World Cup Herning 2026: familieturen du bør nå i efterårsferien
Læs mere →
Efteråret kommer, temperaturen falder, og pludselig føles det, som om nogen har skruet op for energien hos hesten. Den hest, der for få uger siden skulle overtales lidt til at gå frem, kan pludselig være langt mere opmærksom på omgivelserne, reagere hurtigere og have betydeligt mere energi under ridningen.
Mange ryttere kender den klassiske “vinterfriske” hest. Det er nærliggende at forklare det med kulden: Når temperaturen falder, bliver hesten simpelthen mere frisk.
Men forklaringen er sandsynligvis mere kompliceret end som så. Forskning i hestes bevægelse på fold har ikke fundet nogen stærk sammenhæng mellem temperatur og aktivitetsniveau. Til gengæld ændrer mange andre ting sig samtidig med årstiden – blandt andet foldtid, opstaldning, fodring og mulighederne for fri bevægelse.
Så måske skal vi ikke kun kigge på termometeret, når hesten pludselig føles som en anden.
Man kunne umiddelbart forestille sig, at heste automatisk bevæger sig mere for at holde varmen, når temperaturen falder. Men hesten har flere effektive måder at regulere sin kropstemperatur på, blandt andet gennem vinterpelsen, der fungerer som isolering.
University of Minnesota angiver eksempelvis en estimeret nedre kritisk temperatur på omkring -8 °C for en hest med vinterpels. Det er ikke en universel grænse, og blandt andet pels, størrelse, tilvænning, vind og nedbør påvirker den enkelte hests behov. En våd pels isolerer desuden dårligere end en tør vinterpels.
Det er derfor for simpelt at sige, at en hest bliver mere energisk, blot fordi temperaturen falder fra eksempelvis 15 til 5 grader.
Faktisk fandt et studie af heste på græs ikke nogen stærk sammenhæng mellem deres bevægelse og temperatur, luftfugtighed, nedbør eller vind. Forskerne så forskelle mellem gårde og perioder, men pegede på, at blandt andet underlag og management kunne være med til at forklare dem.
Når efteråret og vinteren kommer, ændrer mange hestes hverdag sig.
Dagene bliver kortere, foldene bliver vådere, og nogle steder bliver foldtiden reduceret. Heste, der om sommeren har været ude en stor del af døgnet, kan begynde at tilbringe væsentligt flere timer i boksen.
Dermed ændrer mulighederne for fri bevægelse sig også.
Det kan være relevant, når vi oplever en hest som meget energisk under ridning. Et studie af opstaldede heste viste eksempelvis, at hestene udviste mere bevægelse, da de blev lukket ud i en stor arena efter perioder uden motion. Når hestene havde fået en times motion gennem ridning, fold, skridtmaskine eller løbebånd, blev blandt andet mængden af trav og galop ved efterfølgende frigivelse reduceret.
Det betyder ikke, at enhver frisk hest mangler foldtid. Men hvis hesten både kommer mindre ud og bevæger sig mindre frit om vinteren, er det værd at have med i overvejelserne.
Fri bevægelse har ikke kun betydning for, hvor meget fysisk energi hesten får brugt.
Et nyere studie fra 2026 undersøgte opstaldede heste, der fik henholdsvis ingen, 15 minutters eller 60 minutters daglig foldtid. Forskerne fandt, at 60 minutters foldtid var forbundet med flere tegn på lavere fysiologisk stress sammenlignet med ingen eller kun 15 minutters foldtid.
Studiet kan ikke fortælle os præcis, hvordan alle heste bør holdes, og hestene blev lukket ud alene. Men det understreger, at foldtid og mulighed for fri bevægelse ikke bare handler om at “brænde energi af”.
Når vinterrutinerne ændres, kan det derfor være relevant at se på hele hestens døgn frem for kun på den time, hvor vi rider.
Foder bliver også ofte nævnt, når hesten bliver meget frisk.
Om vinteren ændres fodringen typisk, fordi græsset ikke længere bidrager på samme måde, og hesten i højere grad er afhængig af grovfoder og eventuelt andet foder. Samtidig kan hestens energibehov stige i koldt vejr, fordi den skal bruge energi på at opretholde sin kropstemperatur.
