Malgré Tout er et online livsstilsmedie rettet mod ryttere og hesteejere i hele verden. Vi har et dansk website med over 50.000 danske læsere om måneden og har netop lanceret vores engelsksprogede site. Derfor har vi brug for dygtige hænder på vores redaktion.
Vi søger studentermedhjælpere med en knivskarp pen, der tilmed er passionerede hestemennesker. Det er en stor fordel, hvis du har et indgående kendskab til, hvordan man formidler viden og budskaber til en bred, international målgruppe. Da der skal skrives artikler på både engelsk og dansk, er det et krav, at du kan formulere dig flydende på begge sprog.
Din primære arbejdsplads vil være i Holbæk 1-2 gange ugentligt. Stillingen er på 8 timer om ugen.
Du er Under uddannelse i de kommunikative fag eller en baggrund, der gør dig i stand til at formidle livsstilsemner til hestefolk. Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til hesteverdenen. Om du er turrytter eller stævnerytter er knap så vigtigt, så længe du kan skrive kort og præcist til et bredt publikum.
Derudover er du:
- Dygtig til at formulere dig og formidle et budskab på en kort og præcis måde
- Klar på at arbejde ud fra et brands skriftlige og visuelle rammer
- Strategisk tænkende og opsøgende i forhold til at skrive artikler med kommercielt indhold
- Glad, imødekommende og ikke bange for at knokle på for at komme i mål med opgaverne
- Knivskarp på, hvordan sociale medier kan bruges i en strategisk, kommerciel sammenhæng
- God til at arbejde i et til tider hektisk miljø med korte deadlines og meget ansvar
Vi tilbyder:
- En spændende og humørfyldt arbejdsplads med mulighed for at kombinere arbejde og interesse
- En fleksibel arbejdsplads, hvor ingen dage er ens
- En plads på et stærkt hold af kreative, friske og professionelle folk
- En stor grad af ansvar for egne opgaver
- Frokostordning og deltagelse i store hesteevents
Dine opgaver:
- Du skal være med til at udvikle Malgré Touts skriftlige og visuelle indhold
- Du skal være med til at vedligeholde og udvikle Malgré Touts danske og internationale SoMe-kanaler
- Du skal være dygtig til engelsk og kunne mestre sproget så meget, at du kan skrive om hestefaglige emner til udenlandske læsere
- Og så er det en fordel, hvis du har arbejdet med WordPress før
Praktisk:
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Jonas Rugh Hansen på tlf. 31 68 82 20mandag til fredag fra 9-16 eller på jrh@malgretout.dk
Starttidspunkt er hurtigst muligt. Du bedes sende din ansøgning i pdf-format til job@malgretout.dk – inklusiv CV samt foto. Du må desuden meget gerne anføre et par ideer til artikler (i titelform) i din ansøgning.