Annonce
magasindammen i dyrehaven er klart puplikums favoritsted under hubertusjagten. foto spr.
Magasindammen i Dyrehaven er klart puplikums favoritsted under Hubertusjagten. Foto: Spr.

Hubertusjagten 2025 – Tradition, dramatik og efterårsglæde i Dyrehaven

PRESSEMEDDELELSE

Søndag den 2. november 2025 kl. 10.00 rides den traditionsrige Hubertusjagt i Jægersborg Dyrehave ved Klampenborg. Så pak picnickurven med varme drikke, kage og sandwich og tag familien med ud i den smukke efterårsskov for at opleve den unikke blanding af sport, natur og tradition.

Publikumssus og muddervand

Omkring 80 ryttere i røde jakker sætter afsted fra Peter Lieps Hus til et eventyrligt og udfordrende ridt på ca. 10 kilometer gennem skoven .Jagten fører rytterne gennem Ulvedalene, over Sandskredet og videre til det legendariske spring i Magasindammen, hvor spændingen altid kulminerer. Her samles tusindvis af tilskuere for at opleve dramatikken på nærmeste hold – og der lyder både gisp og latter, når en uheldig rytter tager sig en ufrivillig dukkert i det kolde vand. I år forventes der ekstra meget vand i dammen efter en våd sommer, og ruten er flere steder justeret for at skabe optimale forhold for hestene.

En dag for hele familien

Hubertusjagten er ikke kun en konkurrence – det er en folkefest. Siden Sportsrideklubbens stiftelse i 1900 har jagten været afholdt den første søndag i november, og dagen er blevet en fast tradition for både ryttere og publikum. Op mod 40.000 mennesker plejer at samles i Dyrehaven for at nyde hestene, efterårsstemningen og det særlige skue ved Eremitageslottet.

Under hele jagten kan man følge feltet via speak fra Eremitageslottet

kort over ruten til årets hubertusjagt. grafik spr.
  • 10.00: Start ved Peter Lieps Hus
  • 11.00: Pause ved Eremitageslottet
  • 11.15: 2. Etape starter ved Eremitageslottet
  • 11.40: Magasindammen ( punkt 29 på oversigtskortet)
  • 11.50: Selve jagten er slut
  • 12.15: Hubertus Hesteopløbet
  • 12.20. Hubertus Ponyopløbet
  • 12.30. Præmieoverrækkelse ved Eremitageslottet

Årets jagt afsluttes som altid med et spændende opløb ad den gamle galopbane fra Hjortekær mod Eremitageslottet, hvor de ryttere, der har kvalificeret sig gennem årets 22 jagter, kæmper om sejren.

H.M. Dronning Marys ærespræmie overrækkes til årets vindere af H.K.H. Prinsesse Benedikte efter opløbet.

OBS: Naturstyrelsen minder om, at der ikke må parkeres inde i Dyrehaven – brug de offentlige parkeringspladser udenfor lågerne.

Program og rutekort findes ved de røde låger og på sprjagt.dk og hubertusjagt.dk.

Annonce

Seneste artikler

Test en ikke-hesteperson: Hvor mange af de her hesteord kan de?

Læs mere →

Kræsen hest? 6 tilskudsprodukter, der også smager godt

Læs mere →

Er efteråret det bedste tidspunkt at sælge din hest?

Læs mere →

Heste i Guinness Rekordbog: 8 rekorder, du næsten ikke tror på

Læs mere →

Agria Naturridt 2026: Rid en tur og hjælp heste i nød

Læs mere →

Hvis stjernetegn var hestefyre

Læs mere →

Handelsundersøgelse: 5 ting den skal afsløre inden du køber

Læs mere →

Halm, spåner, træpiller eller tørv – hvilken strøelse skal du vælge?

Læs mere →

Hvor meget grovfoder skal din hest have? Sådan beregner du behovet

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk