Kender du hestens indvoldsorm?

9. april 2024

Ormebekæmpelse er en del af årscyklusen i mange hestebesætninger. Mange af os kender en del til disse små bæster, som lever i vores heste og i nogle tilfælde laver en masse ravage. De fleste af os væmmes ved tanken, men faktisk har heste i millioner af år levet med deres parasitter. Blandt andet har hestens immunsystem lært at beskytte hesten mod ormene, så længe der ikke har været massivt smittepres fra ormene. Med domesticering af hestene og større hestebesætninger har smittepresset mange gange belastet hestene med forskellige sygdomme som resultat.

Denne artikel er første del af en trilogi, hvor vi først stiller skarpt på de små bæster. I de følgende artikler får du praktiske tips til forskellige måder at forebygge ormesmitte som supplement til den bekæmpelsesplan, du sikkert allerede har i samarbejde med din dyrlæge. Derfor vil artiklen ikke beskæftige sig med den veterinære side af ormebekæmpelsen, men bidrage med viden om ormenes biologi og dine muligheder for at holde smittepresset lavt gennem management.

Om Martha Voss

Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.

Med domesticering af hestene og udvikling af større hestebesætninger, har smittepresset mange gange belastet hestene med forskellige sygdomme som resultat. I 1960’erne udvikledes flere ormemidler, og i mange år var det også i Danmark en anerkendt strategi at give hestene ormekur med jævne mellemrum. Vi har siden set adskillige eksempler på, at ormene har udviklet resistens mod nogle af disse ormemidler, hvilket i praksis betyder, at selvom vi behandler hestene efter forskrifterne, så dør ormene ikke. Tværtimod har vi set opformering af netop resistente ormestammer, fordi de følsomme orm jo dør og dermed ikke kan tage kampen op i hestens tarmkanal, hvor ormene typisk lever. I Danmark har vi længe været foregangsland for fornuftig anvendelse af bekæmpelsesmidler, idet vi helt tilbage i 1999 indførte receptpligt på ormemidler og dertil rutinemæssige gødningsprøver og veterinærfaglig diagnosticering af smitteproblemet inden behandling.

Læs mere her: Indvoldsorm: Sådan bekæmper du plagen

De mest almindelige indvoldsorm hos heste

Der findes mange indvoldsorm, men der er cirka en håndfuld, som vi har særligt fokus på, fordi de volder os og hestene problemer. I det følgende kan du læse om spolorm, blodorm, haleorm og bændelorm. Du kan læse tilsvarende på mange dyrlægers hjemmeside, hvor de også redegør for behandlingen af parasitterne.

Jeg vil i denne artikel nøjes med at beskrive ormenes biologi. Det vil sige karakteristika, livscyklus og den slags, da artikeltrilogien har fokus på forebyggelse og nedbringning af smittepresset. I det hele taget vil jeg anbefale dig at tage en god snak med din dyrlæge om den nærmere strategi for dit hestehold. Artiklerne her vil give dig nogle værktøjer til græsfoldshygiejne, som understøtter den veterinærmedicinske bekæmpelsesstrategi. Værktøjerne bygger på viden om ormenes livscyklus.

Hestens Bændelorm (Anoplocephala Perfoliata)

Du har sikkert hørt skræmmehistorier om bændelorm, der har fyldt hele værtens tarmkanal som en lang slange, der skyder led fyldt med modne æg af ved endetarmen. Hestens bændelorm er lidt anderledes. De er mindre og lever i tarmkanalen, hvor tyndtarmen munder ud i blindtarmen. De voksne orm er hvide og flade, cirka 8 cm lange og 1 cm brede.

Ormenes underkrop er delt i flere led, som afstødes, efterhånden som æggene i leddet er modne. Leddene passerer ud med afføringen, hvor de opløses, og æggene frigøres nu til jorden og græsset, hvor pansermider æder æggene. Pansermiderne er meget små, 0,2-1,4 mm, og de lever i jorden, hvor de medvirker til at nedbryde organisk materiale. Der kan godt være over 50.000 mider på en kvadratmeter. De vokser meget langsomt, og de bevæger sig meget lidt. Det vil sige, de opholder sig på cirka den samme kvadratmeter hele deres liv. I pansermiderne udvikler bændelormeæggene sig til smittedygtige larver, såkaldte tinter. Når hestene æder græs, hvorpå der sidder pansermider, frigøres tinterne i hestens tarmkanal, hvor de udvikler sig til voksne orm. Se billedet herover.

Der er rapporteret koliktilfælde hos heste med bændelorm, men man diskuterer stadig, hvor alvorlig bændelormen er for hesten. Under alle omstændigheder ved vi, at parasitten smitter på græs, og at der er forskelle på smittepresset, afhængigt af bestanden af pansermiderne. Når disse ikke flytter sig meget, kan vi ud fra gødningsprøver og eventuel blodprøver få en idé om omfanget og behovet for behandlingsstrategier.

