Der var engang en der sagde til mig: Du kan godt presse en firkant ned i et rundt hul. Men spørgsmålet er, om det er det du vil? Sådan har jeg set på vores skolesystem – både menneskers og hestes.
Men jeg nægter at mase og presse og knokle.
Line Hummel er stifter og indehaver af firmaet Hestekræfter.
Hun besøger ryttere og deres heste for at hjælpe med at løse adfærdsproblemer, udarbejde træningsprogrammer og give undervisning. Lines autentiske og professionelle tilgang til både hest og rytter er helt speciel og tager udgangspunkt i den unikke APPEALmethod.
Hvis du ønsker mere information om undervisning og træning, kan du kontakte Line via e-mail på line@hestekraefter.com, gennem Messenger eller besøge hendes hjemmeside.
Skal det gøre ondt for at gøre godt?
Faktisk var det min erkendelse af uvidenhed, der fik mig til at få øjnene op for, at hestetræning kan og skal være på en ny måde.
Jeg stod med en hest, der tydeligvis ikke brød sig om den form for træning jeg kendte til. Hun spændte op, var ude af balance i kroppen og kunne ikke bruge halsen og bagparten, som jeg gerne ville i dressur.
Jeg kunne måske have presset hende til det, ved at sætte et skarpere bid i hendes mund, give hende næserem på og holdt hendes hoved i den rette form, indtil hun havde arbejdet sin hals på plads. Jeg kunne have sat spore på og prikket til hende, til hun havde forstået at hun skulle løfte sin ryg og sin mave og så kunne jeg have drevet på hende, -men jeg ved at det bækken var ALDRIG kommet ind under hende. Jeg kunne have lært hende, at det skal gøre ondt, før det gør godt. Det har I sikkert hørt jer selv fortælle jer selv. De fleste kan lære at gå i små stiletter med værdighed.
Men hvad nu hvis det ikke skal gøre ondt, før det gør godt? Kan der overhovedet laves stiletter til damer, der ikke gør ondt? Ja det kan der faktisk, de er bare noget dyrere og man skal vælge at investere i sine fødder. Der har nemlig siddet nogen og regnet ud hvordan. Det samme gælder med hensyn til hesten og jeres træning.
Hvad nu hvis, vi kan få en følelse af glæde, samhørighed og lykke, UDEN at det skal gøre ondt først? Kan det lade sig gøre?
Ja det kan det, men du skal lægge paraderne ned og være til stede med din hest lige nu og her. Du skal lytte og erkende og finde frem til det, der står i vejen for den træning du ønsker. Er det dig der står i vejen? Er det hestens krop? Eller noget helt tredje? Hvis jeg havde presset min egen hest Karo med tingel tangel (læs chambon, indspændinger, sporer og så videre) så havde jeg aldrig fundet ud af, at Karo var låst så utrolig mange steder i hendes krop.
Jeg havde ikke fundet det skæve SI-led, jeg havde ikke fundet de fire halshvirvler, der forhindrer hendes flow fra kæbe, skulder og bagpart i at samle sig. Jeg havde mast Karo igennem det runde hul og mistet min bedste ven i forsøget. Jeg ved at Karo havde gjort det for mig, fordi heste vil gerne hjælpe deres ejere med deres behov.
Undgå at lægge alt i behandlerens hænder
Jeg har haft mange behandlere ude for at se på Karo. Dyrlæge, osteopat, fysioterapeut, hestetandlæge, smed hovtrimmer og alle var veluddannet. Nogle fandt noget de kunne behandle, andre fandt ikke noget. Men uden træning med forståelse for hestens krop og sind, får vi ikke en sund og rask hest, der bruger din krop på en måde, der gør den stærkere. Sagen er den, at vi glemmer at lytte til os selv og hesten i den daglige træning. Vi tror at alle andre ved mere om vores hest og underkender det vi selv ser og oplever.
En behandler kan ikke, uanset hvor dygtige de er, finde alle de udfordringer, der kan være i hestens krop, alene. Det skal være en dialog igennem dig og dine erfaringer fra træningen med din hest. Hvis vi underkender vores egen rolle i dette, så misser vi den vigtige information, der skal hjælpe os videre.
Men jeg kender det alt for godt; følelsen af ikke at være kompetent nok og jeg kender til den rare følelse, at lægge ansvaret over i behandlerens hænder. Men i virkeligheden har vi af egen usikkerhed, lyttet til alle mulige andres gode råd og givet behandlinger til hesten og korrektionsredet den, med diverse seler og pres i stedet for at lytte og kigge på den fantastiske hest vi står med. Vi har glemt at lytte til os selv, og hvad vi syntes er vigtigt.
Underviserne har et ansvar
Vi er måske blevet fortalt, at vi skal lægge mere pres på, af vores ridelærer: ”Driv driv driv, mere mere mere… Rid den ud til udvendig tøjle, brug din schenkel, klem med benene, der skal være konsekvens… og så videre.”
Jeg havde engang en underviser, som fortalte, at det skal føles let og det kom fuldstændig bag på mig. Jeg tænkte nu har jeg i alle de år knoklet, aset og maset og nu fortæller du mig at jeg skal lave så lidt som muligt på ryggen af den her unge hest? Jeg var tilfældigt blevet rytter på den skønneste hest ude i Hareskoven, fordi den smed sine ryttere af. Den var så fin og blød, men den kunne spændes som en bue og det blev til sidst for meget for hesten. Det var mit første møde med at forstå det lette ved ridningen. For denne hest blev en helt anden dressurhest efter meget få måneder og blev desværre alt for hurtigt solgt videre, til at vi to kunne fortsætte uddannelsen sammen.
Læs også: Carl Hester: Brug dine penge på undervisning i stedet for dyre heste
Jeg kommer ud til alt for mange heste, der ikke syntes sandkasseridning er sjovt mere og jeg forstår det godt. Deres ryttere kan slet ikke få dem til at arbejde under sig, uden at de aser og maser. Deres ridning har langsomt ændret sig til, at hesten ikke kommer med energi og input.
Det er aldrig for sent at lære en gammel hund nye kunstner
Står du med oplevelsen af, at hesten mangler energi og input, så fortvivl ikke. Hesten kan godt lære, at det ikke behøver at være sådan mere også selvom den er 19 år. Du kan godt ændre din måde at være sammen med din hest på og få glæden frem i hesten igen. Du skal gå ind og arbejde med motivation, både din og hesten. Hvad motiverer jer og hvad demotiverer jer?
Hvad er dit drømmescenarie med din hest? Hvordan skal du kunne ride den? Og hvordan skal du have det, når du er sammen med din hest? Det er din rettesnor. Du kan godt opnå det og du kan godt få det, for du er et kompetent menneske, der ved hvordan du kommer videre uden at presse, mase og knokle. Hvis du ikke ved det, så er det på tide at du finder ud af det, for din egen skyld, for hestens skyld og for de mennesker der holder af dig. Du vil elske det.
Min uvidenhed fik min nysgerrighed tændt og jeg blev klogere og i takt med at jeg ved mere. Jeg ved nu, at der stadig er så meget jeg ikke ved! Jeg tror på at vi alle kan bringe meget mere heste- og ryttervelfærd ind i hestesporten ved at vide mere, tale mere og turde tale om vores uvidenhed.
Læs også: Træner med kritik af join up-metoden: Derfor er ‘lead’ bedre end dominans
