Hvis din hest havde en telefon: Det her ville den skrive til dig
Læs mere →
Halm, spåner, træpiller eller tørv? Valget af strøelse har betydning for langt mere end, hvor pæn boksen ser ud. Strøelsen skal kunne absorbere fugt, give hesten et behageligt sted at ligge og samtidig være praktisk at håndtere i den daglige udmugning.
Der findes dog ikke én type strøelse, som er den rigtige til alle heste og stalde. Pris, tilgængelighed og arbejdsforbrug spiller ind, men også hestens luftveje, hvor meget den sviner i boksen, og hvordan stalden er ventileret.
Vi ser nærmere på fire af de mest almindelige muligheder og på, hvad du bør overveje, inden du vælger.
En hest producerer både urin og gødning i løbet af de timer, den opholder sig i boksen. Strøelsen skal derfor kunne håndtere fugt og være med til at holde liggearealet tørt.
Men absorberingsevnen er ikke det eneste, der betyder noget.
Strøelsen skal også give hesten mulighed for at ligge komfortabelt. Heste har brug for at kunne ligge ned for blandt andet at opnå REM-søvn, og derfor er et egnet og tilstrækkeligt stort liggeareal en vigtig del af opstaldningen.
Samtidig har strøelsen betydning for staldens luftkvalitet. Støv, ammoniak og utilstrækkelig ventilation kan påvirke hestens luftveje, og her spiller både typen af strøelse og den daglige pasning af boksen en rolle.
Halm har i generationer været en af de mest almindelige former for strøelse i hestestalde.
En af fordelene er, at det er muligt at etablere en stor og blød bund, og mange heste vil også bruge halmen som beskæftigelse ved at nippe til den. Halm indeholder fibre og kan indgå som en mindre del af hestens samlede foderindtag, men det bør naturligvis ikke erstatte hestens almindelige grovfoder.
Netop det, at hesten kan spise strøelsen, kan dog også være en ulempe. Nogle heste spiser store mængder halm, hvilket kan gøre det vanskeligere at styre deres samlede foderindtag. Kvaliteten er også vigtig – halmen skal være ren, tør og fri for synlig mug.
Halm fylder desuden forholdsvis meget både ved opbevaring og på møddingen.
Støvniveauet kan variere betydeligt afhængigt af kvaliteten og håndteringen. Derfor bør man ikke automatisk betragte halm som enten støvfrit eller meget støvende – det afhænger i høj grad af det konkrete produkt.
Halm kan være relevant, hvis: du ønsker en traditionel, fyldig bund, har god opbevaringsplads og adgang til halm af god kvalitet.
Træspåner er et populært alternativ til halm og bruges i mange forskellige typer hestestalde.
De er forholdsvis lette at fordele i boksen, og ved den daglige udmugning er det ofte muligt at fjerne gødning og de våde områder uden at tage store mængder ren strøelse med ud.
Det kan give en mindre mødding end ved traditionel udmugning af en halmboks.
Spåner findes imidlertid i forskellige kvaliteter. Hvor meget de støver, afhænger blandt andet af produktet, fugtigheden og mængden af fine partikler. Hvis strøelsen vælges af hensyn til en hest med følsomme luftveje, er det derfor vigtigt ikke bare at antage, at alle spåner er støvfri.
Man bør samtidig anvende produkter, der er beregnet og egnede til strøelse til dyr, frem for tilfældige træspåner, hvor træsort, behandling eller eventuel forurening ikke er kendt.
Spåner kan være relevante, hvis: du ønsker en strøelse, der er relativt enkel at muge i, og hvor det er nemt at fjerne de våde områder løbende.
Træpiller fungerer anderledes end almindelige spåner.
Når pillerne optager fugt, går de gradvist i opløsning og danner en blødere bund. Mange vælger også at tilføre vand, når en ny bund etableres, så pillerne begynder at ekspandere og falde fra hinanden.
En væsentlig praktisk fordel er opbevaringen. Komprimerede træpiller fylder relativt lidt inden brug sammenlignet med eksempelvis løs halm.
De har samtidig en god evne til at optage fugt, hvilket kan gøre det muligt at holde en forholdsvis kompakt bund og fjerne gødning uden nødvendigvis at fjerne store mængder strøelse.
Til gengæld kræver træpiller lidt tilvænning, hvis man er vant til halm eller spåner. En forkert etableret eller meget tør bund kan blive støvet, mens en bund med for lidt materiale kan blive hård og mindre indbydende at ligge på.
Det er derfor vigtigt at følge producentens anbefalinger til etablering og vedligeholdelse.
Træpiller kan være relevante, hvis: opbevaringspladsen er begrænset, og du ønsker en kompakt strøelse med høj fugtabsorption.
Tørv har længe været anvendt som strøelse til heste og er kendt for sin evne til at absorbere væske.
