World Cup Herning 2026: familieturen du bør nå i efterårsferien
Læs mere →
Hesten har spist sit hø. Den står alene i boksen og kigger ud på staldgangen. Senere får den måske lidt mere foder, bliver redet en times tid og kommer tilbage i boksen igen.
Set med menneskelige øjne kan det se kedeligt ud.
Men kan en hest faktisk kede sig?
Det er ikke helt enkelt at svare på, for vi kan ikke spørge hesten, hvordan den oplever tiden. Forskere kan til gengæld undersøge dens adfærd og se på, hvad der sker, når mulighederne for at udføre naturlig adfærd bliver begrænset.
Her tegner der sig et ret tydeligt billede: Heste har behov for blandt andet social kontakt, adgang til grovfoder og mulighed for fri bevægelse. Når flere af disse behov begrænses, ses der oftere adfærd, som forbindes med dårligere velfærd.
Så måske er det vigtigste spørgsmål ikke, om hesten keder sig på præcis samme måde som os.
Det interessante er snarere, om dens hverdag giver den mulighed for at være hest.
Når mennesker taler om kedsomhed, tænker vi ofte på mangel på underholdning.
Der sker ikke noget. Vi mangler noget at lave.
Det kan gøre det fristende at tænke på aktivering af heste på samme måde. Måske skal hesten have en bold i boksen, et nyt stykke legetøj eller forskellige aktiviteter, så den har noget at beskæftige sig med.
Men hestens behov handler ikke nødvendigvis om konstant at blive underholdt.
For hesten kan en god dag sagtens indeholde mange timer med noget, der ser meget lidt spændende ud for os: at æde grovfoder, bevæge sig stille rundt, stå tæt på en anden hest, hvile eller undersøge omgivelserne.
World Horse Welfare samler nogle af de grundlæggende behov under begrebet “Friends, Forage and Freedom”: kontakt med andre heste, mulighed for at æde grovfoder over længere tid og frihed til at bevæge sig og træffe nogle valg i sin hverdag.
Det er derfor ikke nødvendigvis flere aktiviteter, hesten mangler. Det kan være flere muligheder for at udføre den adfærd, den er motiveret for.
En væsentlig forskel mellem vores og hestens hverdag er måden, vi spiser på.
Vi kan spise et måltid på relativt kort tid og derefter gå videre til noget andet. Hesten er udviklet til at bruge en stor del af døgnet på fødesøgning og indtagelse af fiberrigt foder.
Derfor er det ikke kun mængden af foder, der har betydning. Tiden, hesten kan bruge på at æde og søge efter føde, er også relevant.
Et studie af opstaldede heste sammenlignede én type grovfoder med adgang til flere forskellige typer. Hestene brugte mere tid på fødesøgningsadfærd, når de havde flere forskellige typer at vælge mellem, og de viste individuelle præferencer.
Det betyder ikke, at alle heste skal have seks forskellige slags hø serveret hver dag.
Men det illustrerer, at fodring også kan være en aktivitet i sig selv.
Problemet ved et meget ensformigt miljø er derfor ikke nødvendigvis, at hesten mangler spænding.
Det kan være, at miljøet begrænser dens muligheder for at udføre adfærd, den er stærkt motiveret for.
En større gennemgang af forskningen i hestes grundlæggende behov fandt støtte for, at social kontakt, fri bevægelse og adgang til grovfoder er centrale behov. Når flere af disse muligheder blev begrænset, så forskerne blandt andet passive reaktioner og unormal adfærd.
Det er værd at tænke over.
En hest kan stå meget stille uden nødvendigvis at være afslappet og tilfreds.
Derfor bør vi ikke kun spørge, om hesten laver ballade. Vi bør også se på, hvordan den bruger sin tid, og hvilke muligheder dens miljø giver den.
Her bliver det vigtigt ikke at gøre forklaringen for simpel.
Stereotypier som krybbebidning, vævning og andre gentagne adfærdsmønstre bliver ofte omtalt som “kedsomhedsvaner”.
