Velkommen til Bravehearts Verden

Bravehearts Verden får børn og unge (og ponyforældre) – med SMIL Horsemanship – en sød, sjov og lærerig makker med på den rejse, som hestelivet er.

I 2019 mødte jeg en lille pige, som kom hen til mig og sagde: ”Jeg vil så gerne forstå min skolehest bedre”. Fra den dag vidste jeg, at jeg ville hjælpe børn og unge til at forstå heste bedre og udbrede viden om Harmonisk Horsemanship. 

Min veninde Mette havde tegnet en masse tegninger af min hest Braveheart – tegninger, som jeg bl.a. brugte til at illustrere artikler om Horsemanship og i min undervisning. 

I kombinationen opstod ideen til Bravehearts Verden.

Braveheart flytter ind

I 2020 udkom bogen ”Braveheart flytter ind”, som handler om pigen Milla, hendes mor og unghesten Braveheart. Millas mor ved en masse om heste og Horsemanship, og sammen med Braveheart lærer hun Milla, hvad Horsemanship er, og hvordan man kan bruge det til at omgås hesten på en rar, harmonisk og sikker måde. 

I bogen forklares mit Horsemanship koncept SMIL og den giver børn (og ponyforældre) en masse nyttig viden. Den egner sig til højtlæsning ca. 5-8 år eller læs selv ca. 8-10 år.

Bogen kan købes her eller hos udvalgte forhandlere

Lær med Braveheart – SMIL Horsemanship

Mit horsemanship koncept for børn, SMIL, blev først introduceret i ovennævnte børnebog ”Braveheart flytter ind”. Interessen for at lære om horsemanship, baseret på SMIL, blev enorm – ikke kun hos de mindre børn. Også de lidt ældre børn og endda voksne, for eksempel ”ponyforældre”, ville vide mere.

Derfor har jeg skrevet endnu en bog om SMIL Horsemanship. Bogen indeholder en introduktion til horsemanship, viden om heste og ponyer samt opgaver, som giver både børn og voksne en god hesteforståelse samt viden om, hvordan de opnår en rar, harmonisk og sikker omgang med heste og ponyer. Dette både i daglig håndtering, i træning fra jorden og i ridning.

Den første del af bogen består af fagligt indhold, som kan læses op for de mindre børn eller læses selv af de lidt større børn og derefter danne baggrund for samtaler omkring heste og ponyer, deres adfærd, sprog og signaler, vores omgang med og håndtering af dem m.m. Dette suppleres med enkelte øvelser for at illustrere det faglige. Der er gode råd til håndtering af heste og ponyer. Husk, at det altid er vigtigt at bruge hjelm, sikkerhedsvest og den sunde fornuft.

Efter det faglige indhold er der en række opgaver, hvor børnene – eller forældre/undervisere – kan skrive og tegne svarene på spørgsmål og tænkte situationer. Jeg vil gerne opfordre til, at man selv finder på flere situationer, man kan tale om – evt. situationer børnene oplever i stalden, i undervisningen o.s.v.

Der er efterfølgende indsat en række blanke sider, så der er mulighed for at skrive egne noter eller tegne de oplevelser, børnene har haft med heste og ponyer eller andre ting, I taler om.

Sidst i bogen er der vejledende løsninger til øvelserne. I mange tilfælde er der flere svarmuligheder, hvilket er grunden til, at jeg kalder det vejledende løsninger. Jeg håber, at I vil hjælpe børnene til at se situationerne og opgaverne fra flere sider – ikke mindst fra hestenes og ponyernes.

Bogen er primært tiltænkt børn i aldersgruppen 8-12 år, men yngre kan sagtens være med i følgeskab med voksne.

Bogen kan købes her

– – – – –

Rigtig god fornøjelse med Bravehearts Verden. 

Kram & SMIL

Camilla Jacobs 

Læs mere om: Bravehearts Verden

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce