Annonce

Jeannette tager på en indre og ydre rejse i gennem fem lande

En time out: Et gap i tiden, hvor hverdagsræset stopper, og agendaen for en stund bliver, at der skal være fokus på langsommelighed. Jeannette har taget to måneders orlov fra sit arbejde som sprogunderviser, og med manden og børnenes støtte på plads, er hun  så godt som klar til at tage afsted. I sensommeren sadler hun sin Islandske hest op og rider ruten Roskilde-hjemstavnen Baden-Baden i sydtyskland, hvor de allerførste rideture blev taget. På vej går ruten igennem fem lande; Danmark, Belgien,Nederlandene, Frankrig og Tyskland. Her kan du læse om den inspirerende kvinde, som springer på hovedet ud i eventyret.

 

Træningen der går forud for turen har allerede stået på i flere måneder.
Træningen der går forud for turen har allerede stået på i flere måneder.

Hvor blev tiden af?

Jeannette startede sin ryttertilværelse, da hun var ni år gammel. I dag er hun 48 år, og har haft mange fine oplevelser med sine heste. Hun har realiseret drømmen om mand, børn, hus og egne heste på selvpas, men tiden er fløjet afsted, og i dag kan hun mærke, at hun har brug for at stoppe op og tænke. Give plads til reflektionerne og til at lade livsbegivenheder fæstne sig.
Jeannette har rødder i sydtyskland, men flyttede 20 år gammel til Danmark, fordi hun ville læse Søren Kierkegaard på originalsprog, som hun siger. Senere mødte hun sin mand, og i dag har de været gift i 25 år, og har fire voksne sønner. Jeannette fortæller, at de har et dejligt liv sammen, hvor der er plads til rejser ud i vildmarken og gode, dybe samtaler, men alligevel synes hun, at man er tilbøjelig til at være på for at få hverdagen til at hænge sammen.

En pause fra ræset
På en normal arbejdsuge bliver der næsten altid knoklet igennem i hjemmet hos Jeanette, og hun indrømmer da også gerne, at hun ikke er alt for god til at sidde stille. Og det er netop langsomheden, hun vil give plads på den lange tur. Hun beundrer mennesker, som har den evne, at de kan sidde stille og fordybe sig, så nu vil hun selv gøre en indsats for at styrke den evne. Hun fortæller, at hun allerede har et sted, hvor hun er god til at være langsom – når hun er ude og ride. Med stolthed i stemmen fortæller Jeanette, at sidst hun deltog i et distanceridt, blev hun sidste mand til at krydse målstregen. Og for Jeannette er det hovedet på sømmet – hun vil have mere fordybelse – hun vil ikke vinde – og hun vil ikke tidsoptimere.

At krydse sit eget spor
Når Jeanette rider afsted på sin lange tur, bliver det under navnet “Traces.” Det dækker over, at Jeannette vil sætte fokus på, at det er vigtigt, at man stopper op og spørger sig selv: “Hvad betyder egentlig noget?” I livet er vi generelt ude i , at vi hele tiden krydser vores egne spor, fortæller hun. Og det er vigtigt, at man bevarer fleksibiliteten, så man kan navigere og mærke, hvad der giver mening for én i livet. Hun efterlyser overskud til at blive ved med at kunne se de ting, som giver tilfredsheds – og måske lykkefølelse i hverdagen. Måske er det, når man ser en hare kl. fem om morgenen eller måske er det, når man for alvor giver sig selv lov til at tænke over, hvad der har været rigtig godt på den pågældende dag. Helt konkret kan det være, når Jeannette falder over sproglige finesser, når hun læser sine elevers opgaver igennem, at lykkefølelsen indtræder. Helt centralt er det ihvertfald, at det sjældent handler om store og dyre rejser og materielle ting, men derimod er en evne til at blive ved med at se de fine og gode ting i hverdagen, siger hun. 

Læger uden Grænser som mærkesag
Læger Uden Grænser har Jeannettes største og dybeste respekt. Derfor ønsker hun at skabe awareness omkring deres arbejde ved at folk, der følger hende på hendes blog, kan støtte Læger Uden Grænsers arbejde. Til formålet vil hun oprette en konto, hvor man kan donere under “Traces.” Hun fortæller, at hun er dybt fascineret af, at lægerne i den grad kan tilsidesætte sine egne behov og samtidig arbejde professionelt under de vilkår, som de ofte sendes ud i. Hun har personligt fået en kristen opdragelse, så derfor er næstekærlighed noget, som hun gerne vil støtte mennesker der praktiserer den i at holde fast ved.

Hvor skal vi sove i nat?
Allerede nu er der flere, der har skrevet på Jeannettes hjemmeside og tilbudt hende, at hun gerne må sove hjemme hos dem. Jeanette har planlagt en del af turen, så hun ved, hvor hun og hesten skal overnatte, men der er stadig dele af ruten, hvor hun ad hoc bliver nødt til at finde overnatning hos private. Teltet lader hun blive hjemme, da det ville blive alt for tungt for hendes Islandske hest at bære det. Hun er ikke så bekymret for sig selv, men det giver hende lidt sug i maven at tænke på, hvis der ikke er ordentlig opstaldning og foder til hendes hest. Undervejs får Jeannette tilsendt syv pakker, som indeholder rent undertøj og vitaminer og mineraler til hesten. Hun har trænet sin hest i at få skiftende foder, da det simpelt ikke er muligt at skaffe ensartet foder hver dag, men til gengæld bliver vitaminerne og mineralerne den røde tråd og det boost, der er gennemgående på hele turen. Jeannette har heller ikke sovepose med, men nøjes med et dækken til hesten – hvis der ikke er andre muligheder – kan hun rulle sig ind i det og sove i stalden, fortæller hun.

Tilbage til rødderne
Ruten strækker sig som sagt over fem landegrænser, men noget af det Jeannette glæder sig mest til, er at komme tilbage til Tyskland, hvor hun er født og opvokset. Hun forlod landet før Berlinmurens fald, mens der stadig var den skarpe opdeling i øst- og vesttyskland. Nu glæder hun sig til at ride igennem landet og se, hvor meget det hele har ændret sig. Hun forventer, at sproget er et andet her 30 år efter, hun flyttede fra Tyskland til Danmark.  Jeannette er spændt på at se, om tyskerne er lige så hjertelige, som hun husker dem fra sin ungdom eller om det har ændret sig siden. I det hele taget skal der undervejs være god plads til relationerne og mødet med de mennesker, som krydser hendes vej. En vandrer har spurgt, om de skal følges på en del af ruten, en distancerytter har meldt ud, at hun gerne vil være guide for en dag og vise Jeannette skovene i det område, hvor hun bor og en tredje – en ung kvinde og mor – har tilbudt at komme med bil og trailer og hjælpe Jeannette med at krydse en stor bro, som det er farligt at ride over.  I det hele taget er Jeannette ganske rørt over, hvor mange der allerede før afrejsen har støttet op og vist interesse for hendes indre og ydre rejse.

Det hele skal klappe
Den nyeste ankomne i stalden er Jeanettes Islandske hest, som hun har haft i et lille års tid. Valget af ham som rejsemakker går på, at han ikke bare er rolig, cool og intelligent, men også en hest som synes, at det er rigtig sjovt at blive udfordret. “Hvis man tog ham med ind i en legetøjsforretning, ville han bare sige, hvad der det?”, fortæller Jeannette. Træningen forud for turen er blevet brugt med gymnasticering på ridebanen, ture i terrænet samt at ride lange stræk for at gøre formen skarp. Samtidig er hesten blevet fedet lidt op, så den har lidt reserver at tære på til turen. Også udstyret er nu på plads, og da Jeannette er til fridressur og naturlig ridning, vælger hun at ride med en bomløs sadel, som hun har fået sponsoreret et specieldesignet underlag til. Derudover rider hun med en bidløs trense og på hestens hove, sidder der fire knaldrøde boots. Sadeltaskerne er primært fyldt med førstehjælpsudstyr og overstiger ikke 12 kg.

Jeannette og hendes hestemakker tager afsted til august, og vil underevejs blogge lidt fra turen. Du kan følge hende på rejsen eller donere til Læger Uden Grænsers arbejde her.

 

 

 

 

 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce