Von Eckermanns tre principper for en holdbar hest
Læs mere →
Der findes mennesker, der har ét par sko til stalden, ét dækken til hesten, et par underlag, en grime, der virker.. og så findes der resten af os.
For hvornår blev det egentlig nødvendigt, at hesten havde en garderobe, der kunne konkurrere med vores egen? Underlaget skal matche hutten, gamacherne skal passe til og hvis yndlingsmærket lancerer sæsonens nye farve, kan man jo næsten ikke bruge den grønne fra sidste år – den er jo en helt anden grøn.
Hesteudstyr er praktisk og nødvendigt, men måske er det værd at spørge: Hvornår gik vi fra at købe det, vi mangler, til at købe det, vi bare virkelig gerne vil have?
Rent praktisk er svaret nok færre, end der kan være plads til i et gennemsnitligt sadelskab. Alligevel har underlag en særlig evne til at formere sig. Først har man det sorte til hverdag, så et pænt et til undervisning, et hvidt til stævner og selvfølgelig et ekstra, mens det andet er til vask.
Det lyder alt sammen meget fornuftigt. Indtil man en dag står med 14 underlag og oprigtigt overvejer nummer 15, fordi man ikke har noget i lige præcis den nuance af støvet lilla og underlaget kan selvfølgelig ikke stå alene. Der findes matchende bandager, gamacher, hut, grime og måske endda noget til rytteren. Pludselig er “jeg mangler et underlag” blevet til en mindre kollektion.
Det er måske den lidt irriterende sandhed. Din hest ved ikke, om dens underlag er fra den nyeste kollektion. Den bliver næppe fornærmet over at have den samme grime på som sidste år og den har formentlig ingen holdning til, om dens dækken er sort, navy eller årets helt store trendfarve.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke må synes, det er sjovt at købe pænt udstyr. Hestesport er en hobby, og for mange er udstyret en del af glæden ved den, men der er forskel på “jeg har lyst til det” og “jeg har brug for det.”
Og måske er vi blevet lidt gode til at få de to ting til at lyde ens.
Regndækken, overgangsdækken, vinterdækken, stalddækken, fleecedækken, skridtdækken og et ekstra dækken, hvis det andet bliver vådt. Nogle heste har selvfølgelig reelt brug for forskellige dækkener afhængigt af vejr, klipning, opstaldning og individuelle behov, men dækkenskabet kan også udvikle sig til et sted, hvor gamle fejlkøb flytter ind permanent.
Det ene sad lidt forkert, det andet var måske en anelse for stort, det tredje fungerer faktisk fint, men så kom der en ny model. Og sådan kan man ende med et mindre tekstillager til et dyr, der helst selv ville vælge at rulle sig i den største mudderpøl på folden.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor vi køber. Hesteverdenen bugner af nye kollektioner, limited editions, farver og produkter, og på sociale medier bliver vi konstant præsenteret for velkoordinerede heste og ryttere. Der er altid noget nyt at ønske sig.
Samtidig er udstyr blevet en måde at udtrykke sin stil på. Nogle elsker neutrale farver, andre vil have glimmer, og nogle kan spotte årets nye kollektion på den anden side af ridehallen.
Der er ikke nødvendigvis noget galt med det, men når nyt hele tiden bliver gjort mere attraktivt end det, vi allerede ejer, kan det være svært ikke at føle, at garderoben konstant mangler et eller andet.
Det er måske her, spørgsmålet om overforbrug bliver mere interessant. For hvad sker der med underlaget, når vi køber et nyt? Eller trensen, dækkenet og gamacherne? Hvis det gamle bliver slidt op, solgt videre eller givet til en anden, får det et længere liv. Men hvis det bare ender bagerst i skabet sammen med de andre ting, vi heller ikke bruger længere, vokser mængden af udstyr hurtigt.
Hestesport er allerede en dyr hobby. Derfor kan det også give god mening at købe brugt, sælge det videre, man ikke bruger, reparere det, der kan reddes, og overveje, om noget faktisk mangler, inden man køber nyt. Ikke fordi sadelskabet behøver blive minimalistisk fra den ene dag til den anden. Det ville også være lidt voldsomt.
Jo, man må også købe det i støvet lilla.
Pointen er ikke, at alle hesteejere skal nøjes med to underlag og én grime resten af livet. Der må gerne være plads til ting, man køber, fordi de er flotte, sjove eller gør én glad, men måske kan vi blive lidt bedre til at kalde det, hvad det er. “Jeg mangler det” og “jeg vil virkelig gerne have det” er trods alt to forskellige sætninger.
Og næste gang du står med endnu et underlag i hånden, kan du jo prøve at spørge dig selv, om din hest faktisk mangler det. Hvis svaret er nej, kan du altid købe det alligevel, bare lad være med at give hesten skylden.