Det betyder dog ikke, at enhver hest automatisk skal have mere kraftfoder, så snart temperaturen falder.
Grovfoder spiller en særlig rolle i kulden. Fermenteringen af fibre i hestens bagtarm bidrager til varmeproduktionen, og University of Minnesota anbefaler derfor ekstra grovfoder som en vigtig måde at dække et øget energibehov i kulde på.
Hvis en hest virker markant mere energisk efter en ændring i foderplanen, giver det selvfølgelig mening at se på, om dens samlede energiindtag stadig passer til dens arbejdsniveau, huld og individuelle behov.
Men “vinterfrisk” er ikke automatisk det samme som “for meget foder”.
Der er endnu en faktor, som er let at overse: rytteren.
Om sommeren bliver det måske til længere ture, mere tid udendørs og mere variation. Når mørke, regn og dårlige ridebaner kommer, kan træningen blive mere koncentreret omkring ridehallen.
Måske bliver rideturene kortere. Måske får hesten flere fridage. Måske forsvinder nogle af de rolige timer med bevægelse, som tidligere var en naturlig del af ugen.
Samtidig kan en mere opmærksom hest føles endnu mere energisk i en ridehal, hvor lyde, bevægelse og andre heste kommer tættere på.
Det, vi oplever som “kuldeenergi”, kan derfor være resultatet af flere små ændringer, der sker på samme tid.
Hvis hesten pludselig har mere energi, kan den umiddelbare løsning være at arbejde den hårdere.
Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Det kan være mere relevant først at se på hestens samlede hverdag. Hvor meget bevæger den sig frit? Er foldtiden ændret? Har foderplanen ændret sig? Er træningen blevet mindre varieret? Har hesten fået flere timer på boks?
Hvis hesten ellers virker sund og glad, behøver ekstra energi ikke i sig selv være et problem. Det kan blot kræve, at rytteren tilpasser træningen og giver hesten mulighed for passende bevægelse.
En god opvarmning kan også være ekstra relevant i de kolde måneder. Det gælder ikke mindst, hvis hesten kommer direkte fra mange timers ro i boksen og skal i arbejde.
Der er forskel på en hest, der bliver lidt mere fremadgående på en kølig efterårsdag, og en hest, der pludselig ændrer adfærd markant.
Hvis hesten bliver usædvanligt anspændt, svær at håndtere eller ændrer sig på andre områder, bør man ikke nødvendigvis affeje det med, at den bare er “vinterfrisk”.
En ændring i adfærd er altid værd at se i sammenhæng med resten af hesten og dens hverdag. Er der ændret noget i management, fodring, træning eller flok? Og kan der være fysisk ubehag eller smerter involveret?
Det er især relevant, hvis ændringen er pludselig eller meget anderledes end det, man normalt oplever hos hesten.
Det er fristende at give temperaturen hele skylden, når hesten føles ekstra energisk på årets første kolde dage.
Men kulden kommer sjældent alene.
Samtidig ændrer vi ofte hestens fodring, foldtid, opstaldning, træning og daglige rutiner. Forskningen giver heller ikke belæg for en simpel regel om, at lavere temperatur automatisk får heste til at bevæge sig mere.
Derfor kan det være mere nyttigt at spørge, hvad der ellers har ændret sig i hestens hverdag.
For måske er den “vinterfriske” hest ikke kun et resultat af vejret. Måske er det summen af hele den vinterhverdag, der følger med.
Oplever du også, at din hest får ekstra energi, så snart temperaturen begynder at falde?
Keller, G. S. & Busby, D. (2022): Tracking the Impact of Weather on Equine Activity While Pastured. Journal of Equine Veterinary Science.
Freire, R., Buckley, P. & Cooper, J. J. (2009): Effects of different forms of exercise on post inhibitory rebound and unwanted behaviour in stabled horses. Equine Veterinary Journal.
Rodgers, E. E. et al. (2026): Sixty minutes of daily solitary turnout improved physiological and behavioral indicators of stress and welfare in stall-housed horses. Journal of Equine Veterinary Science.
University of Minnesota Extension: Caring for your horse in the winter.