Herning bød de islandske heste velkommen til den store åbning af VM 

Onsdag formiddag genlød Hernings gågader af hovslag, da omkring 50 ryttere og deres islandske heste ankom til rådhuset med FEIF’s VM-stafet. FEIF er det internationale forbund for islandsheste organisationer. Traditionen med at ride med en stafet til verdensmesterskaberne stammer fra Island, hvor det tidligere var almindeligt at ride hestene frem til stævne i stedet for at køre dem. Stafetridtet symboliserer på den måde det gensidige møde mellem fritid og sport inden for islandshesteverdenen.

FEIF-stafetten har taget turen helt fra Berlin, hvor der var VM i 2013, med afgang 21. juni 2015 fra Brandenburger Tor og til Herning. Her modtog Herning Kommunes kulturudvalgsformand Johannes B. Poulsen de 50 stafetryttere. Den ansvarlige for fritidsridning i FEIF, Lone Høgholt takkede de deltagere, der har langt mange timer og kræfter i at forberede ”The Long Ride”, som stafetridtet også kaldes.

Velkomsten til Herning blev også markeret med det islandske kor Rokkar Brokkórinn, og stafetrytterne havde også deres egen slagsang med.

12-årige Amalie Alshauge fik her efter ansvaret for at bringe stafetten den sidste strækning ud til VM-arenaen på Landsskuepladsen i Herning. Her foregik den officielle åbning af verdensmesterskaberne kl. 12. Her var indmarch af ryttere, officials, og repræsentanter for stafetrytterne.

Hernings borgmester Lars Krarup bød velkommen til Herning og glædede sig over, at byen nu for anden gang er værtsby for verdensmesterskaberne for islandske heste. Første gang var i 2013. Han ønskede ryttere og tilskuere nogle gode dage, som han allerede nu spår til at blive en succes.

Dansk Islandshesteforenings formand Mie Trolle til åbningen benyttede lejligheden til at takke Herning Kommune for det unikke samarbejde, der gør det muligt at have en stor international stævne-arena for de islandske heste.

VM 2015 er for første gang arrangeret af de nordiske lande i samarbejde med Danmark som værtsland.

Danske Mie Trolle, Even Hedland (Norge), formand for det nordiske samarbejde, og FEIF’s præsident Gunnar Sturluson glædede sig til dage med fantastiske heste og usædvanlige præstationer, som vi vil tale længe om i årene fremover. Med afsæt i det nordiske samarbejde har mesterskaberne mottoet ”Bringing people together”. De benyttede alle lejligheden til at takke de omkring 550 frivillige, der gør verdensmesterskaberne mulige.

Foto: Michael Rasmussen

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce