10 ting, du svor, du aldrig ville gøre som hesteejer
Læs mere →
De fleste ryttere har prøvet det. Hesten, der normalt går afslappet rundt på ridebanen, bliver pludselig mere opmærksom, spænder op og reagerer på ting, den ellers aldrig skænker en tanke. En gren bevæger sig, nogle blade blæser hen over jorden, eller der kommer en lyd fra et sted, man ikke helt kan placere.
Det eneste, der for alvor har ændret sig, er vejret.
Men hvorfor reagerer nogle heste så tydeligt, når det blæser, mens andre næsten ikke lader sig påvirke?
Forklaringen handler sandsynligvis om en kombination af hestens sanser, dens opmærksomhed, tidligere erfaringer og individuelle temperament. Blæsevejr kan ændre både lyde, bevægelser og lugte i omgivelserne, og det kan gøre situationen mere uforudsigelig for hesten.
Det betyder ikke, at alle heste bliver bange for vind. Men for nogle kan en blæsende dag stille større krav til deres evne til at orientere sig og vurdere, hvad der sker omkring dem.
Heste er byttedyr, og deres sanser og adfærd er blandt andet tilpasset et liv, hvor det har været vigtigt hurtigt at opdage mulige farer.
Det betyder, at hesten naturligt er opmærksom på ændringer i omgivelserne. En pludselig bevægelse eller en ukendt lyd kan få den til at stoppe op, løfte hovedet eller orientere sig i en bestemt retning.
I naturen kan en hurtig reaktion være en fordel, fordi det kan være risikabelt at vente med at reagere, indtil man er helt sikker på, hvad der foregår.
Men det betyder også, at hesten nogle gange reagerer på ting, som vi mennesker ved er ufarlige.
En plastikpose, der bevæger sig hen over ridebanen, er eksempelvis ikke farlig i sig selv. For hesten kan den pludselige og uforudsigelige bevægelse dog være noget, der kræver opmærksomhed.
Når det blæser, bliver omgivelsernes lydbillede anderledes.
Træer rasler, tagplader kan vibrere, døre bevæger sig, og vinden kan skabe støj i bygninger og hegn. Samtidig kan vindens susen gøre det vanskeligere at skelne bestemte lyde fra baggrundsstøjen.
Heste har en veludviklet hørelse og kan bevæge ørerne, så de lettere kan orientere sig mod forskellige lydkilder.
På en stille dag er det måske forholdsvis enkelt at identificere, hvor en bestemt lyd kommer fra. Når det blæser kraftigt, kan der være flere lyde på samme tid, og nogle opstår pludseligt.
Det kan betyde, at hesten bliver mere opmærksom på sine omgivelser, fordi der hele tiden er ny information at forholde sig til.
Vi skal dog være forsigtige med at konkludere, at vinden automatisk gør det svært for alle heste at lokalisere lyde. Det afhænger blandt andet af vindstyrke, omgivelser og den konkrete lyd.
Det er ikke kun lydene, der ændrer sig.
På en blæsende dag kan helt almindelige genstande pludselig opføre sig anderledes.
Buske bevæger sig, grene svinger, dækkener på et hegn blafrer, og skygger kan ændre sig hurtigt, når træernes blade bevæger sig.
For rytteren er det stadig de samme omgivelser. For hesten kan der være tale om en række nye eller ændrede sanseindtryk.
Forskning i hestes reaktioner på nye genstande og stimuli viser, at heste kan være følsomme over for ændringer i det, de tidligere har oplevet. En hest, der er blevet vant til én bestemt genstand, reagerer ikke nødvendigvis på samme måde, hvis genstanden ændrer udseende eller placering.
Derfor er det heller ikke sikkert, at hesten oplever ridebanens velkendte hjørne som helt velkendt, hvis en presenning pludselig bevæger sig i vinden.
Heste bruger lugtesansen til at indsamle information om omgivelserne og andre dyr.
Vind påvirker, hvordan lugtstoffer transporteres gennem luften. Det kan betyde, at lugte kommer fra andre retninger eller varierer i intensitet, når vindretningen ændrer sig.
Det er derfor muligt, at blæsevejr også ændrer den information, hesten får gennem lugtesansen.
Her er det dog vigtigt at skelne mellem, hvad vi ved, og hvad vi antager.
Vi ved, at lugtesansen har betydning for hestes adfærd, og at vind påvirker spredningen af lugtstoffer. Men der er ikke tilstrækkelig dokumentation for at sige, at ændrede lugte er en væsentlig årsag til, at bestemte heste bliver mere nervøse i blæsevejr.
Det er en mulig medvirkende faktor, ikke en fastslået forklaring.
Selvom to heste oplever præcis det samme vejr, kan deres reaktioner være meget forskellige.
Nogle heste fortsætter uforstyrret med at græsse, mens andre står med løftet hoved og følger hver eneste bevægelse omkring sig. Det kan hænge sammen med forskelle i temperament, erfaringer, træning og den situation, hesten befinder sig i.
Forskning i hestes reaktioner på nye stimuli har vist, at der er individuelle forskelle i, hvor kraftigt heste reagerer. I et studie fra 2005 undersøgte forskerne Janne Winther Christensen, Linda Keeling og Birte Lindstrøm Nielsen 24 unge hingstes reaktioner på nye visuelle, auditive og lugtmæssige stimuli. De fandt blandt andet, at nye synsindtryk og lyde kunne øge hestenes puls, mens deres adfærd varierede afhængigt af stimulustypen.
Studiet undersøgte ikke blæsevejr direkte, men det viser, at heste kan reagere forskelligt på de typer sanseindtryk, som også kan ændre sig, når vinden tager til.
Det er heller ikke sikkert, at hesten reagerer ens på blæsevejr fra dag til dag.
En hest, der allerede er anspændt, kan være mere tilbøjelig til at reagere kraftigt på yderligere forstyrrelser. Hvis den har været urolig på folden, har oplevet ændringer i sin sædvanlige rutine eller har haft en stressende oplevelse tidligere på dagen, kan det påvirke dens reaktioner.
Det betyder ikke, at vi kan forklare enhver forskrækkelse med et højt spændingsniveau. Men hestens aktuelle tilstand er relevant, når vi forsøger at forstå dens adfærd.
Der er også forskel på at være opmærksom og på at være bange. En hest, der løfter hovedet og orienterer sig mod noget, er ikke nødvendigvis skræmt. Den kan være i gang med at undersøge situationen.
Hvis den derimod bliver ved med at spænde op, forsøger at flygte eller har svært ved at genfinde roen, er der større grund til at tage dens reaktion alvorligt.
Heste kan gennem erfaring lære, at bestemte lyde, genstande og situationer ikke udgør en fare. Det kaldes habituering.
Men tilvænning er ikke altid så generel, som vi måske forestiller os.
Et studie fra 2008 undersøgte, om heste kunne overføre deres erfaringer med bestemte genstande til andre genstande. Resultaterne viste, at hestenes tilvænning ikke automatisk blev overført til alle nye objekter, selvom de havde erfaring med lignende ting.
Det kan være relevant i blæsevejr, hvor en genstand, hesten normalt er vant til, pludselig bevæger sig eller lyder anderledes.
En hest, der er tryg ved et stille hegn, er derfor ikke nødvendigvis lige så tryg, hvis noget på hegnet begynder at blafre.
Gentagne, rolige erfaringer kan hjælpe hesten med at blive mere fortrolig med forskellige situationer. Men det er vigtigt, at tilvænningen foregår på en måde, hvor hesten ikke bliver presset ud i kraftig frygt.
Det første er at acceptere, at hesten ikke nødvendigvis oplever omgivelserne på samme måde som dig.
Hvis den bliver anspændt, kan det være en god idé at give den tid til at orientere sig og undersøge situationen, frem for straks at kræve, at den ignorerer det, den reagerer på.
Som rytter kan du samtidig være opmærksom på dit eget kropssprog og dine hjælpere. Hvis du spænder op, holder hårdere i tøjlerne eller begynder at forvente, at hesten bliver bange, kan det påvirke samspillet mellem jer.
Det kan også være fornuftigt at tilpasse dagens træning. Hvis vinden er kraftig, og hesten har svært ved at koncentrere sig, behøver det ikke være den dag, hvor I skal arbejde med de sværeste øvelser.
Nogle dage kan en rolig træningssession i mere beskyttede omgivelser være et bedre valg. Hvis forholdene er særligt urolige, kan det også være relevant at vælge en anden aktivitet.
Det vigtigste er ikke at gennemføre den oprindelige plan for enhver pris, men at skabe en situation, hvor både hest og rytter kan arbejde sikkert.
Når en hest reagerer på ting, den normalt ikke er bange for, kan det være frustrerende.
Især hvis man ved, at hesten har passeret det samme sted mange gange tidligere.
Men en reaktion i blæsevejr er ikke i sig selv et tegn på ulydighed eller et forsøg på at slippe for arbejdet.
Hesten kan ganske enkelt have registreret noget, som den oplever som nyt eller usikkert.
Det betyder ikke, at man skal undgå al træning, hver gang det blæser. Tværtimod kan gode erfaringer med forskellige omgivelser være en vigtig del af hestens uddannelse.
Men der er forskel på at hjælpe hesten med at håndtere en situation og på at presse den igennem noget, den er meget bange for.
Når vi spørger, hvorfor nogle heste bliver mere nervøse i blæsevejr, findes der ikke én enkelt forklaring.
Vinden kan ændre lydene, få genstande til at bevæge sig og påvirke de sanseindtryk, hesten bruger til at orientere sig. Samtidig spiller temperament, tidligere erfaringer og hestens aktuelle spændingsniveau sandsynligvis en rolle.
Vi har forskning, der viser, hvordan heste reagerer på forskellige sanseindtryk og lærer at håndtere nye stimuli. Derimod er der mindre direkte forskning, som kan fastslå præcis, hvorfor nogle heste reagerer kraftigere på blæsevejr end andre.
Det er derfor vigtigt ikke at gøre forklaringen mere sikker, end forskningen giver grundlag for.
Næste gang din ellers rolige hest bliver ekstra opmærksom på en blæsende dag, kan det være værd at huske, at omgivelserne måske ikke er helt så velkendte for den, som de ser ud for dig.
Bliver din hest også mere opmærksom og nervøs, når det blæser, eller tager den vejret med fuldstændig ro?