Kloge ord fra en ponymor

Vi er stødt på en fin opdatering af ponymor Bettina Mørk. Hun deler sine refleksioner af ukendt oprindelse, om hvorfor hendes barn skal have mulighed for at ride på trods af de omkostningerne, der er forbundet med det. Dem vil vi gerne dele med jer.

En af mine venner har spurgt mig: “Hvorfor vælger du at betale så meget for, at dit barn kan ride hest?”
Tja, jeg har en tilståelse, jeg betaler ikke for, at mit barn kan ride på en hest.

– Jeg betaler for de øjeblikke, hvor mit barn bliver så træt, at hun ønsker at stoppe, men ikke gør det.
– Jeg betaler for de dage, hvor mit barn kommer hjem fra skole, og er for træt til at gå i stalden, men gør det alligevel.
– Jeg betaler for, at mit barn lærer at være disciplineret.
– Jeg betaler for, at mit barn lærer at tage vare på sin egen krop.
– Jeg betaler for, at mit barn lærer at arbejde sammen med andre og være god kammerat.
– Jeg betaler for, at mit barn lærer at håndtere skuffelse, når forventede resultater udebliver.
– Jeg betaler for, at mit barn lærer at have mål og arbejde for at opnå dem.
– Jeg betaler for, at mit barn lærer, at det tager uendelig mange timers af hårdt arbejde at få succes.
– Jeg betaler for, at mit barn har muligheden for et livs langt venskab.
– Jeg betaler, så mit barn kan være mere i ridehuset fremfor foran en skærm…

… – Jeg kunne fortsætte, men lad mig sige det kort: “Jeg betaler ikke alene for at mit barn kan ride, jeg betaler for alle de muligheder, ridning giver mit barn, med at udvikle egenskaber, der vil tjene hende og andre godt gennem hele livet. Ud fra hvad jeg har set indtil nu, er det en temmelig god investering.”