Læs mere her: Parasitterne i din hest

Haleorm (Oxyuris Equi)

Man vurderer ikke, at haleorm er egentligt skadelige for heste, men de kan være ret irriterende, da hunormen om natten vandrer fra tyktarmen ud i endetarmsåbningen, hvor hun lægger sine æg som en slimklat. Denne begynder at klø, og hestene gnubber numsen mod inventar ol., hvorfra hestene så kan smittes, når de gnaver eller slikker på inventaret. God renholdelse af hestens endetarmsåbning og halerod samt af inventar og træværk kan være en god forebyggende aktivitet.

Spolorm (Parascaris Equorum)

Spolormen er en lang, hvid orm, som lever i tyndtarmen, hvor den voksne orm lægger æg, som føres ud med afføringen. I hestepærerne modnes æggene, så de indeholder smittedygtige larver. Dem optager hesten så, når den græsser. I tyndtarmen klækkes æggene, og larverne vandrer gennem tarmvæggen til lever og lunger og så tilbage til tyndtarmen, hvor de udvikler sig til voksne orme. Denne livcyklus tager 10-12 uger. Voksne heste danner med tiden en vis immunitet mod spolormen, men hos føl kan den være et stort problem, idet store mængder orm i tarmen kan give forstoppelser og kolik. Derfor kører man også et systematisk bekæmpelsesprogram ved føl. Kontakt din dyrlæge for nærmere aftale herom.

Den store blodorm (Strongylus vulgaris)

Den store blodorm (strongylider) dækker over flere arter, hvoraf Strongylus Vulgaris kan være farlig for hesten. Denne orm er 2-5 cm lang, rødbrun og har en livscyklus på 6-11 mdr. De voksne orme lever i blindtarm og tyktarm, hvor de suger blod fra tarmvæggen, og massive ormeangreb kan give hesten blodtab (anæmi). Ormens æg føres med afføringen ud på græsfolden, hvor der i æggene udvikles forskellige larvestadier til den smittedygtige L3-larve. Når det regner, spredes larverne med vanddråberne, så de sidder i græssets bladskeder, hvorfra de optages af hesten, når den græsser. Inde i hesten trænger larverne gennem tarmvæggen ud i blodkarrene. Her kan de kan forårsage stor ravage, indtil de som voksne orm vender tilbage til blindtarm og tyktarm.

Den lille blodorm (Cyathostoma Spp.)

Den lille blodorm er cirka 2 cm lang og lever ligesom den store blodorm i blindtarm og tyktarm. Ormens livscyklus minder også om den store blodorms med lidt variation. De voksne orm lægger æg, der føres ud med afføringen. Æggene udvikles til smittedygtige larver, og hesten optager dem, når den æder græs, hvor larverne sidder i vanddråber i bladskederne. Se billedet herunder.

Men hvor larverne fra den store blodorm vandrer gennem hestens blodårer, vil den lille blodorms larver bore sig ind i tarmvæggen. Her kan de fortsætte udviklingen til voksne orm, eller de kan gå i en slags dvale, som kaldes hypobiose, og ved lejlighed trænger de ud af tarmvæggen som voksne orm. Vi ved ikke ret meget om, hvad der præcis kan få ormene til at bryde ud af deres dvaletilstand. Det kan være temperaturskift eller måske som følge af ormekur, hvor tarmens frie orm er væk. Larvernes aktiviteter og udvikling i tarmvæggen til orm giver store skader på tarmvæggen og dermed passagen af næringsstoffer og væske fra tarmen til blodbanerne. Derfor ser vi ofte diarré i den sammenhæng, men vi har ikke mulighed for at undersøge, om diarréen skyldes indkapslede larver eller noget andet.

Resistens mod ormekur

Hvad værre er, er den lille blodorm vanskelig at behandle. Dels er der kun få præparater, som kan påvirke de indkapslede larver. Dels har blodormen udviklet udbredt resistens mod ormemidlerne. Vi ser også resistens hos de andre arter, men det er den lille blodorm, der er den værste. Derfor er det vigtigt, at du lægger en bekæmpelsesstrategi sammen med din dyrlæge, hvor I dels tester forekomsten af æg i hestepærerne, dels veksler mellem præparater over året i håb om at ramme de resistente stammer også. Nogle gange er det nyttigt at tage en ny gødningsprøve et par uger efter en behandling for at tjekke, om midlet har virket.

God græsmarkshygiejne kan hjælpe

Fælles for de forskellige orm er, at de smitter på græs. Derfor er det nyttigt at se på, hvordan du kan nedbringe ormesmitten på dine folde. En meget effektiv måde er, helt lavpraktisk, at fjerne hestepærer hver dag. Har du heste på jordfold, er det et must i forhold til udvaskning af næringsstoffer fra pærerne. Men det er en god vane – også på græsfoldene – at køre en tur med trillebøren eller et smartere mekanisk opsamlingssystem.

Læs mere her: 7 tips til at forebygge parasitter hos din hest

I de næste måneder vil du her på Malgré Tout kunne læse et par artikler, som vil give dig flere handlemuligheder. Alt sammen på baggrund af vores viden om ormenes biologi og livscyklus.