet i Oslo.
Hun er en af forfatterne bag det nye studie, som er et samarbejde mellem forskere fra Island, Norge, Storbritannien og Danmark. Forskerne selv foretrækker ordet han-heste. Forskerne kan ikke vide, om hestene var kastrerede eller ej – derfor foretrækker de brugen af det mere neutrale ord han-hest. En af teorierne bag dette er, at man typisk skal bruge flere hopper end hingste til at avle heste.
Overordnet set er der to udbredte teorier om, hvorfor visse vikinger – både i Island, Danmark og andre nordiske lande – tog heste med sig i graven:
“Jeg forestiller mig, at man under alle omstændigheder har brugt hesten til at vise familiens status under begravelsen. Men det kan helt klart også have spillet en rolle, at man forestillede sig, at den døde skulle fortsætte en krigertilværelse i Valhalla og havde brug for en hest,” udtaler Anne Pedersen, som er arkæolog på Nationalmuseet.
Uanset hvad man vælger, der skal ske med ens stolte ganger og trofaste ven på dens næste rejse, så er det kun dig som hesteejer, der kan mærke hvad, der er det rigtige at gøre for dig og din hest eller pony. Og mon ikke alle himmelhestene lever videre i vores hjerter uanset hvad vi vælger?
Fødevarestyrelsen: https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/maerkning-og-registrering/registrering-af-dyrehold-i-det-centrale-husdyrbrugsregister-chr/registrering-af-hestehold-i-chr
Dansk Dyrekremering: https://danskdyrekremering.dk/p/kremering/kremering-af-heste
Dansk Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1234
University of Cambridge: https://www.repository.cam.ac.uk/items/4b2e3f45-0e2f-4e24-af7d-8f4b401dfb73