Studier af forskellige typer strøelse har også fundet, at tørv kan være effektiv i forhold til blandt andet ammoniak i staldmiljøet.
Den mørke farve betyder dog, at boksen ser markant anderledes ud end en lys boks med halm eller spåner. Tørven kan desuden sætte sig i hestens pels og gøre den mere beskidt at se på.
Der er også et andet aspekt, som er svært at komme udenom: miljøet.
Tørv dannes meget langsomt i moser, og tørvemoser fungerer som betydelige lagre af kulstof. Udvinding af tørv kan derfor have konsekvenser for både klima og natur. Miljøbelastningen er således relevant at tage med i overvejelserne, selvom tørv på flere praktiske parametre fungerer godt som strøelse.
Tørv kan være relevant, hvis: høj absorbering og håndtering af fugt og ammoniak vægtes højt, men miljøpåvirkningen kan også være en faktor for dig.
Hvis hesten har følsomme luftveje, bliver valget af strøelse særligt vigtigt.
Forskning har vist, at både strøelse og grovfoder kan påvirke mængden af luftbårne partikler i hestens nærmiljø. Men det betyder ikke, at man kan løse hele problemet ved blot at skifte fra halm til eksempelvis spåner.
Grovfoder kan være en betydelig kilde til støv, og ventilationen i stalden spiller også en afgørende rolle.
En støvfattig strøelse hjælper altså ikke meget, hvis stalden er dårligt ventileret, eller hesten samtidig står med meget støvende hø.
Har hesten diagnosticerede luftvejsproblemer, bør den samlede managementplan derfor diskuteres med dyrlægen.
Den karakteristiske lugt af ammoniak i en stald bør ikke blot accepteres som en naturlig del af at have heste stående inde.
Ammoniak dannes blandt andet, når urin nedbrydes, og koncentrationen påvirkes af både strøelsens egenskaber, mængden af strøelse, rengøringsrutiner og ventilation.
En absorberende strøelse kan være en hjælp, men selv den bedste strøelse fungerer dårligt, hvis boksen er for våd eller ikke vedligeholdes korrekt.
Hvis man tydeligt kan lugte ammoniak i stalden, er det derfor værd at se på hele systemet frem for blot at skifte produkt.
Det er let at fokusere på prisen på en balle eller pose, men den reelle økonomi afhænger også af, hvor meget strøelse der bruges og efterfølgende skal håndteres.
En billig strøelse er ikke nødvendigvis billigst, hvis der skal bruges meget af den hver dag.
Forskellige materialer giver desuden forskellige mængder på møddingen og nedbrydes forskelligt. Hvilken løsning der er mest praktisk, afhænger blandt andet af, hvordan møddingen opbevares, og hvor materialet ender bagefter.
Derfor kan det være mere relevant at beregne forbruget over en måned eller en hel vinter end blot at sammenligne indkøbsprisen pr. balle eller pose.
Der er altså ikke en klar vinder mellem halm, spåner, træpiller og tørv.
Har du masser af opbevaringsplads og adgang til god halm, kan den traditionelle løsning fungere glimrende. Vil du have en bund, hvor det er forholdsvis nemt at sortere gødning fra, kan spåner være interessante. Har du begrænset lagerplads og ønsker høj absorption, kan træpiller være værd at overveje, mens tørv har gode absorberende egenskaber, men samtidig rejser en relevant miljømæssig problemstilling.
Det vigtigste er i sidste ende ikke navnet på materialet, men hvordan det fungerer i praksis.
Boksen skal være tør og komfortabel, staldmiljøet skal have god luftkvalitet, og strøelsen skal passe til både hesten og den måde, stalden drives på.
Nogle gange finder man først den bedste løsning ved at prøve sig frem – for den strøelse, der fungerer perfekt til én hest, er ikke nødvendigvis den bedste til nabohesten.
European Union (2025): Council Regulation (EC) No 1/2005 og relateret EU-viden om hestevelfærd. Baggrund om hestes behov og management ved opstaldning.
World Horse Welfare: Horse management essentials. Faglig vejledning om opstaldning, liggeareal, ventilation, strøelse og generel management af heste.
The British Horse Society: Stable management and bedding. Faglig vejledning om valg og håndtering af strøelse, herunder halm, træbaserede produkter og hensyn til luftvejene.
Saastamoinen, M., Särkijärvi, S. & Hyyppä, S. (2015): Studier af forskellige strøelsesmaterialers betydning for staldmiljø, ammoniak og hestens velfærd.
Fleming, K., Hessel, E.F. & Van den Weghe, H.F.A. (2008): Evaluation of factors influencing the generation of ammonia in different bedding materials used for horse keeping. Journal of Equine Veterinary Science, 28(4), 223–231. Undersøgelse af ammoniakdannelse ved forskellige strøelsesmaterialer.
McGorum, B.C. et al.: Veterinærfaglig forskning i luftbårne partikler og respiratoriske risikofaktorer i hestestalde.