“Jeg har sagt til min hest, at den ikke må smide sine sko, men alligevel gør den det – og selvfølgelig lige efter, at den har haft smed.”
Du har helt sikkert hørt noget lignende før – og måske sagt eller tænkt det selv? Lige såvel som man ofte gør det med sin hund eller kat, så har vi ryttere og hesteejere det med at tillægge vores heste følelser, tanker og motiver. Som oftest bruger vi det i forsøget på at forstå dem og finde forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør. Men hvorfor gør vi det? Og kan heste over hovedet tænke og føle? Her hos Malgré Touts tror vi, at svaret ligger her: Mennesker er drevet af en forstand – heste er drevet af instinkter.
“MENNESKER ER DREVET AF EN FORSTAND – HESTE ER DREVET AF INSTINKTER.”
AT TILLÆGGE HESTEN TANKER OG MOTIVER
Inderst inde, så ved vi det vist alle sammen godt: Når hesten bliver ved med at springe an i forkert galop, eller når den ikke vil stå stille på staldgangen, så er det ikke, fordi den har en bagtanke. Når den ligeledes ruller sig i den største mudderpøl, der er på folden, eller når den taber en sko, så er det heller ikke, fordi den vil drille sin ejer.
Alligevel har vi det med at tillægge hestene tanker og gøre det til motiver for deres handlinger. Og hvorfor mon? Fordi vi mennesker besidder en forstand, som ingen andre væsener har – i hvert fald ikke i samme grad. Netop på grund af vores kloge hoveder har vi behov for at finde en forklaring på det, der sker omkring os. Derfor er det naturligt for os at tillægge dyrene de samme tanker, som vi selv kunne finde på at tænke.
DREVET AF INSTINKTER
Skal man se det hele lidt fra hestens synspunkt, så er ‘tanker’ nok et stort ord. For kan en hest dagdrømme? Kan den stå ude på folden og tænke på, hvad den mon skal træne med sin rytter senere på dagen eller hvor meget hø, der mon ligger til den i boksen, når den kommer ind? Det er nok næppe tilfældet. Meningerne vil altid være delte – og det skal der være plads til. Men der er ét grundlæggende forhold, som man ikke kan modsige sig: Dyr, og dermed heste, er drevet af instinkter.
“Med andre ord er instinkterne som regel altid forklaringen.”
Når hesten føles ‘fræk’ på ridebanen, eller når den ikke vil stå stille på staldgangen, så er det altså en instinktiv reaktion. Hvis den finder det ubehageligt, at der sidder en rytter i sadlen, så gør den alt, hvad der står i dens magt for at komme ud at situationen. Ligeledes gælder det, at hvis en hest står alene på staldgangen, så vil den ofte gøre, hvad den kan, for at komme i kontakt med sin flok – og derfor bliver den urolig. Hvis den springer forkert an under træning, så er det nok fordi, at rytteren lægger balancepunktet forkert, eller fordi hesten har ondt. Og når den på folden bliver forskrækket og begynder at løbe, så får det let de andre hestes flugtinstinkter til at tage over, og pludselig fór hele flokken rundt med fuld knald på – og så ryger der en sko. Med andre ord er instinkterne som regel altid forklaringen.
AT TILLÆGGE HESTEN FØLELSER
Hvad så med hestens følelser? Hvis vi kan føle os kede af det, begejstrede, trætte, glade, utrygge, nervøse eller måske ligeglade, hvorfor skulle hesten så ikke også kunne det? Der er ingen tvivl om, at vi nogengange tillægger hesten flere og stærkere følelser, end den reelt set har. Men i modsætning til det med tankerne, så er der nok noget om det her.
FYSISKE OG MENTALE FØLELSER
Skal man forsøge at forstå hestens følelser, så kan det hjælpe at skelne mellem fysiske følelser og mentale følelser. En mental følelse kan for eksempel være, hvis der er noget i dit sind, som gør ondt. Måske har en kæreste forladt dig eller et familiemedlem gået bort. En fysisk følelse er derimod bundet op på noget kropsligt. For eksempel gør det fysisk ondt, hvis du har skåret dig i fingeren.
Der er ingen tvivl om, at heste godt kan føle noget i fysisk forstand, for eksempel i form af smerte, berøring og så videre. Det store spørgsmål er, om heste også har et mentalt følesesapparat. Mon ikke, den har det? Det er måske blot ikke så stærkt som hos mennesker. De mentale følelser hos os er nemlig forbundet til vores tanker. Det kan for eksempel være tanken om, at vi aldrig skal se en elsket, afdød person igen. Disse tanker kan heste ikke have, og derfor kan deres mentale følelser heller ikke forstærkes på samme måde som vores. I stedet bunder hestes mentale følelser i deres instinkter.
“Når hesten er mæt og ikke har ondt, så er den glad – og det gør heste så dejligt ukomplicerede.”
Heste kan godt føle sig nervøse, usikre, glade, begejstrede eller bange. Nok kan de ikke sætte ord eller tanker på følelserne, men de kan alligevel føle dem. Hvem kender måske ikke til en hest, der let bliver lidt nervøs, når den kommer ud et helt nyt sted? Eller hvem har ikke prøvet, hvor svært det er at lære en hest at være alene? Det er flokinstinktets skyld. Ligeledes er flugtinstinktet, instinktet der driver hesten til at spise og drikke og helt sikkert et væld af andre instinkter med til at regulere dens følelser. Når hesten er mæt og ikke har ondt, så er den glad – og det gør heste så dejligt ukomplicerede.
FORSTÅELSEN FOR INSTINKTERNE BANER VEJEN
Selvfølgelig er det kun hyggeligt, når man kan tillægge sin hest lidt velmenende tanker og følelser. Men man må aldrig lade det stå i vejen for ens selvindsigt eller lade det blive en undskyld for, hvordan man omgås sin hest. Når vi tillægger vores dyr tanker, så gør vi det for vores egen skyld – fordi vi som mennesker finder det naturligt. Det skal vi blot være opmærksomme på.
For hestens skyld – dels også for vores egen – bør vi måske forsøge at fokusere mere på instinkterne. Ved på den måde at lære vores elskede, firbenede venner bedre at kende kan vi også opnå et endnu stærkere forhold til dem. Hvis vi hver især lærer, hvilket instinkt, der ligger bag det, som vores heste gør – både i den daglige træning, på staldgangen og på folden – så kan vi også blive klogere på, hvordan vi hjælper dem på vej. Med det kan vi altså både blive dygtigere ryttere og ikke mindst bedre hesteejere.
Alt dette er blot tanker. Hvad mener du mon om det hele? Måske er du af en helt anden holdning. I så fald, så lad os endelig høre den! Artiklen er netop ment som et værktøj, der kan sætte tankerne og meningerne lidt i gang.
Artiklen er oprindeligt bragt i September 2020
