Findes der en kendiseffekt i dressur

Kan man snakke om en kendiseffekt ved pointgivningen i dressur? Et blogindlæg på hjemmesiden Eurodressage om Edward Gals Grand Prix debut på en ny ung stjerne åbner op for debatten. Er det noget, I kender til, og kan en kendt rytter slippe afsted med større fejl end resten af feltet? Vi har oversat blogindlægget af Astrid Appels, så I kan være med i debatten. Er det et problem, og hvordan kan man komme det til livs?

Appels til Eurodressage: “Edward Gal’s international Grand Prix debut på hans unge super stjerne, Zonik var den ideelle mulighed for at tjekke om pointgivning på højeste niveau i dressur har udviklet sig de sidste par år. Hver gang en superstjerne rider ind på banen – uanset nationalitet – får de skyhøje points. En udvikling med fokus på lethed og harmoni i bedømmelserne og med afbalancerede heste som Valegro og Damon Hill, har fået enhver dressurelsker til at sætte håbet op efter, at dommerne også vil skrue ned for favorisering, hver gang en kendt rytter red på banen med en ny hest.

Ved det internationale CDI-stævne i Roosendaal blev dommerne præsenteret for ny udfordring i form af Edward Gal og Zonik. Deres debut i Grand Prix har været længe ventet, og med stor nysgerrighed kiggede man på dommerne og spurgte sig selv, hvordan mon de vil bedømme dette ridt? Edward Gal red et stærkt program med flere fine højdepunkter, og hesten har uden tvivl et stort potentiale for fremtiden. Når det er sagt, var der to større udfordringer, adskillige “niggly bits” og en kontakt til bidet, der hverken repræsenterede lethed eller harmoni.

Grand Prixen i Roosendaal blev dømt af tre femstjernede dommere; Roudier, De Wolff van Westerrode og Verbeek dømte klassen sammen med Vint-Warmington og Koffmahn. Ridtet blev samlet honoreret med en score på 75,780%, hvilket overordnet set er fint, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at modstand ved en tilbagetrædning stadig scorer 6,5 points og en stor fejl i etterchangementer gav 7,5 points for ikke at nævne en skæv piaffe til 8. Ikke desto mindre var det endelige Grand Prix resultat acceptabelt.

Dog var der i Grand Prix Special igen plads til at dommerne kunne folde sig ud. Zonik vandt Special med 76,333% og samlede procenter blev givet fra 71,961% til 80,296%. Dette er uacceptabelt på topniveau. Til Specialen var der kun én femstjernet dommer, Francis Verbeek, der dømte ridtet til 71,961%, mens karaktererne fra de andre dommere. Van Twist 3*, Van Daele 4*, Ardu 4*, Stukelj 4* gav fra 75,980% til 80,294%, hvor italienske Barbara Ardus med 80,294% dømte som havde hun en Totilas hallucination.

Kigger man udelukkende på pointgivningen er forskellen utrolig. Især for nogle af de helt basale øvelser som en parade der fik fra fem til otte points, en travers til mellem fem og et halvt point og syv samt en galop med øget skridtlængde til mellem syv og otte et halvt point. Også i overgangen fra piaffe til passage og et simpelt galopanspring gav points fra seks og et halv point til otte. En galopversade til højre fortjente åbenbart alt fra syv til ni point. Rækkevidden for disse points viser med al klarhed de forskellige opfattelser der er af, hvordan en øvelse bør se ud.

Al respekt til Edward Gal der bestemt ikke har noget med dommernes divergerende pointgivning at gøre. Dette sker ikke kun for ham, men der er flere super stjerner, der får generøse points ude af proportioner. Lad os håbe at FEI, den internationale klub for dressurofficials med flere vil arbejde hårdt for at komme denne dårlige vane til livs.”

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce