
De fleste hesteejere finder ud af, hvem der dækker hestedyrlægevagten i deres region, præcis klokken 03 om natten med rystende hænder, hjertebanken og en akut syg hest i stalden.
Hestedyrlæger holder sommer som alle andre. Din faste klinik kan i juli og august have reduceret bemanding, ændret vagtplan eller have uddelegeret vagten til et regionalt samarbejde. Den eneste måde at vide præcist hvem du ringer til, er at spørge klinikken direkte, inden ferien starter.
Skriv nummeret ned. Ikke bare i telefonen, men også på papir til at hænge i i stalden så oingen er i tvivl om hvem de skal ringe til hvis du ikke selv er der.
Hestevagten Sjælland: 56 28 22 84. Det er , et vagtsamarbejde med klinikker fra hele øen, der sikrer en hestedyrlæge i røret hele døgnet. Vagten åbner mandag til torsdag fra kl. 16.00 til kl. 08.00 næste morgen. Fra fredag kl. 15.00 til mandag kl. 08.00 dækker den hele weekenden.
Hestedoktoren i Kirke Eskilstrup, en del af Højgård Hestehospital-gruppen på Sjælland, tager desuden imod henvendelser på sin egen vagtlinje: 59 16 21 60. For Nordsjælland dækker Hillerød Hestepraksis med vagtordning, og deres telefon fremgår på hestedyrlaegerne.dk.
I Nordjylland er det Hestevagt Nord, drevet af Hestepraksis Nord med klinikker i Frederikshavn og Uggerhalne nær Vodskov. Ring 73 70 81 65. Opkaldet viderestilles automatisk til vagthavende hestedyrlæge, uanset hvad klokken er.
I Aalborgområdet har Aalborg Hestepraksis sin egen vagtordning i samarbejde med lokale praksis: 70 211 211. Den linje er aktiv mandag til torsdag fra kl. 16.00 til 08.00, og fra fredag kl. 14.00 til mandag kl. 08.00.
Horsedoc Hestehospital i Sabro nær Aarhus dækker Øst- og Midtjylland med sin egen vagtordning: 22 17 77 78. Tast 1 uden for kontortid, og du kommer direkte til vagthavende dyrlæge. Horsedoc viderestiller ikke til andre praksis, så vagten er intern.
For resten af Midtjylland samler Danske Hestedyrlæger en række praksis i et vagtsamarbejde. I mange tilfælde viderestilles opkald automatisk til vagthavende, når du ringer til din faste klinik efter lukketid, hvis den er med i samarbejdet. Det konkrete vagttelefonnummer for din klinik finder du på danskehestedyrlaeger.dk, da det varierer fra klinik til klinik.
På Fyn er svaret enkelt: Højgård Hestehospital i Morud, nord for Odense (Rugårdsvej 696, 5462 Morud), modtager patienter hele døgnet. Vagttelefon: 65 96 48 88. Det er Danmarks største hestehospital og tager imod akutpatienter fra hele Fyn og omegn.
I Sydjylland er dækningen organiseret gennem lokale vagtsamarbejder, der varierer efter klinik og geografisk område. Her er det vigtigste råd at ringe til din faste klinik inden ferien og bede om det konkrete vagttelefonnummer for juli og august. Er klinikken lukket for sommeren, er Horsedoc Hestehospital i Sabro en mulighed for heste i den østlige og centrale del af Jylland.
Vagttelefonnummeret er kun halvdelen, det er godt også at have:
OBS: Mange klinikker forventer betaling på besøgstidspunktet via MobilePay eller Dankort.
Vagttillæg er standard. Hos de fleste klinikker er det 100 procents tillæg på det normale besøgshonorar om aftenen, typisk kl. 16 til 22, og 200 procents tillæg om natten, typisk kl. 22 til 08. I praksis svarer det til to til tre gange klinikkens normale besøgspris. Hestevagten Sjælland bekræfter disse satser på sin hjemmeside. Konkrete priser varierer, og du bør indhente oplysning fra din egen klinik, inden ferien starter.
Ring til dyrlægen med det samme, hvis hesten:
1. Ruller hæftigt og gentagne gange og vil ikke stå op igen 2. Sveder uden at have bevæget sig og har forhøjet puls og hurtigere vejrtrækning 3. Holder op med at spise, skraber i underlaget og kigger mod bugen i mere end 30 minutter
Kolik kan i visse tilfælde gå fra mild fordøjelsesuro til en livstruende tarmvridning på få timer. En tidlig telefonvurdering fra dyrlægen er langt bedre end to timers usikkerhed midt om natten.
Der er ikke noget kompliceret ved det. Ring til klinikken. Spørg om vagttelefon for juli og august. Skriv det ned på papir i stalden.