Men det er misvisende at forklare dem alene med kedsomhed.
Forskningen har blandt andet fundet sammenhænge mellem stereotypier og begrænset adgang til grovfoder, social isolation og forskellige former for opstaldning og management. Mange stereotypier opstår tidligt i livet og kan fortsætte, selv efter hestens miljø senere bliver forbedret.
En stereotypi fortæller derfor ikke nødvendigvis, hvordan hesten har det lige nu, og den kan ikke bruges som et simpelt mål for kedsomhed.
Det er også problematisk blot at forhindre hesten fysisk i at udføre adfærden. World Horse Welfare anbefaler i stedet, at man forsøger at finde og forbedre de bagvedliggende managementforhold.
Vi lægger let mærke til den hest, der væver, sparker på døren eller konstant forsøger at få opmærksomhed.
Men den hest, der bare står stille, kan være lettere at overse.
En systematisk forskningsgennemgang fra 2024 fremhæver blandt andet tilbagetrukket adfærd som en mulig indikator på negativ følelsesmæssig tilstand hos heste. Omvendt blev venlige sociale interaktioner med andre heste og indtagelse af grovfoder fremhævet som positive tegn.
Det betyder ikke, at en hest, der står stille, automatisk mistrives. Heste skal naturligvis også hvile.
Pointen er snarere, at fravær af tydelig problemadfærd ikke i sig selv beviser, at miljøet opfylder hestens behov.
Man skal se på helheden.
Hvis vi vil skabe en mere interessant hverdag for hesten, er det let at begynde at tænke i bolde, legetøj og forskellige produkter.
Men en anden hest kan være langt mere relevant end en plastikbold.
Heste er sociale dyr, og social kontakt er et grundlæggende behov. Et studie offentliggjort i 2025 fandt eksempelvis, at individuelt opstaldede heste viste færre stereotype og gentagne adfærdsmønstre, når de fik daglig social kontakt med andre heste. Forskerne fandt også tegn på en mere positiv følelsesmæssig tilstand.
Det betyder ikke, at alle heste skal gå i den samme store flok, uanset individ og omstændigheder.
Men det understreger, at muligheden for kontakt med artsfæller bør fylde meget, når vi taler om hestens miljø.
At lukke hesten ud er selvfølgelig en vigtig måde at give den mulighed for fri bevægelse.
Men kvaliteten af foldmiljøet betyder også noget.
Hvis hesten står alene på en lille, bar fold uden noget at æde og uden mulighed for kontakt med andre heste, har den stadig relativt få muligheder for at udføre forskellige former for naturlig adfærd.
Et studie af forskellige former for aktivering på fold viste blandt andet, at heste reagerede forskelligt på forskellige typer berigelse, og forskerne understregede, at genstande ikke automatisk fungerer som meningsfuld aktivering, bare fordi mennesker har placeret dem i miljøet.
Det er hestens brug af tilbuddet, der er interessant – ikke hvor kreativt det ser ud for os.
Når man først begynder at tænke over kedsomhed, kan det næsten føre til endnu en opgave på hesteejerens liste.
Nu skal hesten også underholdes.
Men det behøver ikke være kompliceret.
I mange tilfælde handler berigelse først og fremmest om at indrette hestens almindelige hverdag bedre.
Kan den være sammen med andre heste? Kan den bevæge sig frit? Har den adgang til tilstrækkeligt grovfoder? Kan fodringen tilrettelægges, så den bruger længere tid på fødesøgning? Har den mulighed for at vælge mellem forskellige områder på folden? Kan den se og have kontakt med andre heste fra boksen?
Først når de grundlæggende behov er tænkt ind, giver det mening at overveje ekstra aktivering.
Variation behøver heller ikke betyde, at hele hesteholdet skal bygges om.
Grovfoder kan eksempelvis præsenteres på forskellige måder, så længe løsningen er sikker og passer til den enkelte hests ernæringsmæssige behov. På folden kan forskellige fodersteder, underlag og områder give hesten flere muligheder for at bevæge sig og vælge, hvor den vil opholde sig.
Social kontakt kan også tænkes ind i både fold og opstaldning.
World Horse Welfare fremhæver netop valgmuligheder som en del af et godt hesteliv. Det kan være valg af, hvor hesten vil stå, hvem den vil opholde sig sammen med, og hvordan den vil bevæge sig rundt i sit miljø.
Det handler ikke om, at hesten skal bestemme alt.
Det handler om, at hele dens døgn ikke behøver at være bestemt for den.
En bold, en foderbold eller en anden genstand kan sagtens være interessant for nogle heste.
Andre ignorerer den fuldstændigt.
Og begge dele er helt normalt.
Hvis en hest bruger en form for berigelse aktivt og sikkert, kan den sagtens være et supplement. Foderbaseret berigelse har i flere studier vist sig at kunne øge tiden brugt på fødesøgningsadfærd.
Men en bold i boksen kan ikke erstatte mange timers adgang til grovfoder.
Et stykke legetøj kan heller ikke erstatte kontakt med andre heste eller mulighed for fri bevægelse.
Det er måske her, vi lettest kommer til at menneskeliggøre hestens behov. Vi forsøger at give den “noget at lave”, når det i virkeligheden kan være noget langt mere grundlæggende, den mangler.
Hvis man vil vurdere, om ens hest har en tilstrækkeligt varieret hverdag, kan det være nyttigt at se på alle 24 timer frem for kun på den tid, man selv er sammen med den.
En times varieret træning kan være god aktivering, men den udgør stadig kun en lille del af døgnet.
Hvad laver hesten resten af tiden?
Hvor længe kan den æde? Hvor meget bevæger den sig på eget initiativ? Hvor meget kontakt har den med andre heste? Har den mulighed for at hvile uforstyrret? Kan den undersøge omgivelserne og træffe nogle valg selv?
Det fortæller sandsynligvis mere om hestens hverdag end antallet af forskellige øvelser, vi laver med den.
Det er rimeligt at antage, at heste kan opleve negative tilstande, når deres miljø er meget begrænset og ikke giver mulighed for at opfylde vigtige adfærdsmæssige behov. Men det er vanskeligere at fastslå, om oplevelsen præcis svarer til den menneskelige følelse, vi kalder kedsomhed.
Derfor kan ordet være nyttigt i daglig tale, men det bør ikke blive hele forklaringen.
Hvis hesten virker understimuleret, rastløs eller tilbagetrukket, er spørgsmålet måske ikke først og fremmest:
“Hvad kan jeg købe, så den ikke keder sig?”
Et bedre sted at begynde kan være:
Har min hest mulighed for at være hest en tilstrækkelig stor del af døgnet?
For måske er den bedste aktivering ikke noget nyt og spændende.
Måske er det adgang til andre heste, grovfoder, bevægelse, valgmuligheder og et miljø, hvor hesten får lov til at bruge sin tid på de ting, heste faktisk er motiverede for at gøre.
Cooper, J. J. & Mason, G. J. (1998/2001): forskning og gennemgang af stereotype adfærdsmønstre hos heste og sammenhænge med management.
McGreevy, P. D. et al. (1995): Management factors associated with stereotypic and redirected behaviour in the Thoroughbred horse. Equine Veterinary Journal.
Thorne, J. B. et al. (2005): Foraging enrichment for individually housed horses: Practicality and effects on behaviour. Applied Animal Behaviour Science.
Goodwin, D., Davidson, H. P. B. & Harris, P. (2002): Foraging enrichment for stabled horses: effects on behaviour and selection. Equine Veterinary Journal.
Jørgensen, G. H. M., Liestøl, S. H.-O. & Bøe, K. E. (2011): Effects of enrichment items on activity and social interactions in domestic horses. Applied Animal Behaviour Science.
Ruet, A. et al. (2025): The social dimension of equine welfare: social contact positively affects the emotional state of stalled horses. Animal Behaviour.
World Horse Welfare (2026): The 3Fs – Friends, forage and freedom samt vejledning om stereotyp adfærd hos heste.