Hestens fordøjelse kræver særlige processer

Produktnyt fra St. Hippolyt

Heste er selektive fiber-ædere, dvs. at de tilbagelægger lange strækninger og søger efter græsser og urter, som de kan lide. De bruger hele dagen på dette. Da mennesket tog hesten i brug som arbejds- og ridedyr, fik hestene beskåret den tid, de kunne bruge på at søge føde og æde græs. Hvis hesten manglede energi, blev der typisk tildelt mere koncentrerede fodermidler, oftest korn.

Korn giver dog ofte problemer i hestens sarte fordøjelsessystem, der er indrettet til løbende optagelse af grovfoder. Korn – især byg og majs – får derfor hos St. Hippolyt en særlig forbehandling, der gør, at hesten problemfrit kan fordøje det i tyndtarmen. På den måde kan korn udgøre en god energikilde, som hesten kan fordøje.

Speciel forbehandling af korn

Korn, der forbehandles til brug i St. Hippolyts produkter, stammer fra økologiske landmænd eller er dyrket på kontrakt for St. Hippolyt og er naturligvis af seneste høst. Det giver øget sikkerhed for, at råvarerne hverken indeholder rester af sprøjtemidler eller genmodificerede råvarer.

Gulerødder forvandler foderet

Gulerødder og korn har for nylig indgået en spændende alliance, der bidrager til at forandre alt kornet, der bruges til hestefoder. Kornet bliver omhyggeligt renset, og derefter vasket intensivt. Snavs, der sidder på kernen, bliver fjernet, således at vi har et produkt i levnedsmiddelkvalitet. Efter denne indledende børstning og vask bliver alle kerner – havre, byg, hirse – badet i en speciel gulerodsmos, der får det bedste frem i alle kernerne. Det gør kornet mere velsmagende, det omdannes og skåner dermed hestens sarte insulinsystem, næringsstofferne bliver lettere tilgængelige, uønskede stoffer uskadeliggøres, energiindholdet bevares – og hestene æder langsommere.

Mange heste er i dag overvægtige. Det forandrer deres insulinrespons, der igen fører til livsstilssygdomme som fx Equine Metabolic Syndrom (EMS), ofte med forfangenhed på slæbetovet.

Hos St. Hippolyt ønskede man derfor at finde ud af, hvordan man kunne modellere stivelsesfordøjeligheden – og det er netop det springende punkt – således at stivelsen fordøjes langsommere, uden at energiindholdet i kornet blev påvirket negativt.

Svaret på spørgsmålet og forbilledet for den meget innovative gulerods-forarbejdning fandt St. Hippolyt i de urgamle surdejsbrød.

Surdejen omdanner nemlig kornstivelsen ved fermentering. Denne fermentering forestås af mikroorganismer, som bakterier. ”På den måde sænkes det Glykæmiske Index (GI) i kornet med 30-40%, selv om energiindholdet samtidig er højt” forklarer Bernd Ebert hos St. Hippolyt. ”Sukkeret frigives langsomt i tyndtarmen. Det betyder, at vi kun har en beskeden stigning i blodsukkeret og dermed også kun har en ganske moderat insulinudskillelse.”

En stor del af stivelsen bliver desuden under fermenteringen omdannet til β-glucaner, der er tyndtarmsresistent fiber. I tyktarmen betyder det, at dannelsen af kortkædede fedtsyrer øges. ”Fedtsyrerne reducerer sygdomsfremkaldende belastninger i tarmen, de har et højt energiindhold – dobbelt så højt som i sukker – og de stabiliserer tarmfloraen.” Fedtsyrerne udgør desuden en vigtig ernæring til tarmcellerne.

Gulerodsfermentatet fremstilles ud fra økologiske gulerødder, der er frasorteret pga. størrelse eller form, og derfor ikke kan sælges i supermarkederne. Dagligt leveres 5-6 ton friske, økologiske gulerødder. De bliver her revet til en ganske fin mos, og de naturlige mikroorganismer på gulerøddernes overflade går nu i gang med at omsætte gulerøddernes sukkerstoffer.

Fra starten, og indtil mosen er blevet til det færdig-fermenterede gulerods-substrat, går der flere dage, hvor der hver dag tilsættes frisk mos til fermentatet fra dagen i forvejen. Under nøje tilsyn, selvfølgelig: mikroorganismerne er nemlig ganske ømskindede over for, om det bliver for varmt eller for koldt for dem. Af sukkeret i gulerødderne efterlader mikroorganismerne så godt som intet tilbage, og de små hjælpere nedbryder nitrater fuldstændig. ”Vi tilsætter ingen mikroorganismer overhovedet – det er alt sammen indbygget i guleroden” siger Bernd Ebert.

Spirerne optager næringsstoffer fra gulerødderne

Gulerodsfermentatet blandes til slut grundigt sammen med kernerne, og de fugtige korn får nu lov at spire to døgn i temperaturstyrede kamre. Her sker den endelige omdannelse af stivelsen, og kornets kim – spiren – optager yderligere næringsstoffer fra gulerødderne. Herefter bliver kornet ”mørnet” med den velkendte dampproces, derefter valset til flager og til sidst tørret. Slutproduktet er de forvandlede, letomsættelige kornflager.

En proces, der lyder så enkel, tog det omkring to år at udvikle, og Bernd Ebert ansatte en mikrobiolog specielt til dette. ”Vi har endnu ikke oplevet en eneste uhensigtsmæssig virkning.” Den positive indvirkning på blodsukker og insulin bekræftes af undersøgelser, og iagttagelser bekræfter desuden den såkaldte Second-Meal-Effect – ligesom ved surdejen: ”Hestene æder mindre og langsommere, og det er præcis det, vi ønsker.”

Hvad der desuden bør glæde enhver hesteejer: Ikke et eneste af produkterne fra St. Hippolyt er blevet dyrere, – kun bedre – efter indførelse af denne nye proces.

Kilde: St. Hippolyt

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce