Inden for det seneste år har der været flere heste med en bred vifte af symptomer som ondt i ryggen, tilbagevende lettere koliksymptomer, nedsat præstationsevne og generel dårligere trivsel, hvor årsagen kan tilskrives ophobning af jordpartikler i tyktarmen. Her kan store mængder af det ligge i flere år og genere hesten. Vi har talt med chefdyrlæge, Ph.d. Nicolai Jarløv, Hørsholm Hestepraksis om tendensen og de udfordringer, der opstår ved klarlæggelse af diagnosen og de mulige løsninger, der foreligger.
Mange kender diagnosen sandkolik, der er en tilstand, hvor hesten har spist en masse jord og sand, som kan give irritation af mavetarmkanalen og medføre koliksmerter. Laver man en sandprøve på gødningen, vil den være positiv. Det vil sige, at man finder sand i gødningen, og typen af partikler er store og grove. I den senere tid er hestedyrlæger blevet opmærksomme på en anden form for ophobning af finere jordpartikler (geosediment) i tyktarmen, forklarer Nicolai:
”I år finder vi nogle heste, der blandt andet viser nedsat præstationsevne, har tendens til tilbagevendende lettere kolik, ser matte og triste ud og nogle kan virke lidt ’vommede’ – de kan minde om heste med mavesår. Når vi laver en grundig problemorienteret undersøgelse af disse heste, finder vi ikke nogen specifik diagnose i for- og bagben, ryg eller hals, og vi undersøger derfor hesten ydereligere.”
I et stigende antal tilfælde viser det sig, at disse heste har en ophobning af de finere dele af jordens komponenter som ler og kalk/kridt i den del af tyktarmen, som ligger lige bag mellemgulvet. Heste, der har haft et u specifikt symptombillede som beskrevet ovenfor, har efter fjernelse af mellem 20-40 kg jordpartikler fra maven fået det meget bedre igen. Den store mængde af geosediment er især et problem for heste, der virkelig skal yde og ubehaget vil blandt andet komme, når hesten skal stramme op i bugen og løfte ryggen. De fine partikler samler sig nemlig på det dybeste sted af hestens mave.
Læs Også: Har du hørt om geosedimentering? Det skjulte sand i hestens mave
Hvor gemmer det ophobede jord sig?
Hestens tyktarm kan rumme ca. 320 liter, og det er et stort område, der fylder hele bughulen, som er det ’dybeste’ sted på hesten, når du ser den fra siden. Derinde i tyktarmens mellemgulvsslynge gemmer geosedimentet sig, forklarer Nicolai:
”Det er det ’dybeste’ sted i hestens bughule og sammen med, at tarmens diameter er meget stor i dette område og transithastigheden i gødningen er dermed lav, kan der være en tendens til, at de fine og lette jorddele sedimenterer sig her og kittes sammen til en mørtellignende masse. Der kan ligge mellem 15 og 40 kg geosediment, som dels irriterer tarmens slimhinde og væg og dels generer hesten under bevægelse, når tarmen bevæger sig.”
I fagsprog kaldes det for ’geosedimentering i mellemgulvs-tyktarms-slyngen’. Når de fine partikler har ligget der længe, vil tarmens væg blive irriteret og fortykket, og der kan dannes slimhindesår i tyktarmen. Nicolai forklarer også, at det kan give en fejlfunktion i tarmene med gærringsforstyrrelse og nedsat næringsstofoptagelse.
”Ofte vil en hest med irriteret slimhinde og slimhindesår blive behandlet for mavesår, og det bliver selvfølgelig heller aldrig rigtig godt, hvis det er en ophobning af geosediment, som er udfordringen. Behandlingen bliver derved symptombehandling, og den egentlige årsag bliver ikke fjernet,” forklarer Nicolai.
Hvorfor ser vi det nu?
Ophobning af geosediment i tarmene er ikke noget nyt fænomen, men en tilstand, som dyrlægerne er blevet mere opmærksomme på – især hos den gruppe af heste, som blev skitseret ovenfor. Nicolai mener også, at det er en udfordring, der fylder mere i dag, hvor flere heste ofte går på samme areal, hvor færre gik tidligere:
”De seneste år er antallet af heste faldet lidt, men koncentrationen af heste på samme plads eller på samme område omkring hestestalden er blevet større. Det kan medføre, at der ikke vil være tilstrækkeligt med græs. Derved og især i efteråret og vinterhalvåret søger hestene efter græs, og nogle begynder at hive græsrødderne op og derved indtager de jord og geosediment.”
De meget ’madglade’ heste er især disponeret for det. Ophobning af geosediment ser vi især hos middel aldrende og ældre heste, som går i et blandet foldsystem.
Gødningsprøver er ikke nok
Tidligere når hesteejere eller dyrlæger skulle finde ud af om en hest havde sand i maven så lavede de en sandprøve på hestens gødning. Var der sand i prøven behandlede man ofte hesten med en type af loppefrøskaller eller lignende. Men den går ikke med de finere jordpartikler.
”Laver du en sandtest på en hest med geosediment i maven, vil den være negativ, fordi det er så sammenkittet, at det ikke kommer med gødningen ud. Det er i det hele taget en svær diagnose at arbejde med, fordi symptomerne spænder så vidt. Derfor kræver det en klinisk undersøgelse, hvor en af mulighederne er, at man tager et røntgenbillede af maven, hvor de finere partikler kan ses,” forklarer Nicolai, og understreger, at et røntgenbillede aldrig vil kunne stå alene, fordi nogle heste vil være generet af det, der kan ses på billedet, mens andre ikke vil være det.
Også når det drejer sig om symptomer, er det svært at være specifik, men her er en liste over mulige symptomer, som man skal være opmærksom på:
- Nedsat præstationsevne.
- Hesten viser modstand ved ikke at ville gå frem – nogle heste refuserer.
- Generel mangel på trivsel: Hesten taber sig, er mat i pelsen, spiser selektivt, har perioder, hvor den er utilpas eller ser lidt forkert ud.
- Hesten kan have ondt i ryggen og/eller brystregionen, fordi de går og spænder imod.
- Hesten bliver sur ved opsadling
- Har gjordkramper
- Krybbebider
Når din hest har ler i maven, er det vigtigt at du ikke bare giver den almindelige loppefrøskaller – de kan nemlig ikke bære de helt små lerpartikler ud. Kontakt i stedet din dyrlæge og hør, hvad han eller hun foreslår. Ofte skal der en specifik behandling til.
Gendelt artikel fra april 2016.
