Annonce
Julie Müller og Sissi.dk Tento (Dansk Ride Forbund)

Julie gennemførte sit første EM

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

De startede 48 ved EM for ponyer sponsored by Equsana på Vilhelmsborg, men kun 38 kom gennem alle tre discipliner – heriblandt eneste danske EM-ekvipage: Julie Müller og Sissi.dk Tento. Søndag stod den på springning, og da regnestykket blev gjort op, kunne tyskerne glæde sig over guld i både holdmesterskabet og det individuelle mesterskab.

Solen strålede, og der var mesterskabsstemning på Vilhelmsborg, da de unge militaryryttere og deres ponyer skulle på springbanen fra 10.30 søndag formiddag. Efter dressuren og terrænridtet havde Julie og Sissi samlet 101,80 strafpoint, inden de 11 forhindringer skulle forceres på springbanen. Det var desværre ikke den danske ekvipages bedste dag, og det blev til fem nedrivninger, hvilket udløste yderligere 20 fejl. Hermed sluttede Julie på en 38. plads i det individuelle mesterskab, men der er alligevel god grund til at være stolt af, at vores danske EM-deltager gennemførte alle tre krævende discipliner.

Dobbelt tysk guldtriumf


I det individuelle europæiske mesterskab kunne tyske Anna Lena Schaff på Pearl med 41,40 strafpoint stille sig øverst på podiet til sidst og modtage guldet. Sølvet gik til Calvin Böckmann – ligeledes fra Tyskland – på Askaban B med 43,30 strafpoint, mens belgiske Jarno Vervimp på Edition Limitee Dew Drop fik bronze med 44,30 strafpoint. I holdmesterskabet blev det også til tysk guldtriumf, mens Storbritannien fik sølv og Frankrig bronze.

Kilde: rideforbund.dk

Annonce

Seneste artikler

Traileren står klar, men er du? Tjekliste før stævneturen

Læs mere →

Et år med DRF’s nye dressurbedømmelse: Hvad har ændret sig?

Læs mere →

Jagtsæsonen åbner 1. september: sådan rider du trygt i skoven

Læs mere →

Den gode skridttur er undervurderet

Læs mere →

Efter sommerens mange ture: Er din hest blevet mere modig?

Læs mere →

Mister hesten i løsdrift bevægelse, når efteråret kommer?

Læs mere →

Den første efterårsdag i stalden: 10 ting hestemennesker ved er på vej

Læs mere →

Tre nye pony-mestre kåret ved Agria DRF Mesterskaberne

Læs mere →

Folden er grøn – men er der stadig nok at spise?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk