
Nogle elsker at strigle i en evighed. Andre finder en næsten mistænkelig ro i at muge ud, mens nogle helst vil organisere sadelrummet, til alt står snorlige. Vi har alle sammen den ene staldopgave, vi faktisk ikke har noget imod at bruge lidt ekstra tid på. Men hvad siger din favorit egentlig om dig?
Der er opgaver i stalden, der bare skal klares. Og så er der dem, man af en eller anden grund oprigtigt nyder.
Du har ikke travlt.
Hvor andre har børstet det værste mudder af på fem minutter, står du stadig 25 minutter senere og arbejder dig gennem striglekassen.
For dig er striglingen ikke bare noget, der skal overstås inden rideturen. Det er kvalitetstid. Du lægger mærke til de små ting, nyder roen og kan sandsynligvis bruge urimeligt lang tid på at få halen helt perfekt.
Og hvis hesten samtidig står med mulen nede og nyder det? Så behøver I faktisk ikke nå meget mere den dag.
Du kan lide at kunne se, at du har lavet noget.
Der er noget tilfredsstillende ved at starte med en rodet boks og slutte med en ren bund, frisk strøelse og kanter, der måske er lidt pænere, end de egentlig behøver at være.
Du er sandsynligvis typen, der godt kan lide struktur og praktiske opgaver, hvor resultatet er tydeligt. Og du har helt sikkert en holdning til, hvordan en greb bruges mest effektivt.
Du siger måske, at du “bare lige tager det værste”, men fem minutter senere er hele staldgangen fejet.
Du trives bedst, når der er nogenlunde styr på tingene, og en bunke hø midt på gulvet kan irritere dig mere, end du har lyst til at indrømme.
Til gengæld er du sandsynligvis også den person, alle andre er ret glade for at dele stald med.
Du har forstået noget, resten af os stadig kæmper med. For hvor nogle først opdager, at sadlen trænger til en kærlig hånd, når læderet begynder at se lidt trist ud, har du allerede fundet sæben frem.
Du har tålmodighed, sans for detaljen og sætter pris på følelsen af, at tingene er ordentligt vedligeholdt.
Muligvis har du også sagt sætningen: “Det tager jo ikke særlig lang tid, hvis man bare gør det løbende.” Resten af stalden vil helst ikke høre det.
Der er noget ved bøtter, mål og små portioner, der bare fungerer for dig.
Du ved præcis, hvad hesten får, hvornår den får det, og sandsynligvis også hvor mange dage der er tilbage i den åbne fodersæk. Du kan lide systemer, og hvis alle bøtter kan stilles klar på række til de kommende dage, bliver livet lige en lille smule bedre.
At nogen tager den forkerte bøtte? Det taler vi ikke om.
Filtret hale? Perfekt. Hvor andre ser 45 minutters arbejde, ser du et projekt.
Du er typen, der godt kan lide at nørkle med tingene og ikke nødvendigvis behøver, at der sker noget hele tiden. Du kan sagtens stå længe med samme lille tot, hvis resultatet til sidst bliver godt.
Til gengæld er der en vis risiko for, at din hest ser mere velplejet ud end dig selv.
Du ved, hvor tingene skal være. Ikke bare sådan cirka. Præcis.
Underlagene har deres plads. Grimerne hænger rigtigt. Plejeprodukterne står samlet, og der er absolut ingen grund til, at det træktov ligger dér, når det tydeligvis hører til ovre på den anden knage.
Du elsker orden – og oplever muligvis en helt særlig form for indre uro, når andre ikke gør.
Det er måske ikke engang en rigtig staldopgave i dine øjne.
Du nyder bare turen ud på folden, roen og øjeblikket, hvor hesten får øje på dig. Og kommer den dig i møde, er dagen stort set allerede reddet.
Du er sandsynligvis typen, der sætter mindst lige så stor pris på de små øjeblikke med hesten som på selve ridningen. Også selvom det selvfølgelig er lidt mindre idyllisk, når hesten ser dig, vender om og går i den modsatte retning.
Helt fair. Måske er dit yndlingsøjeblik det sekund, hvor alle opgaverne er klaret, hesten er ordnet, og du endelig kan sætte dig ned.
For i sidste ende behøver man ikke elske at muge ud, pudse hovedtøj eller sortere foderbøtter for at elske livet i stalden.
Men næste gang du frivilligt griber kosten, selvom ingen har bedt dig om det, kan du jo overveje, om det måske siger lidt mere om dig, end du troede.